Billede
© AP Photo/Muzaffar SalmanPå dette foto fra 4. Marts 2012, kysser en syrisk kvinde en plakat af den russiske præsident, Vladimir Putin under en demonstration foran den russiske ambassade i Damaskus, der støttede op om den siddende regering.
For lidt over et år siden, i juil 2014, var Rusland og præsident Vladimir Putin centrum for opmærksomhed fra Europa og Nordamerika. De var anklaget for at nedskyde et ubevæbnet malaysisk passagerfly over det østlige Ukraine, uden en trevl af retslige beviser, der kunne underbygge anklagerne. Dommen lød på at Rusland var ude på at genskabe Sovjetunionen, da de valgte at efterkomme resultatet af en folkeafstemning på Krim halvøen om at indlemme Krim i Rusland i stedet for Ukraine. Både Washington og EU overdyngede Rusland med sanktioner og der var snak om en ny Kold Krig. I dag er det billede grundigt ved at ændre sig. Det er Washington, der er trængt i defensiven og som er udstillet for de kriminelle handlinger, de har foretaget i Syrien og over hele Mellemøsten, indklusiv at have skabt den seneste flygtningekrise I Tyskland og store dele af EU.

Jeg har studeret international politik og økonomi det meste af mit voksne liv, og jeg må sige at Vladimir Putin og den russiske regerings evne til at lade være med at reagere følelsesmæssigt på de smagløse personlige angreb fra personer som Hillary Clinton, der sammenlignede Putin med Adolf Hitler er intet mindre end bemærkelsesværdigt. Men der er brug for mere end evnen til at tøjle sine følelser, hvis det skal lykkes at flytte verden fra kanten, eller som nogen siger, begyndelsen på Tredje Verdenskrig. Brillante og præcist styrede handlinger er helt nødvendige. Her er der sket noget ekstraordinært i de ganske få dage siden Præsident Vladimir Putin talte til FNs Generalforsamling I New York den 28. September.

Hvad han sagde...

Det Putin sagde til FNs Generalforsamling er vigtigt at holde sig præsent, for forstå de ting som Putin og Rusland foretog sig i de efterfølgende dage i det rette lys. Til at starte med forklarede han klart og tydeligt betydningen af international lov, der ligger til grund for FN Pagten og at Rusland overholder denne til mindste detalje med deres handlinger i Syrien. Rusland er, modsat USA, blevet formelt bedt om at hjælpe i krigen mod terror af den legitime syriske regering.

Til de FN delegerede og statsoverhoveder sagde Putin
"Beslutninger der bliver drøftet i FN bliver enten nedfældet I resolutioner, eller også gør de ikke. I diplomatsprog siger man at enten bliver de godtaget eller også gør de ikke. Enhver handling, der foretages uden at være et resultat af denne procedure er ulovlig og udgør en overtrædelse af FN Pagten og gældende international lov."
Han fortsatte:
"Vi ved alle, at efter den Kolde Krig stod verden tilbage med et dominerende centrum og dem, der befandt sig i toppen af pyramiden var fristet til at tro, at siden de var så magtfulde og exceptionelle, så var det dem, der bedst vidste, hvad der skulle gøres, og derfor behøvede de ikke at forholde sig til FN, der i stedet for bare at blåstemple de beslutninger, man havde behov for, ofte stod i vejen."
Putin gav efterfølgende et klart budskab til Washington og NATO regeringer om emnet national suverænitet, noget der skærer I ørerne på dem, der hylder det Nirvana, der skulle komme fra globalisering, hvor alle ensrettes og bringes til samme niveau: "Hvad er betydningen af national suverænitet, det begreb som vores kolleger har nævnt her?" spurgte Putin retorisk.
"Det betyder i bund og grund frihed. Enhver person og enhver stat er frie til at vælge deres fremtid. Dette bringer os til spørgsmålet om statslige autoriteters legitimitet. Man skal ikke lege med ord og manipulere dem. I international lov og internationale forhold skal hvert eneste begreb være klart defineret, forståeligt og fortolket på samme måde af alle og enhver."
Putin tilføjede:
'Vi er alle forskellige og det skal vi respektere. Nationer skal ikke tvinges til at passe ind i en udviklingsmodel, som nogen har udråbt til den rigtige. Vi bør alle huske på de ting, vi har lært af fortiden. For eksempel husker vi ting fra vores sovjetiske fortid, hvor Sovjetunionen eksporterede sociale eksperimenter og pressede på for at skabe forandringer i andre lande af ideologiske grunde og det medførte ofte tragiske konsekvenser og tilbagegang i stedet for fremskridt."
De få ord peger meget præcist på, hvad der er fundamentalt galt med den eksisterende verdensorden. Nationer, og mest af alt den, der udråber sig selv til at være den eneste Supermagt, den Ufejlbarlige Verdensherre, USA har, siden deres hovedfjende Sovjetunionen kollapsede I 1990, på arrogant vis arbejdet henimod at skabe, hvad der kun kan betegnes som et globalt totalitært imperium eller det som George H. W. Bush i sin tale til Kongressen d. 11. September 1991 kaldte for en Ny Verdensorden. Jeg tror med stor overbevisning på at grænser betyder noget, at respekt for forskellige kulturer, forskellige historiske erfaringer er vigtige i en verden, hvor der er fred. Dette er ligeså sandt for nationer, som det er for individuelle mennesker. Det ser ud til, at vi har glemt dette simple forhold blandt al den krig, der har været de sidste årtier. Vladimir Putin minder os om dette.

