Videnskab og TeknologiS


Sun

Vi bliver i tiltagende grad ramt af kosmisk stråling mens solen udviser svækket aktivitet

I den sidste måned har solens aktivitet været lav. Det sidste store aktivitetsudslag skete den 5. Maj da et klasse X2 soludbrud brød ud fra solens østlige sfære. Siden da... stille. I et forsøg på at efterforske effekten af den lave sol aktivitet på atmosfæren, har Spaceweather.com og studenter fra Earth to Sky Calculus sendt helium balloner i luften, ved små ugentlige intervaller. Ballonerne er udstyret med X-ray og gamma-ray sensorer og måler den ioniserende stråling, hele vejen fra jord niveau til stratosfæren. Her er resultaterne:

Increased Cosmic Rays
© SpaceWeather.com
Gennem den sidste måneds lave sol aktivitet er den ioniserende stråling i stratosfæren taget til med 10%. Dette kan syneskontraintuitivt men der findes en simpel forklaring: Strålingen vi måler domineres af kosmiske stråling - en blanding af subatomare partikler, røntgenstråler og gammastråler, der kommer fra hinsides vores solsystem. Eksplosioner på solen (især CME'er eller koronale masseudkastninger) har det med at skubbe denne kosmiske stråling væk fra Jorden. Dog har der gennem den sidste måned været relativt få CME'er. Færre CME'er betyder færre kosmiske stråler. Yin-yang.

Kommentar: Solen og jordens magnetiske felter genereres af solens aktivitet og fungerer som skjold mod meget kosmisk stråling, hvor solens magnetosfære tager sig godt og vel af 50% af den udefra kommende stråling, mens Jordens skjolds andel er minimal, og når solens aktivitet er svækket, (solens aktivitet har underspillet forventningerne de sidste 15 år) og ikke producerer den samme ioniserede partikelstrøm i 'solvinden', modtager vi flere stråler udefra, som nævnt.

Den kosmiske stråling der når igennem de magnetiske skjold interegerer med partikler i den øvre atmosfære, der for tiden er fyldt med komet støv, som er rigtig god næring for skykerner (cloud condensation nuclei) der på tur danner et voksende skydække. Dette tiltagende skydække hjælper på Jordens nedkøling, og er en af faktorerne der er behjælpelig med at vi med stor sandsynlighed er på vej ind i en ny istid.


Satellite

Philae er atter i kontakt med Jorden

Billede
Efter 7 måneders tavshed har rummodulet Philae sendt et signal. Det meddeler det Europæiske Rumagentur ESA.

Forskningsmodulet Philae, der for 7 måneder siden landede på kometen 67P Tjurjumov-Gerasimenko, er kommet ud af sin dvaletilstand.

Præsidenten for Frankrigs Nationale Rumagentur, Jean-Yves Le Gall, har meddelt, at man har modtaget et nyt signal fra modulet. Kometen 67P befinder sig henved 7 mia. km fra Jorden.

Hej Jord! Kan du høre mig? — denne meddelelse står at læse på forskningsmodulets side på Twitter.

Rumsonden Rosetta's side har også meddelt, at Philae er vågnet.

Kommentar: Det er nye takter fra folkene der for få måneder siden var overbeviste om at det var en beskidt snebod. Det skal blive interessant og se hvad de små 8,000 ulæste datapakker som Philae har i hukommelsen bærer på, altså hvis ESA har i sinde at dele. Se også:

Kometers elektrokem



Comet 2

Kometers elektrokemi

Billede
Plasma kosmologi i laboratoriet
Det er et stort paradoks i komet videnskab : Vi får at vide, at en komet kerne er en kugle af is, eller en beskidt snebold , eller fnugget iset kugle, der akkumulerede for milliarder af år siden i solsystemets barndom. Kometer siges at sublimere is når de bevæger sig mod solen, og sol opvarmning er ansvarlig for meget komet aktivitet. Men denne argumentation efterlader utallige uforklarede spørgsmål i komet videnskab. Vi stiller spørgsmålet, kan videnskaben om elektrokemi give et svar på mange komet mysterier?


Moon

Webbets bedste: Yderligere et søm i kisten på myten om global opvarmning: Månens cykler kan forklare den stigende vandstand

Billede
Menneskeskabte klimaændringer får ofte skyld for sædvanlige begivenheder i vejr og vandstand. tormfloden Bodil, der indtraf 6. december 2013, er ingen undtagelse.
Billedet er fra forfatterens have ved Roskilde Fjord og er taget den 7. december 2013, da vandet var faldet ca. 75 cm. En fuldstændig tilsvarende stormflod indtraf i Roskilde Fjord den 1. januar 1921. Ved begge lejligheder stod vandet i Roskilde Fjord 2,15 m over daglig vandstand efter 5 dages kuling og storm fra sydvest. Det pressede ved begge lejligheder vandmasser fra Vesterhavet op i Skagerrak og op i Botniske Bugt fra Østersøen. Derefter drejede stormen langsomt til nord og stuvede derved vandet op mod Sjællands og Fyns nordkyst fra Kattegat og Skagerrak, mens vandet samtidig blev sendt tilbage fra Botniske Bugt og Østersøen og stuvede op på sydsiden af Sjælland, Falster og Lolland. Den seneste naturlige kvasi-oscillation kulminerede i 2009-11 og den foregående kulminerede 1920-22 (se figur 2).
Svingningerne i vandstanden i østlige Nordsø, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og sydlige Østersø de seneste godt 160 år kan forklares fuldstændigt ved summen af en række naturlige svingninger styret af månen. Der er med andre ord ingen effekt at se af en global opvarmning.

