CIA inspired EU movement
© UnknownDen Europæiske bevægelse og union har været et stort CIA projekt i USAs interesse. At knytte skæbne med et synkende skib er ikke et smart træk.
CIA finansierede og kontrollerede i 50'erne og 60'erne den Europæiske Bevægelse og den Europæiske Ungdoms Kampagne, der støttede Europabevægelsen økonomisk

Gemt bag en velgørenhedsorganisation, the AmericanCommittee for United Europe (ACUE) stiftet i 1948, skaffede topfolk fra CIA og tidligere medlemmer af OSS sig gode venner i den Europæiske Bevægelse og den Europæiske Ungdoms Kampagne ved hjælp af store økonomiske bidrag. Gennem de to europæiske bevægelser blev der også sendt penge til den danske Europabevægelse.

En belgisk baron, Baron Böel, blev udnævnt til leder af den Europæiske Ungdoms Kampagne. Og flere breve fra ACUE til Böel afslører, hvordan ACUE hver måned overførte penge til ungdomsorganisationen. Og hvordan der på Böels anbefalinger blev overført 8.250 dollar, som var øremærket til den danske Europabevægelse. Pengene blev overført med anvisninger på, hvad de måtte gå til.

De største bidrag blev givet i 1950'erne gennem ACUE. I 1960 stoppede ACUE sine aktiviteter, og det amerikanske udenrigsministerium overtog rollen som politisk igangsætter. Det skete blandt andet ved at amerikanske diplomater skaffede sig gode europæiske venner. USA's ambassadør i Vest-Tyskland opfordrede Berlingske Tidendes daværende redaktør til at skrive det, der passede til amerikanske interesser.
Det er hidtil hemmelige amerikanske dokumenter fra blandt andet USA's National Archives, der afslører den amerikanske efterretningstjenestes engagement i Europas fremtid. De er fundet af Joshua Paul, der er studerende ved Georgetown University i Washington.


Kommentar: USA har været meget aktive i at støtte oprørsbevægelser og oppositionsbevægelser i lande hvor regeringen ikke var 100% pro-USA. Hvorend en leder må tøve med at give deres uforbeholdne støtte til det amerikanske emperies ambitioner, det er de steder hvor regime ændring kommer på tapetet. Først med kritiske røster fra Amnesty International, menneskerettighedsorganisationer og vestlige medier, dernæst hvis ikke det hjælper, så til mere aktive og hvis nødvendigt voldelige konfrontationer.


CIA's 'velgørenhed'

ACUE, der blev dannet i 1948, var officielt en velgørenhedsorganisation dannet af almindelige amerikanere, der ønskede at sprede budskabet om samlingen af Europa til andre amerikanere. Men i bestyrelsen for denne gruppe af bekymrede amerikanere sad ikke helt almindelige amerikanere.
Et af medlemmerne var general William J. Donovan, tidligere leder af the Office of Strategic Surverys (OSS), der var en del af USA's efterretningstjeneste under krigen. Fire andre medlemmer var alle fra CIA: Walter Bedell Smith, CIA's første chef, Allan Dulles og William P. Durkee. Tom Braden, ACUE's leder, var også fra CIA.

Da Paul-Henrik Spaak, senere belgisk statsminister, i 1950 blev daglig leder af den Europæiske Bevægelse, var han klar over, at det ville være til hans fordel at have USA's støtte. Allerede før Spaak officielt blev udnævnt til bevægelsens leder, skrev han til ACUE og bad om et samarbejde med CIA-folkene i ACUE. Sammen med Allan Dulles planlagde Spaak blandt andet en propagandakampagne, der skulle sikre europæisk tilslutning til Robert Schumans visoner om Europa.

I et memo forfattet af general Donovan står der, at kampagnen, der også skulle advokere for stiftelsen af et europæisk parlament, kun kunne gennemføres, hvis der blev ydet økonomisk støtte fra amerikansk side. Spaak havde lovet selv at skaffe 130.000 dollar, og Donovan mente, at ACUE skulle bidrage med minimum samme beløb, men helst dobbelt så meget. Til sidst i memoet står der: »Intet af dette (kampagnens indhold eller finansieringen, red.) må offentliggøres.«

Penge til Danmark

I løbet af sommeren 1951 blev den Europæiske Ungdoms Kampagne stiftet som en afdeling af den Europæiske Bevægelse. Organisationens opgave var at få unge til at interessere sig for Europa. Det lykkedes, og organisationen var i 50'erne og 60'erne en succes for den Euro-pæiske Bevægelse.

I et brev skriver William Durkee, der ud over at være ansat i ACUE også var ansat i CIA, at den Europæiske Ungdoms Kampagne udelukkende var et ACUE-anliggende.

Jospeh Retinger, en af lederne i den Europæiske Bevægelse, var ikke glad for amerikanernes indflydelse og forsøgte derfor selv at skaffe europæiske penge til organisationen. Men han blev med det samme sat på plads af ACUE. Finansieringen stod kun Spaak og Donovan for. »Jeg håber dette er forstået, Joseph,« skriver William Durkee i sin irettesættelse af Retinger.

Pengene til den danske Europabevægelse kom også fra ACUE. Baron Böel aflagde jævnligt rapport til ACUE om udviklingen i Europa. Pengene til Danmark kom, efter at det var tydeligt, at ikke alle i Europa tilsluttede sig idéen om et fælles Europa. Pengene fra ACUE var øremærket til udbredelsen af det euro-pæiske budskab i Danmark.

Stoppede i 1960

I 1960 blev det besluttet, at ACUE skulle stoppe sine aktiviteter. Men det betød ikke, at USA nedtonede sine aktiviteter i Europa. I stedet for ACUE var det nu det amerikanske udenrigsministerium, der opererede i Europa.

Det amerikanske udenrigsministerium satte derfor sig selv i rollen som rådgiver for de europæiske føderalister, og gav de råd, der passede bedst til USA's egne interesser. USA undlod bevidst at benytte de officielle kanaler, når det drejede sig om at dyrke interessen i den europæiske integration. I stedet benyttede man uformelle hemmelige møder.

I 1954 holdt en række toppolitikere fra Europa og USA et hemmeligt møde på Hotel Bilderberg i Belgien. Det blev starten på Bilderberg-gruppen, der stadig mødes en gang om året. Deltagelse var og er kun mulig, hvis man er inviteret, mødet er totalt lukket for pressen og mødedeltagerne må ikke referere, hvad der er blevet diskuteret på det årlige weekendmøde.

Men den amerikanske ambassadør i det tidligere Vest-Tyskland, George McGhee, lavede alligevel mødereferater, der viser, at et gennemgående tema på møderne var, hvordan den europæiske integration kunne fremmes yderligere.

En liste over deltagerne ved Bilderberg-mødet d. 13-15 september 1958 afslører, at fire danskere deltog i mindst et møde sammen med McGhee:
Daværende udenrigsminister Jens Otto Krag, tidligere finansminister Thorkild Kristensen, tidligere udenrigsminister Ole Bjørn Kraft. Den sidste danske deltager, Terkel Terkelsen, Berlingske Tidendes daværende chefredaktør, deltog i langt flere møder og over en lang årrække.
McGhees korrespondance afslører, at han og Terkelsen udviklede et tæt forhold. I et brev fra McGhee til Terkelsen – dateret den 3. juli 1965 – udtrykker McGhee sin uforbeholdne glæde over en frokost, de to spiste sammen i København, samt et besøg på Berlingske Tidendes »meget effektive trykkeri, hvor den historiske avis blev trykt«.
Vedlagt brevet »er som aftalt« en kopi af en tale, McGhee havde holdt om tyskerne. McGhee skriver endvidere, at det ville være »a great thing«, hvis en avis som Terkelsens ville udkomme med en leder, der afspejlede McGhees holdninger – »især i et land, som havde de erfaringer med tyskerne, som Danmark havde«.

*Marie-Louise Møller er journalist ved euobserver.com