Derefter skærer den russiske præsident ind til sagens kerne. Han blotlægger hvad Obama regeringen rent faktisk har foretaget sig i Syrien og Mellemøsten ved at træne og give våben til "moderate" islamistiske terrorister, så de kan angribe, hvad Washington anser for det sorte får, Syriens lovligt valgte og for nyligt genvalgte præsident, Bashar al Assad.

Putin udtaler:
"I stedet for at lære af andre folks fejl er der nogen, der foretrækker at gentage dem og fortsætte med at eksportere revolutioner, blot er de nu "demokratiske" revolutioner. Se bare på situationen I Mellemøsten og Nordafrika. Problemerne er vokset sig større og større over lang tid i denne region og folk ville have forandringer. Men hvad blev det egentlige udfald? I stedet for at lede til reformer, ødelagde aggressive interventioner statslige institutioner og den lokale måde at leve på. I stedet for demokrati og fremgang er der nu vold, fattigdom, sociale katastrofer og en total ligegyldighed overfor menneskerettigheder, tilmed retten til liv."
Og derefter spurgte Putin spidst, som kommentar til Washington og deres NGO'ers Farve Revolutioner, der er kendt som det Arabiske Forår: "Jeg bliver nødt til at spørge dem, der har skabt denne situation: Forstår I i det mindste nu, hvad det er I har gjort?"

Putin adresserer, uden at sige det direkte, USAs og NATO's rolle i at skabe ISIS og hæftede sig ved den besynderlige anomali, at den avancerede nye enhed under det amerikanske finansministerium, der skulle gennemføre sanktioner mod terrororganisationer, fuldstændig havde ignoreret finansieringskilderne til ISIS, hvor deres oliesalg blev faciliteret af den tyrkiske præsidents familie, for blot at nævne et eksempel. Den russiske præsident udtalte: "Islamisk Stat voksede ikke ud af ingenting. Den blev til at begynde med udviklet som våben mod uønskede sekulære regimer. Nu hvor Islamisk Stat har fået kontrol med dele af Syrien og Irak, breder Islamisk Stat sig aggressivt ud over andre regioner. Den søger at dominere den muslimske verden og mere til... Denne situation er ekstremt farlig. Under disse omstændigheder er det hyklerisk og uansvarligt at udtale sig om truslen fra terrorisme og samtidig vende det blinde øje til de kanaler, der bliver brugt til at finansiere og støtte terrorister, inklusive indtægter fra narkohandel, ulovlige oliehandel og våbenhandel.

Og hvad Putin gør...

Rusland har i løbet af de sidste uger fuldstændig udmanøvreret Obama administrationens djævelske agenda - og den er djævelsk - ikke bare i Syrien men også i hele Mellemøsten og nu i EU, hvor det strømmer ind med flygtninge. Han rakte åbent ud mod Obama i deres møde den 30. September og inviterede til samarbejde om at besejre ISIS. Obama insisterede stædigt på at Assad først skulle væltes, på trods af at Christine Wormuth, der er næstkommanderende i Pentagon med hensyn til krigen i Syrien bekræftede de russiske udtalelser om at Assad spiller en essentiel rolle i dag, hvis ISIS på nogen måde skal bekæmpes. Hun fortalte det amerikanske Senat at Assads militær "stadig har væsentlig styrke", og tilføjede "det er stadig den stærkeste militære styrke på landjorden i området. På nuværende tidspunkt anslår vi, at der ikke er nogen umiddelbar fare for at regimet bliver væltet".