De fleste ved, at det daglige tidevand styres af Månens øst-vest bevægelse omkring Jorden og Jordens rotation i Månens (og Solens) tyngdefelt. Det skaber en tidevandsbølge, der løber Jorden rundt en gang i døgnet. Dertil kommer spring- og nip-tidevand en gang om måneden, når Månen, Jorden og Solen står henholdsvis på linje og danner en ret vinkel.

Men kun få er opmærksomme på, at Månen også har en nord-syd bevægelse i forhold til Jorden. Denne bevægelse kaldes Månens nodal-oscillation. Den tager 18,6 år og bevæger sig over ca. 35 breddegrader. Den giver også en tidevandsbølge, ikke en daglig bølge, men en på 18,6 år. Tidevandet fra denne bevægelse løber nord-syd og er stærkest omkring polerne.

Kommentar: Som den vante Sott læser nok ved, er global opvarmning en myte, der udbredes af finanspolitiske årsager, og er en stærkt manipuleret 'videnskab', når altså den ikke er direkte løgnagtig.

En cykisk anomali vi ikke får nævnt i ovenstående, er den anomali der ligger i månens øgede excentriske kredsløb (beskrevet og udregnet af Lorenzo Iorio her). Et kredsløbs der ikke så nemt lader sig forklare ved kendte funktioner/ sammenhænge i vores solsystem. Faktisk konkluderes der at kredsløbs afvigelsen nærmest kun kan forklares ved et potentielt massivt objekt, på den anden side af Pluto, der har et tyngdekraftsmæssigt træk i vores måne.


Magic Wand

Tesla havde ret: Videnskabsfolk transmitterer elektricitet trådløst gennem luften

tesla
Japanske videnskabsmænd har med succes transmitteret elektrisk energi trådløst gennem luften og dermed bevist at Nikola Tesla var på sporet af noget stort.

I årevis har debatten raset om hvorvidt kraft kunne eller ikke kunne overføres gennem luften, og mens der har været mange rapporter som har vist at dette kunne gøres i lille skala, så har der aldrig været en stor mainstream undersøgelse ind i fænomenet indtil nu.

Videnskabsmænd fra the Japan Aerospace Exploration Agency udnyttede mikrobølger til at sende elektricitet til et planlagt mål 55 meter væk.
"Dette var første gang at det er lykkedes nogen at sende et stort output på næsten 2000 Watt af elektrisk kraft via mikrobølger til et lille mål, ved brugen af et følsomt retningsvirkende kontrol apparat." sagde en talsmand for agenturet til AFP torsdag.

Magnet

Ny forskning: Magnetisme kan kontrollere lyd og varme

Billede
© Renee Ripley, Ohio State University.En kunstners rendering baseret på computer simulationer, viser en phonon der opvarmer solidt stof.Atomer af stoffet, vist i orange, er forbundet med flexible led, vist som fjedre. Phononen udgiver varme ved at kollidere med det centrale atom, hvilket forårsager en vibration i fjedrene. Halen efter det passerende phonon er markeret ved forhøjet aktivitet i det magnetiske felt, vist i grønt.
Fysikere har længe været klar over, at lyd bæres af vibrationer af atomer i gasser, væsker og faste stoffer, og at varme er energi, som er lagret i atomer.

Men nu viser en ny undersøgelse fra Ohio State University, at disse vibrerende atomer også har magnetiske egenskaber. Det betyder, at man i fremtiden kan styre varme ved hjælp af magnetiske felter, skriver professor i maskinteknik og forskningsansvarlig Joseph Heremans i The Conversation.

Kommentar: Billede og underliggende tekst stammer fra: Watchers artikel om samme studie.


Meteor

Verdens største asteroide nedslagskrater fundet i Australien

Metamorphic deformation
© SuppliedRock features showing shock metamorphic deformation in the mineral quartz from the Warburton Basin impact.
Forskere fra Australian National University har opdaget verdens hidtil største krater fra et meteornedslag.

Med en diameter på mere end 400 km er krateret fire gange større end et krater på Yucatan-halvøen i Mexico, som man hidtil har anset for at være verdens største.

Krateret opstod da en meteor, med en diameter på 20 km, hamrede ind i jorden fra rummet.

Inden nedslaget delte meteoren sig i to lige store stykker, der slog ned hver for sig i området Warburton Basin i det centrale Australien.

De to nedslag efterlod sig 190 km lange revner i jordoverfladen og har sat sig spor helt ned i 30 kilometers dybde.

Det østligste nedslagssted blev opdaget ved et tilfælde i 2013, hvor boringer afslørede klippe, der var blevet forvandlet til glas som følge af en enorm trykbølge.

