Slap af - Ingen Panik!S


Frog

Gorillaer husker pige 12 år efter at blive sat ud i vildmarken

Billede
De sidste 15 år har Aspinall Foundation reintroduceret tilfangetagne gorillaer tilbage til naturen. De går fra Howletts Wild Animal Park i England til millioner af hektarer i Vestafrika.

Kommentar: .


Telephone

72-årige Tove fupper svindlerne

Billede
© Danmarks Radio
72-årige Tove Kjær-Hansen fupper nu selv telefonsvindlere.

Hun plejede blot at lægge røret på, når en engelsktalende person ringede og udgav sig for at komme fra Microsoft - og lige vil have adgang til hendes computer.

I flere år har Tove Kjær-Hansen bare lagt røret på, når en engelsktalende person udgiver sig for at komme fra Microsoft og vil have adgang til hendes computer. Men efter op imod 100 fup-opkald besluttede Tove Kjær-Hansen sig for at tage styringen.

Nu er hendes strategi, at holde svindlerne i røret i så lang tid som muligt og køre dem trætte. Se hvordan hun gør i videoen her.


Gingerbread

M.C Escher skal modernisere offentlige IT-systemer

Billede
© Billyfoto, Bigstock
Den afdøde hollandske grafiker er ifølge Moderniseringsstyrelsen den rette til at samle alle statens it-systemer i én frustrerende labyrintisk helhed.

Lotte Felter Jensen fik idéen sidste år, da hun besøgte en M. C. Escher-udstilling i Rom. Idet den 44-årige abstraktions- og bureaukratiseringsleder i Moderniseringsstyrelsen beundrede et af grafikerens mest kendte værker, "Relativitet" (se foto), slog en tanke ned i hende:

"Sådan kunne de offentlige it-systemer også se ud!"

Snart blev det tydeligt for Lotte, hvordan værkets endeløse trapper, skæve perspektiver og manglende naturlove var et perfekt billede på statens sagsbehandling og service.

Syringe

Regeringen vil destruere radikaliserende børnebog om mæslinger

Billede
Landets statsminister udtalte tidligere i dag på et pressemøde, at regeringen er blevet enige om, at der gives tilladelse til, at fjerne og destruere dette bogeksemplar fra hylderne i handlen, samtlige biblioteker og institutioner.

Regeringen opfordrer samtidig landets borgere til at kigge efter bogen på reolen der hjemme og aflevere alle bøger på henviste steder, da man ikke alene har stærk mistanke om, men nu er fuldkommen sikker på, at bogens indhold kan være med til at radikalisere særligt udsatte børnefamilier så de IKKE vaccinerer deres børn mod den meget farlige børnesygdom; mæslinger. WHO bekendtgjorde fornylig, at mæslinger anses som den største trussel for menneskeheden i nyere tid.

Key

Bakspejl Ateister raser over tegning af ingenting

Billede
En større gruppe ikke-religiøse briter mødtes i går til voldsom protest i Hyde Park. Årsagen var en kunstnergruppes udstilling af et hvidt lærred.

"Don't add insult to injury!" (Lad være med at føje spot til skade, red.) stod der på en af plakaterne til gårsdagens tumultariske demonstration, hvor over 1000 briter havde samlet sig i Londons Hyde Park.

Teksten henviste til, at Storbritannien har en folkekirke, Church of England, på omtrent samme måde som Danmark, hvilket ifølge agnostikerne og ateisterne udgjorde "the injury", altså skaden.

Fornærmelsen kom i form af kunstværket "Blank": Et helt hvidt lærred på 5 x 5 meter, der siden mandag har været udstillet på det berømte galleri for moderne kunst, Tate Modern.

Bagmændene er den multietniske og -religiøse kunstnergruppe White/Black People, der også har en række andre værker på galleriet, blandt andet et Warhol-inspireret stoftryk af den britiske forsker og ateist, Richard Dawkins.

