Åndens VidenskabS


Question

Er selvkontrol bare empati med dit fremtidige selv??

empathy
Den samme del af hjernen, der giver os mulighed for at træde ind i andres sko, hjælper os også med at begrænse os selv.

Du har sandsynligvis set videoen før: en strøm af børn, konfronteret med en enkelt, lokkende marshmallow. Hvis de kan modstå at spise det i 15 minutter, får de to. Nogle gør. Andre huler næsten øjeblikkeligt.

Denne "Marshmallow Test", først udført i 1960'erne, illustrerer perfekt den igangværende krig mellem impulsivitet og selvkontrol. Børnene er nødt til at slå deres øjeblikkelige ønsker ned og fokusere på langsigtede mål - en evne, der korrelerer med deres senere helbred, rigdom og akademiske succes, og som angiveligt styres af den forreste del af hjernen. Men en ny undersøgelse af Alexander Soutschek, ved universitetet i Zürich, antyder, at selvkontrol også er påvirket af en anden hjerneregion - og en, der sætter denne evne i et andet lys.

Tryk på din højre pegefinger til toppen af ​​dit højre øre, hvor det møder dit hoved. Gå nu op en tomme og tilbage en tomme. Du peger nu på dit højre temporoparietal kryds (rTPJ). Dette område er længe blevet knyttet til empati og uselviskhed. Men Soutschek ved at bruge magnetiske felter til kort lukning af rTPJ har vist, at det også er involveret i selvkontrol.

Bulb

Skoler i USA finder mere med succes med yoga, mindfulnesslektioner end med afstraffelse

Children doing yoga
Den alternative tilnærmelse til disciplin tillader de studerende til at forbinde sig til deres sanser og berolige følelserne.

Et stigende antal skoler i USA introducerer mindfulness og yogaklasser for at håndtere elevernes bekymringer, uorden og forstyrrelser. Den alternative tilnærmelse til skoledisciplin søger at håndtere elevers forkerte adfærd ved at gå til én af dens grundlæggende årsager - nemlig at tillade eleverne at forbinde sig til deres sanser og berolige deres følelser.

Kommentar: See also: Modern science confirms yoga's many health benefits


SOTT Logo Radio

SOTT Fokus: MindMatters: Den nødvendige synd - hvad sagde apostelen Paul i virkeligheden om naturen af spirituel transformation?

paul fall adam eve
Syndefaldets betydning
Én af de tidligste, mest veltalende og mest indflydelsesrige af alle fortalere for kristendommen var apostlen Paul og hans breve er ofte citeret over hele verden. Igennem mange århundreder med oversættelser, fortolkninger og analyser har bibelforskere og historikere studeret hans skrifter for at afdække, hvad det præcist var oldtidens figur mente, hvad han virkeligt troede, og hvad det var, han prøvede at viderebringe til de forskellige samfund, som han rakte ud til i den tid han levede. Men har vi haft ret? I sin bog Paul's Necessary Sin - The Experience of Liberation, (Dansk: Pauls nødvendige synd - Oplevelsen af frigørelse) præsenterer Timothy Ashworth en ny sammenhængende og konstistent gengivelse af Pauls centrale ide, som indgyder nyt live og en ny forståelse i det, som sandsynligvis er de mest læste breve, der nogensinde er skrevet.

Denne uge på MindMatters diskuterer vi Ashworths bog og dens stringente undersøgelse af Pauls tanker om en række temaer, blandt andet åndens liv - i modsætning til "loven", den materialistiske identificering, som individer har med selvet, hans forstålese af "Syndefaldet" og menneskehedens potentiale for en ultimativ frelse. Lyt med, når vi ser på nogle af de dybeste og mest evige temaer og spørgsmål, som er blevet stillet siden - ja - Adam og Eva.


Tid: 00:58:08

Download: MP3 — 53.2 MB


SOTT Logo Radio

SOTT Fokus: MindMatters: At leve et godt liv - den stoiske måde

stoicism
Til hvad nytte er filosofi? For stoikerne og andre skoler, så var filosofi som ikke blevet, død. Det er derfor at Stoikerne præsenterede ikke blot et system af logik og kosmologi, men også en måde at leve - og efterleve i praksis de principper som systemet er bygget på. Men blot fordi de stoiske skoler som underviste i denne måde at leve på, gik ned for mange år siden, så betyder det ikke at stoicisme ikke er en option for folk idag. Stoicisme har oplevet en opblomstring i de seneste år.

