Billede
© Solidaritet
Godt seks timers kørsel fra København er hundredvis af bygningsarbejdere i gang med at opføre en hel ny by, Schnöggersburg. Men det er ikke meningen, at der skal bo nogen mennesker i byen. Der er nemlig tale om et enormt militært træningsanlæg, hvor soldater skal modtage realistisk træning i at nedkæmpe folkelige opstande.

Schnöggersburg fylder ca. seks kvadratkilometer og ligger i et større skovområde små 40 kilometer nord for byen Magdeburg i det tidligere Østtyskland.

I Tyskland har indsættelse af militærmagt mod opstande og social uro været en mulighed i mange år. De nødlove, som blev vedtaget i 1968, tillader nemlig indsættelse af væbnede styrker »til beskyttelse mod overhængende farer for frie demokratiske principper.«

Den tyske forbundshær hjælper stadig oftere politiet med større og mindre opgaver. De har bl.a. været i aktion i forbindelse med atomtransporter og pavebesøg. Også ved G8-topmødet i Heiligendamm i 2007 samt ved NATO-topmødet i Baden-Baden i 2009 blev hæren mobiliseret til at blive sat ind i sit eget land. Politiet fik desuden militær assistance i form af pansrede køretøjer samt såkaldte tornadofly, der overvågede demonstranterne.

Schnöggersburg

Men Schnöggersburg skal også i stort omfang bruges til at træne enheder fra EU og NATO. Byen skal kunne anvendes til træning af op til 1.500 soldater ad gangen - 250 dage om året.

Schnöggersburg er et seks kvadratkilometers stort militært træningsanlæg, som består af over 500 bygninger samt diverse infrastruktur herunder veje, kloaksystem, et stykke motorvej, en 22 meter bred flod, en velfungerende landingsbane og sågar en undergrundsbane med tre stationer.

Schnöggersburg har boligområder, industriområde, historisk bydel og handelscentrum, ligesom de fleste andre storbyer. Der bygges lejlighedskomplekser, slumområder, herskabsvillaer, kontorbygninger, fabrikker, kirkegård, hoteller, markedsplads, kaserne, rådhus, skole, slot, casino, sportsstadion samt en moské, som også kan bygges om til kirke.

Schnöggersburg skal stå helt færdig i 2017, men vil blive taget i brug allerede i løbet af 2015.

På vej mod en EU-hær

Lissabontraktaten, som trådte i kraft i 2009, giver i artikel 222 - den såkaldte Solidaritetsbestemmelse - EU mulighed for indsættelse af specialstyrker, paramilitære grupper og forskellige andre antiterror-grupper.

For at »forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område« samt »beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen« mod terror eller katastrofer kan EU tage »alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler«. Katastrofer defineres som »enhver situation, der har skadelige virkninger på mennesker, miljøet eller formuer«.

Allerede nu har otte EU-lande tilsluttet sig 'Den Europæiske Gendarmeristyrke', som er en slags overstatslig, militariseret politistyrke, der har til formål at oprette ro og orden i urolige områder.

Styrken kan indsættes overalt i verden under kommando af EU, FN, NATO, OSCE eller »mulige ad hoc-konstellationer«, som det hedder på deres hjemmeside.

Styrken er egnet til at operere i fjendtlige miljøer og har tidligere været udsendt i bl.a. Bosnien og Afghanistan, men kan som sagt også anvendes inden for EU's eget territorium.

På grund af det danske EU-forbehold fra 1993 er Danmark ikke en del af det europæiske forsvarssamarbejde, men både Venstre og Socialdemokraterne har erklæret, at de ønsker en folkeafstemning om forbeholdet i den kommende folketingsperiode.

Frygter opstand

EU er bange for, at den stigende ulighed kan føre til oprør i storbyerne.

I undersøgelsen med titlen »Urban vold og humanitære udfordringer«, peger EU's Institut for Sikkerhedsstudier på de »dybtliggende uligheder i fordelingen af økonomiske, politiske og sociale ressourcer, som selv er indbyrdes forbundne med fattigdom og understøttes af globaliseringen og neoliberale makroøkonomiske og politiske processer.«

I rapporten »Perspektiver for europæisk forsvar 2020« af samme institut ses opgaven med fremtidige militære operationer blandt andet som »beskyttelse af de globalt rige mod spændinger og problemer hos de forarmede (...) Eftersom den del af verdens befolkning, der er fattig og frustreret, fortsat vil være enorm, vil spændingerne mellem deres verden og de riges verden stige, med tilsvarende konsekvenser,« forudsiger erklæringen.

Droner og laserstråler

Det er i dette perspektiv, at Tyskland og EU ser det som vigtigt at træne militære afdelinger i at operere i byer.

Træningsanglægget i Schnöggersburg vil bringe Tysklands og EU's evne til nedkæmpe oprør og social uro til et helt nyt niveau. Man planlægger at træne op mod 20.000 soldater hvert år, og det vil blive både det største og mest moderne militære træningsanlæg i Europa.

Der vil blive trænet med små og store droner, og anvendelse af laserstråler, satellitnavigation og computerteknik indgår i kampsimulationerne.

Derfor spiller Schnöggersburg en afgørende rolle i opbygningen af en europæisk hær, der i fremtiden kan indsættes byer i EU og i resten af verden.

Den politiske og militære elite frygter en revolution. De frygter for alvor at den ekstreme ulighed i verden og de kommende økonomiske, miljømæssige og sociale kriser vil udløse oprør. Og de forbereder sig på at slå dem ned.

Dansk oprørsbekæmpelse

Også i Danmark træner hæren på at blive sat ind mod demonstranter. I november 2014 kunne dagbladet Arbejderen således afsløre, at hæren en måned tidligere havde gennemført en storstilet militærøvelse i Vestjylland, hvor der blev trænet i konfrontation med demonstranter og overvågning af civile.

I scenariet havde »unge radikale« og »ekstreme elementer« overtaget infrastrukturen i en del af Jylland. I alt deltog 250 soldater fra Hærens Efterretningscenter i øvelsen.

Forsvarsministeriet bekræfter i en mail til Arbejderen, at militæret i særlige tilfælde kan blive sat ind mod civile danskere »med henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden«.

Jeppe Rohde er medlem af redaktionen af Solidaritet - uafhængigt socialistisk magasin, hvor artiklen også bringes i nummer 1/2015