Kommentar: Der er nok af masseudryddelser at vælge imellem. Faktisk viser det sig at i de sidste 250 millioner år; er der med 27 millioner års interval en regelmæssig masseudryddelses begivenhed. Ifølge udregninger af Raup og Sepkoski, skyldes den 27 Mio. års masseudryddelses cyklus, med 1% chance, ren tildfældighed.
Billede
Fra : Earth Changes and the Human Cosmic Connection


Saturn

Vand fundet på solsystemets største måne

Billede
Ganymede
Ikke så snart havde NASA meldt ud, at et internationalt forskerhold havde dokumenteret flydende vand, der er varmt nok til at huse liv, på Saturns måne, Enceladus - før Hubble fulgte trop.

Ny data fra Hubble-teleskopet kan nu afsløre, at der også på en af Jupiters måner, Ganymedes, er stærke beviser for flydende vand. Ganymedes' nordlys bevæger sig nemlig, som om den indeholder vand.

Og nu kan der ikke være tvivl længere, fortæller forskerne bag udmeldingen: Ganymedes indeholder flydende vand. Det skriver Sciencemag.org. Og hvor der er vand, giver det også mening at lede efter liv.

Kommentar: Hvorfor er vand livgivende og hvordan hænger det sammen med vores elektriske univers?:

Vand har en fjerde fase? Struktureret Vand!



Water

Webbets bedste: Vand har en fjerde fase? Struktureret Vand!

Billede
University of Washington Bioingeniør Professor Gerald Pollack svarer på dette spørgsmål, og pirrer os til at overveje konsekvenserne af dette fund. Ikke alt vand er H2O, et radikalt brud med hvad du har lært i lærebøgerne.

Dr. Gerald Pollack, University of Washington bioingeniør professor har udviklet en teori om vand, der er blevet kaldt en revolution. Han har brugt et årti på at overbevise publikummer over hele verden at vand rent faktisk ikke er en væske.

Dr. Pollack modtog hans PhD i biomedical engineering fra University of Pennsylvania i 1968. Han tilsluttede sig så fakultetet ved University of Washington og er nu professor i bioengineering. I årevis havde Dr. Pollack researchet muskler og hvorledes de sammentrækkes. Det synes ham underligt at de mest almindelige ideer omkring muskler ikke involverede vand, på trods af det faktum at mukel væv består af 99 procent vand molekyler.

Vand research sker ved Pollack Laboratories, der fremsætter, "Vores orientering er radikal - vi er orienterede mod at afdække nogle af naturens mest velbevarede hemmeligheder, og dog har anvendelse også vores interesse."

At afdække naturens hemmeligheder er hvad Dr. Pollack, hans ansatte og studenter gør bedst.

I hans bog fra 2001, Cells, Gels and the Engines of Life, forklarer Dr. Pollack hvordan cellerne fungerer. Forskning viser at meget af cellens biologi kan være styret af en eneste styrende mekanisme - fase skiftet. Vand er absolut centralt i hver og en af cellens funktioner - hvad end det er muskel sammentrækning, celle division, eller nerve signalament, etc.

Denne ekstraordinære bog udfordrer mange af de koncepter der er accepterede i dagens celle biologi. Den underliggende præmis af denne bog er at cellens cytoplasma er gel-agtig fremfor en vandagtig opløsning.

Kommentar: Som Dr. Pollack bruger første del af sin bog, The fourth phase of water, på at forklare; er videnskab om vand, omgærdet af stigmatisering på grund af nogle videnskabelige skandaler, ikke mindst ortodoks bagvaskelse . Men det er stadigt utroligt at tænke på; at med noget så grundlæggende som vand (99% af kroppens molekyler er vandmolekyler), har vi nok kun ridset i overfladen af forståelse af, selvom de fleste nok tror at vi ved hvad der er værd at vide om det.


Flashlight

Lys fotograferet som både bølger og partikler for første gang

Over 100 år efter, at Einstein forudsagde, at lys kan opføre sig både som bølger og partikler på samme tid, er det endelig lykkedes nogle meget opfindsomme forskere fra Schweiz at tage et snapshot af lysets dobbelte natur.

Einstein forudsagde allerede i 1909, at lys kan opføre sig både som bølger og partikler på samme tid. Og adskillige forsøg har allerede bekræftet, at lyset virkelig har denne dobbelte natur, kaldet lysets dualitet.

Problemet har dog været, at disse eksperimenter kun har vist den ene side af lyset personlighed - enten så man mest bølger, eller også så man mest partikler.

Men så fik forskere fra det højtestimerede universitet École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Sweiz den gode idé at bruge elektroner til at fotografere lyset. Studiet er netop publiceret i det velansete tidsskrift Nature Communications.

»Det ser rigtig spændende ud,« siger professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet: »Det er et virkelig flot eksperiment, der viser, hvor langt eksperimentel kvantefysik er kommet inden for de sidste 10 år.«

Og dette avancerede billede af lyset dualitet er et vigtig skridt mod endnu vildere teknologi.