Idag i MindMatters kigger vi på en moderne præsentation af praktisk stoicisme som det er lagt ud i William B. Irvine's Guide to the Good Life, såvel som på komplimenterende metoder og praktisk anvendelse fra andre systemer, såsom G. I. Gurdjieff's "Fourth Way." Hvadenten du vælger at blive "fuldblods stoiker", som Irvine, eller blot at adoptere og integrere nogle af deres praktikker i din hverdag, så er der en masse at lære fra oldtiden vise stoikere og deres moderne efterkommere..


Løbetid: 00:59:16

Download: MP3 — 54.3 MB


Brain

Hvordan dans giver din hjerne og dit humør et stort boost

dancing
Det er lige meget om du er professionel danser eller du blot kan lige at bevæge dig på dansegulvet lørdag aften. Det er ligegyldigt om du kan lide at breakdance eller at danse tango. Dans af enhver slags kombinerer fysisk udøvelse med den positive kraft af music og social engagement. Sammen giver de væsentlige gavnvirkninger på helbred og hjerne.

Ren faktisk så har det så gavnlige virkninger på hjernen at dans oftere bliver brugt som terapi for udviklingssygdomme såsom Down's syndrom, humørforstyrrelser som depression, og neurologiske sygdomme som i tilfælde af skizofreni, Parkinsons, og demens. Her er hvorfor det er så godt for din hjerne.

Kommentar: See also:


Snow Globe Xmas

Nyt drømmestudie afslører at drømme hjælper hjernen til at forberede for virkelige angstprovokerende situationer

Woman waking from a nightmare
© Prostock Studio adobe.com (stock)
Mareridt er ikke sjovt at have, men et ny nyt internationalt studie har fundet at al den frygt om natten kunne faktisk tjene et højere formål. Forskere fra både Schweiz og USA identificerede områder af hjernen som blev aktiveret mens en gruppe af deltagere oplevede angst i deres drømme. Interressant nok, så opdagede de at efter at deltagerne vågnede op, så reagerede disse samme følelsesregulerende områder af hjernen, langt mere effektivt til angstskabende situationer.

Om alt er, så mener forskningsholdet at deres opdagelser giver vægt til den teori at drømme faktisk hjælper vores hjerner til at omgå reelle stressfyldte situationer. Som konsekvens heraf, så åbner studiet døren for et væld af nye drømmebaserede terapimetoder for at behandle ansgst.

Bulb

SOTT Fokus: Psykologer forklarer hvordan man kan holde op med at overtænke alting

stop over thinking
At tænke over noget i endeløse cirkler - er drænende.

Mens nogen overtænker nogle få ting engang imellem, bruger kroniske overtænkere det meste af deres vågne tid på at overtænke, hvilket sætter dem under pres. De misforstår så dette som værende et udtryk for stress.

"Der er mennesker, som har niveauer af overtænkning, der simpelt hen er sygelige" siger klinisk psykolog Catherine Pittman, lektor ved instituttet for psykologi ved Saint Mary's College i Notre Dame i den amerikanske stat Indiana.

"Men gennemsnitsmennesket har også en tendens til at overtænke tingene." Pittman er desuden forfatter til bogen "Rewire Your Anxious Brain: How to Use the Neuroscience of Fear to End Anxiety, Panic, and Worry." (På dansk er ideen i titlen: Dan nye forbindelser i din bekymrede hjerne: hvordan du kan bruge neurovidenskabens indsigt i frygt til at gøre en ende på angst, panic og bekymringer.)

Overtænkning kan tage mange former: endeløst at overveje, når der skal foretages en beslutning (og så stille spørgsmål ved beslutningen), at prøve at læse andres sind, at prøve at forudsige fremtiden, at læse de mindste detaljer osv.

Folk, som overtænker konsistent, kører kommentarer i deres hoveder, kritiserer og skiller fra hinanden, hvad de har sagt og gjort i går, er skræmte over, at de tager sig dårligt ud - og bekymrer sig over den frygtelige fremtid, der måtte vente dem.

