Bruger du ventetiden på busholdepladsen til at få dig en cigaret? Læser du tit avisen undervejs på busturen? Så er du måske bedre stillet end din ikke-rygende sidemand i bussen, når det kommer til transportsyge, bedre kendt som køre- og søsyge, viser et lidt overraskende resultat fra et nyt amerikansk studie.
Et forskerhold fra Californien i USA satte sig egentlig for at undersøge sammenhængen mellem genetik og transportsyge.
Efter at have testet over 80.000 personers DNA gav undersøgelsen dog et overraskende sideresultat: Resultaterne viste, at rygerne havde mindre risiko for at få køresyge og søsyge. Sammenhængen blev påvist under en undersøgelse af testpersonernes fænotyper, det vil sige egenskaber, som kan iagttages ved blandt andet måling og vejning.
Forskerne, der kommer fra den private biotech-virksomhed 23andMe, kan dog ikke forklare den præcise årsag til sammenhængen mellem rygning og en højere tolerance for køresyge end andre. Therese Ovesen, professor ved Institut for Klinisk Medicin - Øre-Næse-Hals på Aarhus Universitet har dog et bud på, hvad årsagen kunne være:
"Når man ryger, er der nogle receptorer i hjernen, der optager stoffet nikotin. Jeg forestiller mig, at disse receptorer befinder sig i samme område af hjernen som balancesystemet, som er det system, der bliver påvirket af transportsyge. Man kan ved at ryge derfor få blokeret området ved hjælp af nikotin," siger Therese Ovesen og fortsætter:
"Man kan sige, at rygning kan gøre dig immun over for balanceindtryk."
Nikotinreceptor kan være nøglen til køresyge
På Institut for Klinisk Medicin - Øre-Næse-Hals har de i nogle år diskuteret, hvor man skulle kigge efter en mulig årsag til transportsyge.
Tidligere har de ikke været helt klar over, præcist hvor i hjernen, man skulle kigge. Med de nye resultater kunne et bud, ifølge Therese Ovesen, være der, hvor nikotin-receptorerne også sidder.
Hun glæder sig i det hele taget over forskerholdets arbejde:
"Det er simpelthen en genistreg, at de har valgt at undersøge forbindelsen mellem menneskets gener og transportsyge," siger Therese Ovesen, som ikke selv har været involveret i det nye studie.
Forskerne fiskede efter gener
Forskere har i lang tid været klar over, at det er arvelighed, der er skyld i 55-70 procent af tilfældene af transportsyge. Selve sammenhængen mellem menneskets genetik og sygdommen har dog ikke før været kendt eller undersøgt til bunds, selvom omkring en tredjedel af os lider af sygdommen. Den sammenhæng ville forskerne kigge nærmere på.
"Vi har simpelthen hænderne over hovederne over, at forskerne er begyndt at kigge på menneskets genetik for at komme til bunds i transportsyge. De specifikke gener, de har kigget på producerer nogle bestemte proteiner, som vi kan følge på vej mod en eventuel behandling," siger Therese Ovesen.
Helt konkret forsøgte forskerne i studiet at finde sammenhængen ved at kigge efter gener, som kemisk så helt forkerte ud hos folk, der led af transportsyge, men som var normale hos folk, der havde en høj tolerance over for transportsyge.
'Forkerte gener' vil sige et muteret gen, der i dette tilfælde producerede proteiner i enten overflod eller ingen proteiner overhovedet. Dermed mente de, at det kunne give dem en idé om, hvilke af kroppens systemer, der blev påvirket, når folk blev transportsyge.
"Man kan sige, at forskerne har har været ude på en regulær fisketur. Forskerne har undersøgt et stort genetisk område og har indsnævret 35 genetiske regioner, der kan have en indflydelse på, hvordan og hvem, der oplever transportsyge. Det er et skridt i en meget spændende retning, da det er første skridt mod at finde en behandling i fremtiden," siger Therese Ovesen.
Forskerholdet bag undersøgelsen skriver også i den videnskabelige artikel, at de håber på, at undersøgelsen kan hjælpe med at identificere risikofaktorer og en eventuel behandling af sygdommen.
Køresyge skal behandles med genetik
Selvom forskergruppen kommer fra den private virksomhed 23andMe, betvivler Therese Oversen ikke forskernes hensigter eller troværdighed. Metoden og udførelsen er i orden understreger hun.
"Jeg kan ikke umiddelbart sætte en finger på forskernes arbejde, og jeg mener i øvrigt at det her studie kan være rigtig god til at skabe helt nye hypoteser, som der skal arbejdes videre med. Næste skridt burde være at koncentrere sig om de 35 gener, lave et nyt studie med personer, der lider af svær transportsyge, og så undersøge dem,"siger Therese Ovesen.
Hos Institut for Klinisk Medicin - Øre-Næse-Hals på Aarhus Universitet vil de begynde at kigge nærmere på de 35 gener, som studiet udpegede som interessante at kigge nærmere på. Målet er at finde en fremtidig behandling af transportsyge.
Undersøgelsen er udgivet i Oxford Journals' Human Molecular Genetics.
Kommentar: Der er meget om rygning som ikke ser dagens lys. Den efterfølgende video forklarer det på en let overskuelig måde:
Se også: