Big Pharma
© iStockphoto
Engang opfandt man ny medicin for at kurere sygdomme. Idag opfinder man nye sygdomme for at sælge medicin ...

Peter Gøtzsche's kritik af medicinalindustrien er hård - men han har ret: Der er tale om en global mafia, som driver organiseret økonomisk kriminalitet ...

Først og fremmest fordi de lyver i markedsføringen og svindler med "videnskaben" bag deres produkter. Hertil kommer, at de har korrumperet sundhedsvæsener, eksperter og læger over hele den vestlige verden - også i Danmark.

Der er simpelthen tale om en korrupt industri uden moral

Og resultatet? Det er i dag sådan, at hvis man ser bort fra akut-medicin, så gør medicin overordnet set mere skade end gavn. Mere end halvdelen af produkterne er enten virkningsløse, skadelige eller decideret dødelige:

http://www.theguardian.com/.../french-doctors-drugs-useless-d...

Der er med andre ord ikke tale om et samfundsgode, men om et samfundsonde ... det er skræmmende.

Peter Gøtzsche har derimod ikke ret i, at "det er kapitalismen, der har spillet fallit" på dette område - han bringer faktisk selv et eksempel fra Indien på, at kapitalismen virker fint:

Nemlig ca. halvvejs inde i interviewet, hvor han nævner, at en indisk pilleproducent brød de store selskabers patenter og solgte billig aids-medicin, som reddede mange liv, ifølge Gøtzsche.

Så det er ikke kapitalismen i sig selv, der er noget galt med, men derimod selskabernes og deres lederes moral - dette samtidig med at patenterne og patent-systemet har spillet fallit

Patent-systemet giver det enkelte selskab monopol på det enkelte medicinpræparat. Dette udnytter industrien på det groveste - for dermed kan de skrue priserne op på absurd høje niveauer ...

Fx. 2 millioner kroner for et årsforbrug af en pillle til en cystisk-fibrose-patient, som vi netop så et eks. på i Danmark

Et patent er et forbud. Et forbud, som forbyder andre at konkurrere med patentholderen. Med sådan et forbud i hånden har man monopol og kan sætte prisen så højt, man vil

Og det har denne grådige industri absolut ingen problemer med - ingen what-so-ever. Den betaler jo bare politikere og embedsfolk til at købe sine svimlende dyre og ofte skadelige produkter - for skatteydernes penge, naturligvis ...

Hvor svært kan det være ... ?

Medicinalindustrien har et mega-sugerør i statskassen - den er en af de største årsager til, at vi betaler så svimlende høj skat. Det er den mest overskudgivende industri af alle industrier i verden - selv olieindustrien og bankerne kan ikke følge med ... se tallene:

http://www.bbc.com/news/business-28212223

Deres gennemsnitlige overskudsgrad er over 20% - Verdens største medicinalgigant Pfizer havde en overskudsgrad på 43% !! Det er svimlende højt, specielt for sådan nogen store selskaber

Til sammenligning må restauranten nede på hjørnet nøjes med 3 til 5% i overskudsgrad ... til gengæld slår restauratørens mad ikke folk ihjel, som medicinalindustriens produkter gør ...

Og hvad betaler medicinalindustrien så i skat? Rigtigt gættet:

Et stort fedt NUL ... Se papirerne fra Luxemborg, hvor mange globale selskaber registrerer underselskaber, der foretager transaktioner med moderselskaberne for at undgå skat:

http://www.icij.org/.../explore-documents-luxembourg-leaks-da...

Her finder man bl.a. GlaxoSmithKline - en af mafiaens giganter - som har udstedt nul-rente obligationer for 65 mia kroner for at undgå beskatning i England og andre EU-lande:

http://www.documentcloud.org/.../1345514-glaxosmithkline-2009...

Så lad os lige rekapitulere:

1. Medicinalmafiaen sætter sine egne priser uden konkurrence, dvs. så højt de har lyst til, og prisen betales af: Skatteyderne

2. Produkterne medfører overordnet set flere sygdomme end helbredelser, hvillket øger behovet for nye produkter til nye høje priser, som også betales af: Skatteyderne

3. Udgifterne til de skader, mafiaens produkter medfører, betales af: Skatteyderne

4. Men mafiaen betaler ingen skat ... What a business-model ... !

Lad det stå klart: Vi er totalt til grin for vore egne penge, mens korrupte politikere, eksperter og embedsfolk modtager bestikkelse og tillader dette grådige industrimonster at tømme statskassen - og så tilmed hævde, at de "hjælper" os. Vorherre bevares ...

Se interviewet herunder, varighed ca 55 min

Der var en gang, hvor man opfandt ny medicin for at kurere sygdomme. I dag opfinder man nye sygdomme for at få sin medicin solgt. Og det er ret vigtigt, for medicin er blevet big business, og big business går nu en gang ud på at big money. Det er derfor ikke i medicinalindustriens interesse, hvis folk skulle gå hen og blive raske. Men det er der nu heller ikke noget, der tyder på. Tværtimod ser vi i disse år en eksplosiv vækst i bl.a. demens, sukkersyge, ADHD, autisme og kræft. For ikke at tale om depression, som er blevet et ekstra lukrativt marked, for hvem føler sig ikke lidt nedtrykt af og til? Desværre er en stor del af den nye medicin alt for dyr, alt for farlig og alt for vanedannende - og i for en stor del virkningsløs.
Hvad foregår der? Skal vi her i TV Fra en anden Planet trække vores elskede konspirationskort? Er der tale om organiseret kriminalitet, der ønsker at fastholde patienterne i permanent ubalance?

TV fra en anden planet (12) - Peter Gøtzsche (Medicinalindustrien)