Videnskabsfolk har opdaget at et betydeligt mindretal af kvinder har Y-kromosoner genfrekvenser i deres blod. Det er interessant, for som du måske ved, så er Y-kromosoner de kromosoner som tilhører mænd, så ladies, hvad gør de der og hvordan er de kommet der?

Et indlysende svar ville være fra graviditet med en søn, enhver kvinde som har været gravid bærer stadig celler fra fostret i sit blod. Celler fra graviditeten vil befinde sig i moderens blod og organer for resten af livet. Selv hvis en graviditet er blevet afbrudt eller hvis der har været en abort, så vil disse gener forblive ved moderen. Der er et navn for denne såkaldte tilstand, det hedder mikrochimerism (1), som er opkaldt efter det græske ord chimera, et mytologisk, monstrøst ildspydende dyr som er sammensat af dele fra 3 dyr, en løve, en slange og en ged. Okay, så det forklarer det, ja i det mindste for de kvinder som har givet fødsel til drengebørn. Men hvad med de kvinder uden sønner som stadigvæk havde mandlige celler i deres blodstrøm?

I marts måned i år fik den engelske biolog, forfatter og forsker i parapsykologi Rupert Sheldrake fjernet sit TEDx-foredrag fra TED's hjemmeside. Sheldrake gennemgår ti videnskabelige dogmer, som han mener, er grundlaget for al videnskab i dag, men som også er skadelige for videnskabens videre udvikling.

TED's videnskabelige rådgivere anbefalede fjernelsen, da de ikke mente, at Sheldrake gav en retvisende beskrivelse af videnskabens grundantagelser. Foredraget indeholdt endvidere en række påstande, bla. om Sheldrakes teori om "morfisk resonans", som der ikke er tilstrækkelig evidens for, mente TED's rådgivere.

TED oprettede d. 19. marts 2013 en blog til diskussion af foredraget og fjernelsen med mulighed for input i to ugers periode. Her er foredraget også tilgængeligt.

Udover visdom, så er der tre indre dyder som kommer uforventet med alderen.

Folk bliver mere tillidsfulde efterhånden som de bliver ældre, viser en ny undersøgelse.

Dette er blot det modsatte af stereotypen fra sæbeoperaerne som seniorer vises som kyniske, mistænksomme og gnavne.

Og tillid er ikke den eneste dyd som kommer med alderen.

Dr. Claudia Haase, en af undersøgelsens forfattere, siger at større tillid kan føre til mere lykke med alderen:

"Når vi tænker på alderdommen, så tænker vi ofte på nedgang og tab.

Men et større forskningsmateriale viser at nogle ting reelt bliver bedre når vi bliver ældre.

"Vores undersøgelsesresultater viseer at tillid øges med alderen og endvidere at mennesker som har større tillid også er mere tilbøjelige til at opleve en øget glæde over tid."

Udover tillidsfuldhed og glæde, så oplever folk også mere optimisme med alderen.

Dr Haase siger:

"Vi ved at ældre mennesker er mere tilbøjelige til at se på de lyse sider af tingene.

Efterhånden som vi bliver ældre, så kan vi blive mere tilbøjelige til at se det bedste i andre mennesker og tilgive små skuffelser som vi gjorde os så ilde til mode da vi var yngre."

Konklusionerne kommer fra to grupper af mennesker, et kæmpe studie som involverede næsten 200,000 mennesker fra 83 lande.

Mange af os har problemer med tålmodighed. Det vil sige, vi mangler det. Det kan være at vi er utålmodige i alle livets områder. Eller det kan være vi bliver utålmodige i særlige situationer.

Det kan være vi bliver utålmodige når vi står i kø i butikken, eller sidder fast i trafikken. Eller venter på en email skal dukke op i vores indboks. Eller at høre tilbagemeldingen fra en mulig arbejdsgiver.

Selvfølgelig hjælper vores verdens hastighed med at kultivere tålmodighed. Vores samfunds høje tempo er konstant. Vi trykker 'send' på en email og den er fremme indenfor sekunder ( og hvor irriteret bliver man ikke lige når det tager et par sekunder længere end sædvanligt at sande den?).

Vi er i stand til at gå ind i et supermarked og gribe præcist hvad vi skal bruge fra hylderne ( uden at skulle vente timer i kø, kun for at finde ud af at varen blev udsolgt for et par timer siden.)

