Billede
© Flickr.com/RonaldVeldhuizen/cc-by-nc-sa 3.0
Vandstanden i Bajkalsøen er faldet 40 cm i sammenligning med 2013. Hvis dette fortsætter et stykke tid endnu vil man nå det kritiske punkt på 456 m over havets overflade. Herefter vil der kunne ske uoprettelige forandringer i økosystemet i denne sø, der er den dybeste og reneste i verden.

Vandstanden i Bajkalsøen overvåges døgnet rundt af russiske beredskabstjenester. Og det er ikke uden årsag I denne sø, der rummer en fjerdedel af al ferskvand i verden, er vandstanden hastigt faldende. Falder den yderligere 8 cm, vil det blive forbudt at gøre brug af vandet i søen. Det fortæller Arkadij Ivanov, der leder Bajkal Programmet hos Ruslands Greenpeace:
Den faldende vandstand er i første omgang en trussel mod fiskene, for det kan føre til, at de lavvandede områder bliver til bred. Og det betyder, at de fisk, der gyder i Bajkal, mister deres gydesteder. Og de fisk, der gyder oppe i floderne, mister det sted, hvor ynglen kan vokse sig stor. Desuden kan det påvirke de fugle, der har deres reder i Selengas floddal. Fra et socialt synspunkt er der også en fare: vandet kan helt forsvinde i brøndene, og det vil kunne blive vanskeligt at slukke brande, blandt andet i tørvemoserne.
Forskerne mener, at denne situation er opstået af to årsager. Den første skyldes naturen selv. Sidste vinter var snefattig, og sommeren var temmelig tør. De floder, der munder ud i Bajkal, fik ikke tilstrækkeligt med væde til at opretholde vandstanden i søen. Den anden årsag er den menneskelige faktor. Meteorologerne havde forudsagt vejret nogle måneder forud, men havde taget fejl. De havde forudsagt en regnfuld sommer og et regnfuldt efterår. Derfor besluttede man på vandkraftværkerne, at sænke vandstanden i reservoirerne med 20% mere end sædvanligt. Men der kom kun meget lidt regn, og vandstanden i Bajkal begyndte at falde.

Og samtidig fortsætter Mongoliet med et lobbyarbejde for at fremme projekter, der har forbindelse til Bajkal, fortæller Arkadij Ivanov fra Rusland Greenpeace videre:
Mongoliet planlægger at bygge dæmninger såvel på Selenga, der munder ud i Bajkal, som på Selengas bifloder. Der er for eksempel et projekt for et vandkraftværk - Shuren, og et projekt for at lede vane fra Orkhon, der er en biflod til Selenga, ud til Gobi-ørkenen. Hvis disse projekter bliver gennemført, vil det kunne få alvorlig indvirkning på vandmængden i Selenga, og derfor også i Bajkalsøen.
I dag forsøger russiske og internationale miljøfolk at få Mongoliet til at anvende alternative metoder til fremstilling af energi, der ikke skader naturen. Eksperterne påpeger blandt andet, at Mongoliet har gode perspektiver for anvendelse af vindkraft og solenergi.

Hvad angår den nuværende situation i Bajkalsøen, så mener forskerne, at der endnu ikke er grund til at tale om uoprettelige processer. Situationen, som den er nu, vil vare ved til april måned. Derpå begynder snesmeltningen, og der vil igen begynde at komme mere vand i Bajkal, og dens bredder vil komme til at ligge dér, hvor de altid har ligget.