Disse "hvisser" og "burder" dominerer deres tænkning, som om det var en usynlig juri der dømmer om deres liv. Og de piner sig også over at skrive noget online, fordi de er dybt bekymrede over, hvordan andre mennesker vil fortolke deres indlæg og opdateringer.

Butterfly

Lægevidenskablig forskning tager nu nærdødsoplevelser alvorligt

I dag ved vi meget mere om hvad der sker med mennesker, når de dør - og det, vi lærer, støtter ikke materialisme
Near-death experiences
I en fortsat diskussion mellem Robert J. Marks og Walter Bradley, efter hvem Walter Bradley Center for Natural and Artificial Intelligence er opkaldt, ser de på nærdødsoplevelserne [Eng: near-death experiences (NDEs)]. Her er podcasten: "Walter Bradley: Lad vær med at gå mod lyset?"


Uddrag:

01:55 | Definition af en nærdødsoplevelse

Walter Bradley: En nærdødsoplevelse er et udtryk, som beskriver det, som i dag er blevet ret almindeligt på intensivafdelinger i USA så vel ved motervejsulykker og så videre, i hvilke en person helt har mistet hjerteaktivitet eller hjernebølgerne... Og hvis de er genoplivet, hvad kan de fortælle os om den mellemliggende periode, hvor de var såkaldt klinisk døde og så alligevel, i mange tilfælde, har disse bemærkelsesværdige oplevelser i denne mellemperiode? Så det kaldes en nærdødsoplevelse i og med at den ikke var permanent.

Men i hvert fald i den tidsperiode, vi er interesseret i, var de klinisk døde i den fortand, at deres fysiske krop var død i medicinsk forstand. Men det betød ikke, at de holdte op med at eksistere. Så jeg tænker, at nogle at de mest interessante empiriske data, der er akkumuleret igennem de sidste 30 til 40 år om dette sind-krop spørgsmål, er kommet gennem disse såkaldte nærdødsoplevelser, som giver, hvad jeg tænker, er bemærkelsesværdig evidens for, hvad der sker efter vi dør - og fortalt til us af mennesker, som rent faktisk døde og så efterfølgende blev genoplivet - og kom tilbage med disse forbavsende historier.

Førhen kunne nærdødsoplevelser, herunder indsigt opnået under klinisk død, afvises som ønsketænkning og frygtbaseret tænkning. Men i dag tages evidensen for nærdødsoplevelser, hvor det så end leder hen, alvorligt. I hvert fald har ingen haft held til at bortforklare dem. Sidste efterår indrømmede en psykolog netop det i en større psykologisk publikation:

Kommentar:


Alarm Clock

Mobiltelefoner og tablets kan give mentale problemer hos børn helt ned i toårsalderen

screen kids
© 123RFBegrænsning af dine børns skærmtid kan gøre meget godt for deres mentale sundhed
Børn helt ned i toårsalderen kan udvikle mentale problemer på grund af smartphones og tablets advarer videnskabsfolk.

Blot én time om dagen med at stirre på en skærm kan være nok til at gør børn mere udsatte for blive ængstelige eller deprimerede.

Dette kunne gøre dem mindre nysgerrige, mindre i stand til at afslutte opgaver, mindre følelsesmæssigt stabile og nedsætte deres selv-kontrol skriver DailyMail .

Kommentar: And this is without taking into account the deleterious effects of electromagnetic waves on the brain.


Brain

Arbejde med dine hænder styrker din hjerne

pottery wheel


Activiteter hvor du bruger dine hænder mindsker stress og hjælper dig med at løse problemer.


Jeg har arbejdet hårdt på et udkast til en ny bog. Dette omfatter en masse tid, hvor man sidder ned og tænker. Siden jeg begyndte på dette projekt er et underligt fænomen dukket op.

Jeg ønsker at gøre rent hele tiden.

Mens jeg sidder ved mit skrivebord, fantaserer jeg om at skrubbe ting. Jeg længes efter at komme igang med de smudsede vinduer i skydedøren, som jeg stirre ud igennem, mens jeg tænker over min skrivning. Jeg gjorde rent i badeværelset i sidste uge som var det en fornøjelse og blev opstemt af at rense badekarret. Det er virkeligt sært.

Kunne dette være en ny måde til at udsætte min skriveproces, som min hjerne har udtænkt?