Du ved sikkert at være utålmodig ikke rigtigt er nyttigt eller sundt. Når vi prøver at sætte hastigheden op bliver vi kun tirret og stresser os selv. Hvilket
påvirker alt, fra at ødelægge et godt måltid til at skubbe folk væk fra os, sagde Casey Radle, LPC, en terapist der specialiserer sig i angst, depression og selv tillid hos Eddins Counseling Group i Houston, Texas.

Han påstår, at han var en sort kvinde i sit tidligere liv - og han kan faktisk bevise det.

En lille dreng fra Ohio er lige for tiden på alle de lokales læber, efter at han er kommet med imponerende detaljer om det, han påstår er sit eget tidligere liv.

Det skriver Fox News.

Det startede, ifølge moren Erika Rehlmann, med, at drengen, som hedder Luke, blev mere og mere optaget af sikkerhed - som for eksempel at gå over gaden og at røre ved varme ting og den slags.

Kort efter blev lille Luke helt betaget af navnet 'Pam', og begyndte at fortælle sin mor om sit tidligere liv som kvinde.

Er det muligt at du en dag kunne overbevises til at tilstå en forbrydelse du aldrig har begået - da du ikke kan huske at du ikke begik den?

Hvordan kan du ikke vide at du ikke begik en forbrydelse? Måske fordi dit sind blev påvirket til forbyde dig i at huske din uskyld.

Hvis det lyder forvirrende eller bizart, vil dette kun gøre det bizare og forvirrende en sådan begivenhed er, værre: Ny research viser at dette er allerede sket og implikationerne dybtgående.

En pressemeddelelse fra Foreningen for Psykologisk Videnskab fortæller at ny forskning publiceret i organisationens journal, Psychological Science, har afdækket evidens fra nogle sager af justitsmord, hvor mistænkte kan være blevet efterhørt på en måde der på falsk vis har ledt dem til at tro og bekende til forbrydelser de ikke begik.

For at komme den forvirring i forkøbet, der kan være omkring betegnelserne psykopati og dyssocial personlighedsforstyrrelse, så er der her en lille opstilling af de to sider af kontroversen. Det vil fremgå, at der er nogen interesser, som forsøger at forpludre denne klassificering - bevidst eller ej - ved at slette betegnelsen psykopati eller blot at referere til den i kriminel sammenhæng. Følgende er taget fra en fodnote til en anden artikel.

På den ene side af denne kontrovers, er der den traditionelle beskrivelse af psykopati, stammende fra den gamle europæiske tradition, diskuteret af Lobaczewski, i ledtog med den nordamerikanske tradition af Hervey Cleckley, Robert Hare og andre. De befinder sig general i overensstemmelse med erfaringerne fra praktiserende psykiatre, psykologer, retspersonel, eksperimentale psykopatologer og endog medlemmer af den læg-offentlighed, som har haft personlige konfrontationer med psykopati.

På den anden siden af stridsspørgsmålet, er hvad der er kaldet "neo-Kraepelinian" (opkaldt efter Emil Kraepelin) bevægelsen i psykodiagnose, hvilket er løst forbundet med forskning stammende fra Washington University i St. Louis, Missouri. Den sidstnævntes synspunkt er tæt forbundet med diagnose kriteriet i den Amerikanske psykiatriske manual, også kendt som DSM-III, DSM-III-R, og DSM-IV. Den grundlæggende indfaldsvinkel af denne skole er at vurderingen af en psykopat, bør hvile næsten udelukkende på offentligt observeret eller kendt adfærd, hvilket går direkte imod hvad der vides om psykopater: deres evne til at maskere deres sande natur. Argumentet er, at en kliniker er ude af stand til på forvarig måde at vurdere de mellemmenneskelige eller affektive karakterer. Den anden antagelse er at tidlig ungdomskriminalitet er et hovedsymptom af Antisocial/Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. Dette medfører let at der bliver lagt hovedvægt på ungdomskriminalitet og antisocial adfærd, det vil sige offentlige observerbar adfærd, som ikke behøver at have noget forhold til individets indre make-up.

Specielt forskningsprojekt af Quantum Future School

Forestil dig - hvis du kan - ikke at have nogen samvittighed, slet ingen, ingen følelser af skyld eller anger uanset hvad du gør, ingen begrænsende følelser af hensyn til trivslen af fremmede, venner, eller endog familie medlemmer. Forestil dig ingen samvittighedskvaler, ikke en eneste én i hele dit liv, lige meget hvilken slags selvisk, doven, skadelig eller umoralsk handling du har foretaget dig.