Smiley

Putin tager godt imod Hornbeers nye øl Vladimir P.

Putin riding a bear capture
Putin giver sin mening om Hornbeer øl, Sparnar og meget andet:


Kommentar: Det er forståeligt at Hornbeer bruger Putin til at markedsføre deres 12% øl, da Putin er en sjælden statsmand med reelle resultater som er til at føle på. Denne infograph siger noget om hvorfor Vestens ledere hader Putin da forskellen mellem Putin og demselv er ligesom mellem stærk øl og billigt sprøjt. Samtidig viser den også hvorfor den Russiske befolkning bakker fuldt op om ham.
Billede



Holly

Kæmpe stæreflok skaber levende skulpturer over himlen i Israel

En kæmpe stærefllok skaber smukke levende skulpturer over himlen i Israel.
Flock of Starlings
© Arpad / Fotolia
Dette underfundige naturfænomen kunne ligne en græshoppesværm, men det er rent faktisk en kæmpe stæreflok. De imponerende figurer som den massive flok udøver ligner en smuk dans i himlen.


Sheeple

Chok: Kun få evolutionstilhængere har læst Om Arternes Oprindelse

origin of species cover
© public domain
Selvom langt de fleste tror på evolution, har kun ganske få læst Om Arternes Oprindelse og andre værker, der danner grundlag for nutidens videnskabelige viden.

Det var Big Bang, der fik universet til at opstå, og mange år senere er mennesket som art opstået i evolutionen via naturlig selektion. Det har du hørt, siden du var barn, men har du nogensinde tjekket kilderne for at undersøge, om du kan stå inde for, hvad der står i dem?

Hvis ikke, er du ingen undtagelse. En undersøgelse foretaget af RokokoPolls viser nemlig, at omtrent nul procent af befolkningen har læst Darwins værk, Om Arternes Oprindelse, eller Georges Lemaîtres forskningspublikationer om det, der senere blev kendt som Big Bang.

Gingerbread

Kvinde opdager usynlige sociale strukturer på toastbrød

Billede
© Billy Alexander, Freeimages.com
Samfundsstrukturer undertrykker os konstant, men ingen har kunnet bekræfte deres eksistens. Nu har en 36-årig finne fundet dem på et stykke toast.

"Jeg har set effekterne af både racistiske, sexistiske og homofobiske strukturer overalt i mit liv, men aldrig fundet bevis for dem. Indtil nu."

Sådan opsummerer Emma Jussila den usædvanlige begivenhed, der kan betyde store paradigmeskift, ikke bare for sociologer og kulturforskere, men for hele verden.

Miraklet, som den 36-årige finske skolelærer kalder det, skete kort tid efter, at hun havde lagt to skiver grovtoast på brødristeren: en til sig selv og en til sin kæreste, Oona.

"Jeg hører et 'pling', der betyder, at jeg skal vende brødet, og idet jeg løfter den anden skive, ser jeg strukturerne lyse mig lige op i ansigtet," fortæller Emma Jussila, der straks forseglede brødskiven i en Tupperware-boks og kørte den til universitetet i Helsinki, hvor den lige nu opbevares i en sikret beholder.

Cookies

Politikens floskelgenerator eksploderet

Billede
På grund af svær overbelastning eksploderede Politikens floskelgenerator mandag aften efter ti års tro tjeneste.

Chefredaktør for Politiken, Bo Lidegaard, er en trist mand tirsdag morgen. For mandag aften eksploderede den dampdrevne floskelgenerator, der har været lederkollegiets uundværlige følgesvend de sidste ti år.

"Jeg havde lige indtastet en række stikord om dialog, mod og kompromiser til morgendagens leder. Generatoren var i fuld gang med behandlingen, da den pludselig begyndte at sprutte vildt. Jeg kunne fornemme, at noget var helt galt," forklarer Bo Lidegaard, der søgte dækning bag en buste af Edvard Brandes, som er opmagasineret i kælderen.