Nu kommer der protesthyl fra de neokonservative krigs-høge som den altid krigsparate Senator John McCain, der er formand for NGOen" International Republican Institute of the democratic revolution" der har til formål at udbrede den amerikansk støttede NGO National Endowment for Democracy. Og ellers kommer der spage protester fra Præsident Obama. Det er fordi Washington pludselig står helt afdækket med hele verdens blik rettet mod sig for deres rolle i at støtte terrorister i Syrien, der søger at vælte et legtitimt valgt statsoverhoved og regering. De amerikanske krigs-høge anklager Rusland for at ramme "den moderate opposition" eller civile.

neocons
Kejserens nye klæder

Ruslands Putin spiller på den mest elegante vis rollen som den lille dreng i H. C. Andersens klassiske eventyr fra 1837, Kejserens Nye Klæder. Drengen står med sin mor blandt tusinder af andre byboere i folkemængden udenfor den forfængelige kejsers palads, hvor den dissocierede kejser spankulerer nøgen frem og tilbage alt imens han tror, at han er iført et blændende sæt nye klæder. Drengen råber til stor forfærdelse for alle tjenestefolkene "Se mor! Kejseren har ikke noget tøj på!"

Hvad mener jeg her? I løbet af de første fire dage, hvor Rusland præcisionsbombede udvalgte mål i Syrien, lykkedes det for de avancerede russiske kampfly at affyre Kh-29L luft-til-jord laser-styrede missiler, der rammer målet med en præcision på mindre end to meter og derved ødelægge central ISIS kommandocentre, våbenlagre og vital infrastruktur. Ifølge de officielle rapporter med fotos fra det russiske forsvarsministerium, angreb Su-34 bombefly en ISIS specialtræningslejr og våbenlager nær Al-Tabqa, Ar-Raqqah provinsen, der var en "kritisk ISIS position, der blev indtaget i august 2014 efter bitre kampe". Som følge af at våbenlageret eksploderede blev træningslejren jævnet med jorden" udtalte en talsmand fra det russiske Forsvarsministerium. Russiske Su-25 jet fly har også angrebet Islamist Stat i syriske Idlib og tilintetgjort en fabrik, der producerede sprængstof-bælter.

Moskva udtaler at luftvåbnet har "engageret 3 ammunition, brændstof og våbendepoter, der tilhørte de ulovlige bevæbnede styrker. KAB-500 luftbomber detonerede ammunitions- og våbenlagrene", og de brugte BETAB-500 beton-gennembrydende bomber for at tilintetgøre fire af ISIS styrkernes kommandocentraler. Faciliteterne og terroristerne er fuldstændig tilintetgjort" tilføjede Moskvas talsmand. Ruslands luftvåben udførte 20 fly-missioner og 10 luftangreb mod terroristgruppen Islamist Stats faciliteter i løbet af de seneste 24 timer. Derefter udtalte Moskva at de også havde ramt vigtige postioner for andre terrorgrupper, såsom Al Qaeda-afdelingen, Al Nusra Front.

Det er disse såkaldte "moderate" som McCain og krigs-høgene I Washington tuder over. Washington har skabt, hvad de kalder de "Nye" Syriske Styrker, som de påstår består af "moderate" terrorister, som de eufemistisk refererer til som oprørere. Forestil dig en jobsamtale: CIA rekrutteringsmedarbejder: "Mohammed, er du en moderat islamist? Ja, selvfølgelig, min kære CIA træner. Tag mig, træn mig og giv mig våben til at kæmpe mod den nådesløse diktator Assad og ISIS. Jeg er på din side. Du kan stole på mig..."