Og foregiv at begrebet ansvar er ukendt for dig, undtagen som en byrde andre synes at acceptere uden at stille spørgsmål, ligesom godtroende fjolser.

Tilføj nu til denne mærkelige fantasi evnen til at skjule fra andre mennesker at din psykologiske sammensætning er radikal forskellig fra deres. Da enhver simpelthen antager at samvittighed er universelt blandt menneskelige væsner, er at skjule denne kendsgerning, at du er samvittighedsløs, næsten uanstrengt.

Du er ikke holdt tilbage af dine ønsker, af skyld eller skam, og du bliver aldrig konfronteret af andre for din koldblodighed. Isvandet i dine årer er så besynderligt, så fuldstændigt udenfor deres personlige erfaring, at de sjældent endog gætter sig til din tilstand.

Med andre ord, du er fuldstændig fri for interne begrænsninger, og din uhindrede frihed til at gøre, lige som det passer dig uden nogen samvittighedskvaler, er bekvemt usynligt for omverdenen.

Du kan gøre alt lige meget hvad, og stadigt vil din mærkelige fordel over flertallet af andre mennesker, som bliver holdt i snor af deres samvittighed mest sandsynligt forblive uopdaget.

Hvordan vil du leve dit liv?

Hvad vil du gøre med dit enorme og hemmelige fortrin, og med det tilsvarende handicap hos andre mennesker (samvittighed)?

Svaret vil hovedsageligt afhænge af netop hvad dine ønsker tilfældigvis er, fordi mennesker ikke alle er ens. Endog de virkeligt skrupelløse er ikke alle ens. Endog de virkeligt skrupelløse er ikke alle ens.) Nogle mennesker, - hvad enten de har samvittighed eller ej - foretrækker inertiens bekvemmelighed, mens andre er fyldt med drømme og vilde ambitioner. Nogle mennesker er højt begavede og talentfulde, andre enfoldige og de fleste, samvittighed eller ej, er et sted midt imellem. Der er voldelige og ikke-voldelige mennesker, individer som er motiveret af blodtørst og andre som ikke har sådanne lyster. [...]

Fortudsat at du ikke bliver stoppet med magt, kan du gøre hvad det end måtte være.
Hvis du er født på det rigtige tidspunkt, med lidt adgang til en familie formue, og har et specielt talent for at oppiske i andre mennesker had og en følelse af afsavn, så kan du tilrettelægge at dræbe et stort antal intetanende mennesker. Med nok penge, kan du opnå dette på stor afstand og kan sidde tilbage og se på med tilfredsstillelse. [...]
Skørt og uhyggeligt - og virkeligt, i omkring 4 procent af befolkningen.

Forekomsten af anoreksi (anorexia nervosa/nervøs spise-vægring) er (i USA) anslået til 3,43% og anses for næsten at være af epidemisk omfang og alligevel er dette tal en smule mindre end forekomsten af dyssocial personlighedsforstyrrelse (det engelske ord anvendt her er "antisocial personality", Netpsykiater.dk skriver: "Dyssocial personlighedsforstyrrelse kaldes også antisocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere har den heddet psykopati." se også wikipedia ) Den højt profilerede forstyrrelse klassificeret som skizofreni forekommer i kun ca. 1% af befolkningen - blot en fjerdedel af forekomsten for dyssocial personlighedsforstyrrelse - og centrene for sygdomskontrol og forebyggelse ("Centers for Disease Control and Prevention") siger at forekomsten af tarmkræft i USA, anslået til at være "alarmerende høj" er omkring 40 tilfælde per 100,000 - et hundrede gange lavere end forekomsten af dyssocial personlighedsforstyrrelse .

Den høje forekomst af dyssocial personlighedsforstyrrelse i menneskelige samfund har en dybtgående indvirkning på resten af os, der skal leve for på denne jord, også selv de af os, der ikke er blevet klinisk traumatiseret. De personer, som udgør disse 4 % dræner vores personlige forhold, vores bankkonti, vores færdigheder, vores selvagtelse og selve vores fred på jorden.

Alligevel, overraskende nok, så kender mange mennesker intet til denne forstyrrelse, og hvis de gør det, så tænker de kun på voldelig dyssocial personlighedsforstyrrelse - mordere, seriemordere, massemordere - individer, der bevidst har brudt loven mange gange og som, hvis de bliver fanget, vil blive fængslet eller måske endog henrettet af retssystemet.

