Billede
Et nyt videnskabeligt studie har til alles glæde konkluderet, at HPV-vaccinen ikke giver multipel sklerose eller andre demyeliniserende sygdomme. Men er det virkelig rigtigt?

Indledningsvist skal det nævnes, at multipel sklerose (MS) ikke er et helt nyt debatområde, når det kommer til vacciner. I midten af 90'erne indførte Frankrig Hepatitis B-vaccination, hvorefter man begyndte at se en øget forekomst af MS-tilfælde. Vaccinen kom derfor under mistanke og blev efter 1998 anvendt i et langt mindre omfang, efter omtale i medierne og sundhedsmyndighedernes indgriben. Gennem adskillige studier har man sidenhen undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og MS. I stort set alle studier har man dog afvist en sådan sammenhæng; lige indtil nu, godt 20 år efter.

I et videnskabeligt studie fra november 2014 har forskeren, Dominique Le Houézec, gennemgået nogle af de tidligere studier og fremhæver deri nogle videnskabelige fejl, der bl.a. har resulteret i underrapportering af MS og deraf givet nogle insignifikante værdier, som ellers skulle have været signifikante. Andre kritikpunkter er desuden, at det især er studier sponsoreret af medicinalindustrien selv, der afviser en sammenhæng, samt at tidsperioden der undersøges i er for begrænset. Det at man kun undersøger for diagnosetidspunktet - og ikke hvornår bivirkningerne først opstod - er også en anke.

Billede
I studiet sammenligner forskeren selv data fra to uafhængige databaser. Resultatet viser, at antallet af nye MS-tilfælde var meget stabilt frem til 1993. Over det næste årti blev dette antal forøget med 65 % flere MS-tilfælde end vanligt. Dette kan ses på det øverste billede. Ved også at tegne en kurve over det distribuerede antal Hepatitis B-vacciner og antallet af indrapporterede MS-tilfælde efter vaccination, kan man tydeligt se, at begge stiger i overensstemmelse med hinanden, med en høj korrelationskoefficient.

Så når et nyt studie, fra januar 2015, konkluderer, at HPV-vaccinen ikke giver MS, skal vi ikke nødvendigvis tage det for gode vare, men sætte spørgsmålstegn til forskningsmetoden. Et af studiets forskere har tidligere modtaget penge fra producenten af HPV-vaccinen, MSD Sanofi Pasteur og Merck Sharp Dohme samt fra Glaxo Smith Kline. Studiet er også støttet af Novo Nordisk Foundation, der siden 2012 har haft et tæt forskningsarbejde med MSD og har senest forsket i HPV.

En ting man også skal huske på, når vi snakker om HPV-vaccineskader er, at mange piger har fået bivirkninger, som minder meget om multipel sklerose, men uden at lægerne kan give dem en egentlig diagnose. Idet man ikke inddrager disse tilfælde i registerforskningen, vil man aldrig kunne få det reelle billede af HPV-vaccinens skadeeffekt. I studiet kan man desuden dvæle ved, at 493.000 danske kvinder i løbet af 2006-2013 fik 1 dosis af HPV-vaccinen, mens blot 278.000 fik alle 3 vaccinedoser. Næsten halvdelen når altså at stoppe midt i programmet. Mange af dem kan tænkes at være grundet bivirkninger, som stadig er under udredning.

Et andet eksempel på at man ikke skal tage de videnskabelige studier for gode vare, er ved at kigge på nogle mere virkelighedsnære eksempler. For det er ikke kun medicinalindustrien, der ønsker at fralægge sig ethvert ansvar for udviklingen af MS og lignende sygdomme. Myndighederne gør også alt hvad de kan for at slippe for ansvaret. I Norge har en 24-årig mand, Torbjørn, kæmpet de sidste 4 år for at få en erstatning af staten, efter at han som 12-årig udviklede MS lige efter at have fået MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Allerede samme aften udviklede han alvorlige bivirkninger, mens familien først gennemskuede sammenhængen med vaccinen flere år senere, da de læste en anden tilsvarende historie i medierne. De tog sagen op med den norske patientskadeerstatning, der to gange afviste, at der skulle være en sammenhæng mellem vaccinen og sygdommen. Derfor måtte de til sidst gå i retten med sagen, hvor de endelig vandt og fik medhold.

Men sagen skulle ikke ende der, for Patientskadeerstatningen ankede med det samme dommen. De mente - netop med henvisning til litteraturen - at der ikke er videnskabelige beviser for en sådan sammenhæng. Samtidig havde deres egne neurologiske specialister også sagt, at der ikke var nogen sammenhæng. Alligevel havde staten ikke kunnet bevise andre årsagssammenhænge. I fredags, den 23. januar 2015, kom afgørelsen så. Torbjørn vandt for anden gang sin sag og har dermed krav på erstatning på grund af sin vaccineskade. Dette er en vigtig sag, der kan gøre det lettere for andre i lignende situationer. Det er også vigtigt at staten tager ansvar, sagde Torbjørn, der først senere får at vide, hvor meget erstatningen bliver på.

MS-syke Torbjørn vant over staten for andre gang

Så hvis vi skal lære bare lidt af de tidligere vaccinesager, så er det, at det meget sandsynligt, at HPV-vaccinen kan give sklerose, men samtidig også at det er svært at få bevist i videnskabelige artikler, på grund af flere forskellige fejlparametre.