I slutningen af september fremkom rapporter om at Major Anas Obaid, også kendt som Abu Zayd, afhoppede fra train-and-equip programmet [amerikansk program, der træner og forsyner "moderate" oprørere med våben, red.] da han var færdig med sin CIA træning og sluttede sig til Jabhat al-Nusra (Syrisk Al Qaeda), så snart han var inde i Syrien. Utroligt nok indrømmer amerikanske embedsmænd, at Washington ikke holder styr på hvad der sker med deres jihad-håndlangere, når de kommer ind I Syrien. Abu Zayd's afhopning efter at have modtaget træning i avancerede krigsteknikker af USA er almindelig. Andre dele af New Syrian Forces har direkte overleveret alle deres våben til Nusra, da de krydsede grænsen til Syrien ved byen Atareb I slutningen af september.

Disse seneste afhoppere fra "moderate" oprørere der slutter sig til Al Qaeda afdelingen i Syrien, Al Nusra Front, fandt sted mindre end to uger efter at General Lloyd Austin III, chef for den amerikanske krig mod ISIS, indrømmede at det amerikanske militær program, der havde til hensigt at uddanne 5.400 trænende kampstyrker om året, indtil videre kun havde resulteret I "fire eller fem", der stadig er aktive i kamp på stedet. Udtalelsen fandt sted i en høring om Syrien i det amerikanske senats kommite for væbnede styrker. De resterende uddannede kampstyrker er alle gået over til ISIS eller Al Qaedas Al Nusra Front, der er den amerikansk støttede "moderate opposition" til ISIL.

De succesfulde russiske præcisionsluftangreb har udstillet Kejserens Nye Klæder i al sin grimme nøgenhed. I over et år har Obama regeringen påstået at de har stået for det mest frygtindgydende luftangreb på hele planeten og de har påstået, at det skulle udrydde ISIS, der er blevet beskrevet som "en forhutlet gruppe millitante, der løber rundt i ørkenen i basket-støvler".

Pudsigt nok havde ISIS indtil sidste uge udvidet sit magtområde i Syrien og Irak mere og mere, mens USA havde bombet dem. Indenfor de første 72 timer hvor det russiske militær gennemførte blot 60 luftangreb, der har ramt mere end 50 ISIS mål, har det ifølge en talskvinde for det russiske Forsvarsministerium sat ISIS kæmperne i en "panik tilstand" og mere end 600 har deserteret. Og ifølge Moskva er kampene kun lige begyndt, og de siger, at kampene forventes at strække sig over tre til fire måneder.

Obama regeringen har trænet terrorister til Al Qaeda/Al Nusra Front med det påståede formål at kæmpe mod ISIS, meget på samme måde som General David Petraus, der nu er faldet i unåde, gjorde det i Irak og Afghanistan sammen med Obamas specielle ISIS coordinator, den for nyligt pensionerede General John Allen. Det står nu tydeligt for hele verden at se, at de amerikansk uddannede "moderate" terorister, i praksis blev gjort klar til at kæmpe mod Assad og for at åbne vejen for, at det Muslimske Broderskab kunne overtage magten i Syrien og sende verden ned i det dybeste mørke, hvis det var lykkedes.

Sandheden er nu kommet frem i lyset ved hjælp af den bemærkelsesværdige succes som en håndfuld russiske kampfly har haft mod ISIS på fire dage. I løbet af fire dage har de opnået mere end den amerikanske "anti-ISIS koalition" har opnået på mere end et år. Det er nu tydeligt for hele verden at se, at Washington har spillet et beskidt dobbeltspil.

Nu har den hykleriske Obama regering fået skudt masken i stykker, som var den blevet ramt at et russisk laserstyret Kh-29L præcisionsmissil. Som Tyskland og andre EU lande har indrømmet, under Washingtons højlydte protester, har Putin demonstreret, at Rusland er den vigtigste brik i en hvilken som helst afslutning på krigen i Syrien. Dette har en kæmpe afledt indvirkning på den nuværende flygtningekrise I Tyskland og andre dele af EU. Det har også kæmpe betydning for mulighederne for fred i verden. Den norske regerings Nobel pris komite burde, snarere end at tænke på John Kerry, overveje at tildele prisen til Vladimir Putin og den russiske Forsvarsminister, Sergey Shoygu.
F. William Engdahl er strategisk risiko konsulent og foredragsholder. Han har en grad i politik fra Princeton University og er forfatter til best-seller bøger om olie og geopolitik. Han skriver med eneret til online magasinet "New Eastern Outlook"
Artiklen er oversat til dansk af Sott.net fra:
Putin's words and deeds have Washington on the defensive, exposed their 'dirty double game'