I den sidste måned har solens aktivitet været lav. Det sidste store aktivitetsudslag skete den 5. Maj da et klasse X2 soludbrud
brød ud fra solens østlige sfære. Siden da... stille. I et forsøg på at efterforske effekten af den lave sol aktivitet på atmosfæren, har Spaceweather.com og studenter fra Earth to Sky Calculus sendt helium balloner i luften, ved små ugentlige intervaller. Ballonerne er udstyret med X-ray og gamma-ray sensorer og måler den ioniserende stråling, hele vejen fra jord niveau til stratosfæren. Her er resultaterne:
© SpaceWeather.com
. Dette kan syneskontraintuitivt men der findes en simpel forklaring: Strålingen vi måler domineres af kosmiske stråling - en blanding af subatomare partikler, røntgenstråler og gammastråler, der kommer fra hinsides vores solsystem. Eksplosioner på solen (især CME'er eller koronale masseudkastninger) har det med at skubbe denne kosmiske stråling væk fra Jorden. Dog har der gennem den sidste måned været relativt få CME'er. Færre CME'er betyder færre kosmiske stråler. Yin-yang.
Kosmiske stråler er en vigtig form for rumvejr. De har betydning for alle der træder ombord i en flyver. Ifølge NASA vil en
frequent flyer med 100,00 mil absorbere en strålings dosis der svarer til 10 røntgenbestrålinger af brystet - på grund af kosmisk stråling.
Kosmiske stråler er også blevet kædet sammen med skydække, lyn og de spiller nok også en rolle i klima forandringerne.
Hvis solen forbliver stille, vil den kosmiske stråling øges endnu mere. Hold dig dig underettet med flere nyheder fra stratosfæren.
Kommentar: Solen og jordens magnetiske felter genereres af solens aktivitet og fungerer som skjold mod meget kosmisk stråling, hvor solens magnetosfære tager sig godt og vel af 50% af den udefra kommende stråling, mens Jordens skjolds andel er minimal, og når solens aktivitet er svækket, (solens aktivitet har underspillet forventningerne de sidste 15 år) og ikke producerer den samme ioniserede partikelstrøm i 'solvinden', modtager vi flere stråler udefra, som nævnt.
Den kosmiske stråling der når igennem de magnetiske skjold interegerer med partikler i den øvre atmosfære, der for tiden er fyldt med komet støv, som er rigtig god næring for skykerner (cloud condensation nuclei) der på tur danner et voksende skydække. Dette tiltagende skydække hjælper på Jordens nedkøling, og er en af faktorerne der er behjælpelig med at vi med stor sandsynlighed er på vej ind i en
ny istid.
Hvilken effekt den øgede kosmiske stråling har på den menneskelige fysiologi og psyke, vil dette have genetiske konsekvenser?