Vi er ikke almindeligvis bevidste om og ej heller identificerer vi sædvanligvis det større antal af ikke-voldelige dyssocialt personlighedsforstyrrede personer (eng. her: sociopaths) iblandt os, individer som ofte ikke er åbenlyse lovbrydere og imod hvilke vores formelle retssystem er dårligt rustet.

De fleste af os kunne ikke forestille os nogen overensstemmelse mellem det at kunne udtænke et etnisk folkemord og lad os sige, uden samvittighedsnag at lyve for sin chef om en medarbejder. Men den psykologiske overensstemmelse er der ikke kun, den er skræmmende. Enkelt og dybtgående, forbindelsen er fraværet af den indre mekanisme, som slår os rent følelesesmæssigt, når vi træffer et valg, som vi selv anser for at være umoralskt, uetisk, fosømmeligt eller egoistisk.
De fleste af os føler en let skyldfølelse, hvis vi spiser det sidste stykke kage i køkkenet, for slet ikke at tale om hvad vi ville føle, hvis vi bevidst og metodisk gav os til at gøre fortræd mod et andet menneske.
De som overhovedet ingen samvittighed har er en gruppe for sig, hvad enten de er morderiske tyranner eller blot hensynsløse sociale snigskytter.
Tilstedeværelsen af samvittighed eller manglen på samme er et dybt menneskeligt skel, velsagtens langt mere betydningsfuld end intelligens, race, eller endog køn.

Hvad adskiller en dyssocialt personlighedsforstyrret, som lever af andres arbejde fra en som fra tid til anden stjæler fra en døgnkiosk, eller fra en som er en hensynsløs kapitalist - eller hvad gør forskellen mellem en almindelig tyran og en sociopatisk morder - er intet andet end social status, ambition, intelligens, blodtørst, eller blot den givende lejlighed.

Hvad der adskiller alle disse mennesker fra resten af os er et fuldstændigt tomt hul i psyken, hvor der skulle forekomme det mest udviklede af alle menneskelige funktioner.

[Martha Stout, Ph.D., The Sociopath Next Door] (MEGET anbefalet)

For nylig interviewede vi forfatter og grundlægger af SOTT.net, Laura Knight-Jadczyk på SOTT Talk Radio. Laura delte nogle historier om sin fortid, forklarede hvordan hendes livsværk tog form, diskuterede hendes nuværende forskning og besvarede lytter spørgsmål om verdenssituationen og hvad der tegner sig for menneskeheden i horisonten.

Her følger transkriptionen:

Niall: Hej og velkommen til SOTT Talk Radio. Jeg er Niall Bradley, sammen med udsendelsens anden vært Joe Quinn. Vi er i denne uge sammen med SOTT redaktør Juliana Barembuem. I dagens udsendelse interviewer en helt særlig gæst, forfatter og historiker Laura Knight-Jadczyk. Laura er syvende generations Floridian hvis rødder går tilbage til før den Amerikanske revolution. På grund af hendes livslange interesse i videnskab og spiritualitet, begyndte hun hvad der er blevet kendt som Cassiopaea Eksperimentet i 1994, et eksperiment i superluminal kommunikation.

En terapeut rådgiver en kvinde, der har været forfulgt og mobbet af sin psykopatiske ex-mand, til at møde ham over kaffe for at drøfte deres forældreskab. En ung kvinde med svære psykosomatiske traumer bliver fortalt af hendes terapeut, at hendes psykopatiske broder indgik i seksuel "leg" når han voldtog hende med objekter i hendes skede. En ung mand undgår den nødvendige behandling fordi hans far, den skyldige, er en ikonisk filantropist

Hvorfor ligger bevisbyrden på offeret for at etablere legitim sag for hans eller hendes lidelse? Hvorfor bliver disse ofre ikke troet, og hvorfor fornægter facilitatorerne af en empirisk videnskab ondskabens psykologiske virkelighed?

Svarene til disse spørgsmål er komplekse. Mange folk, inklusive kliniske psykologer, er blændet af psykopatens maske af normalitet. Vi stigmatiserer ofre, undsiger dem som mindreværdige med deres følelsmæssige instabilitet, mens vi lovpriser den dygtige og overbevisende psykopat. Vores iboende tendens til at fastholde intern ligevægt og illusioner om sikkerhed tvinger os til at bero på udførte psykologiske forsvar for at benægte den truende information.