Billede
Hospitalet i Kunduz efter luftangrebet
På mange medier har man kunnet læse om det uheldige angreb på hospitalet i Kunduz i Afghanistan, hvor ifølge medierne mange mennesker mistede livet og flere blev såret. Dødstallet var først 16, på et tidspunkt 19, og nu er det oppe på 22, Her er en video, og en tidslinje. På Læger uden Grænsers danske hjemmeside kan man læse en øjenvidenberetning.

I krig bliver mennesker dræbt og civile bliver også dræbt, i det mindste en gang imellem. Men netop nu er det er et lidt uheldigt tidspunkt, for lige inden havde der været opmærksomhed, om at russiske angreb mod ISIS stillinger i Syrien skulle have dræbt 30 civile. Vesten's krigsherrer dræbte 1.5 millioner Muslimer i 'krigen på terror'; anklager falskt Rusland for '30 civile døde' fra luftangreb imod ISIS 1. 5 millioner Muslimer er der gået til i Vestens falske krig mod terror. 1,5 millioner, det er 70.000 gange mere, end der omkom ved angrebet i Kunduz. Hvad gik der forud for det uheldige uheld i Kunduz?

Nato og deres partnere har været involveret i Afghanistan siden 2001, da de gik ind i kølvandet på 9/11, hvor 3000 mennesker omkom. Argumentet var NATOs artikel 5, USA følte sig angrebet og nu skulle der gøres noget. Men var det ud fra et FN synspunkt egentlig en legitim krig? Der er, hvis man undersøger sagen lidt, belæg for at hævde, at NATOs aktion ikke var helt legitim. Nu er fjorten år gået, og "Læger uden Grænser" er blevet ramt i Kunduz af et magtapparat, der meget passende kunne kaldes "Bomber uden Grænser". At den store medieomtale af hospitalsangrebet kommer nu, er en god start til at begynde at reflektere over, hvorfor så mange menneskeliv skulle mistes i Afghanistan, før en verden begynder at vågne op til en forståelse af, at der er noget galt.

Ved FN's 70 års jubilæum, mandag den 28. september i New York sagde den russiske præsident, Vladimir Putin i sin tale til forsamlingen blandt andet:
"Vi ved alle, at efter den kolde krig, opstod et enkelt magtcenter i verden. Og de, som fandt sig selv på toppen af pyramiden var fristet til at tænke, at hvis de var stærke og exceptionelle, så ved vi bedre end nogen anden, hvad man skal gøre, og hvorfor i alverden bør vi tage højde for FN, som i stedet for automatisk at autorisere og legitimere nødvendige beslutninger ofte skaber hindringer, eller med andre ord "står i vejen."
En af dem der mener at Rusland og Kina står i vejen er Den amerikanske regering, og hvis man skal tro opsætningen, tilsyneladende også i ret høj grad det danske dagblad Information

I medierne bruges der minimal spalteplads på at erindre, hvor meget der begyndte for 14 år siden i Afghanistan. Ja, der bruges tid og plads på at mindes 3000 ofre fra 9/11 hver år, mens de flere hundrede gange flere, der har måttet lade livet på den konto bare er ligegyldige, lader det til. At Rusland og Kina kan være uenige i den strategi, den amerikanske regering og deres allierede venner har forfulgt for at udbrede deres budskab om Vestlig Frihed og Demokrati til Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen, kan man vel dårligt fortænke dem i.