Billede

Kommentar: Vi bringer denne artikel for at bringe nogle fakta til opmærksomheden, specielt da der i forbindelse med klimakonferencen i Paris om 3 måneder kommer mange overskrifter frem for at massere befolkningens tanker i den retning at menneskeskabt global opvarmning holder stik. Men det gør den ikke. Vi er på vej mod en koldere periode og det er klogt at overveje hvad det indebærer.

Forord af Carl Friis-Hansen:

Når Joseph D'Aleo taler om, at forskellige drivhusgasser varmer eller opvarmer, så er det væsentligt at understrege, at der er tale om energioverførsel med en lille tvist. Hvis spektrummet af bølgelængder fra Solen var uforandret, når dens energi reflekteres tilbage fra Jorden, så ville drivhusgasserne medføre en reduktion af opvarmning af Jorden. Imidlertid bliver noget af Solens energi ændret fra kortbølget energi til langbølget energi.

Da nogle atmosfæriske gasser isolerer bedre for langbølget energi end for kortbølget, så kalder vi disse for drivhusgasser. Drivhusgasserne vil, på grund af denne ændring fra kort til langbølget energi, have tendens til at isolere bedre for den udgående energi end den indgående energi. Disse faktorer er velkendte inden for atmosfærisk fysik, men på grund af den enorme kompleksitet af hele biosfæren, er der ingen der med sikkerhed kan sige, hvordan den samlede effekt er. Observationer kan dog hjælpe til en bedre forståelse.
1. Temperaturer er gået ned siden 2002, selv medens kultveilte er fortsat stigende.

2. Kultveilte er en sporegas og vil i sig selv ikke producere megen varme. Iøvrigt, efterhånden som CO2 øger, falder den stigende varmeforøgelse, idet effekten er logaritmisk, så jo mere CO2, desto mindre opvarmning producerer den.

3. CO2 har været totalt uden relation til temperatur i det sidste årti og betydelig negativ siden 2002.

4. CO2 er ikke en forurener, men en naturligt forekommende gas. Tilsammen med klorofyl og sollys, er det en essentiel ingrediens i fotosyntese og er således en planteføde.

5. Rekonstruktion af global CO2 koncentrationer over geologisk tid demonstrerer at kultveilte koncentrationen i dag er nær den laveste siden Cambria tiden for omkring 550 millioner år siden, da der var næsten 20 gange så meget Co2 i atmosfæren, som der er idag, uden at dette forårsagede en "løbsk drivhuseffekt".

6. Temperaturændringer kommer før, ikke efter, CO2 ændringer ved alle tidsperioder. Havene kan spille en hovedrolle, udsendende kultveilte når de er varme, ligesom en sodavand mister brusen, når den varmer og absorberer CO2 når de køler.

7. Den meste varme i klimamodellerne stammer fra antagelsen at vanddamp og nedbør stiger, efterhånden som temperaturen går op, en stærk positiv tilbagekobling (medkobling). Vanddamp er en langt mere betydningsfuld drivhusgas end CO2. Imidlertid er denne antagelse blevet modbevist gennem observationer og peerreviewed forskning. I realiteten reagerer vanddamp og nedbør med negativ tilbagekobling (modkobling) og reducerer således enhver beskeden drivhuseffekt fra kultveilte.

8. Drivhusmodellerne viser at opvarmningen skulle være størst omkring midterste til øvre lag i atmosfæren i de tropiske egne. Men vejrballoner og satellit observationer viser køling her. Drivhus signaturen eller DNA svarer ikke til virkeligheden og drivhusmodellerne vil derfor vise overdreven opvarmning - CO2 ville således i en reel retssag blive frikendt fra enhver rolle i global opvarmning.

9. Solen har både direkte og indirekte effekt på vores klima. Solaktivitet skifter over en periode på 11 år eller længere. Når solen er mere aktiv er den lysere og en smule varmere. Mere væsentlig er dog dens indirekte effekt. Ultraviolet stråling øger meget mere end det synlige lys og forårsager øget ozon produktion, hvilket genererer varme i den øvre atmosfæren, hvorefter varmen bevæger sig nedad mod jorden for sluttelig at påvirke vejret. Derudover, en aktiv sol spreder kosmisk stråling, som spiller en betydelig rolle i formeringen af lavthængende skyer, resulterende i færre skyer. På alle disse måder varmes planeten mere når Solen er aktiv. En aktiv Sol i 1930'erne og igen i slutningen af sidste århundrede hjalp med til at producere de observerede varmeperioder. Den nuværende solperiode er den længste i over 100 år, et umiskendeligt tegn på en køligere sol, som ifølge historiske data vil forblive sådan i årtier.

10. Multidacadal (mange årtier) perioder i havene falder vældig godt sammen med solperioder og globale temperaturer. Disse perioder på 60 til 70 år følger naturlige variationer i de omfangsrige havstrømme. Varme have falder sammen med varme globale temperaturer. Stillehavet startede en afkøling i slutningen af 90'erne og denne køling accelererede i 2009 og Atlanterhavet har kølet siden sit maksimum i 2004. Dette støtter den observerede globale land temperatur køling, som følger meget nært med varmeindholdet i havene. De nyligt udsatte N.O.A.A. bøjer bekræfter at havene køler.

11. Varmere havperioder er perioder med formindsket Arktisk isdække. Når havene var varme i 1920'erne til 1950'erne så mindskedes Arktisk is og Grønland varmede. Den seneste hav opvarmning, specielt i 1980'erne til tidlig 2000'er, er tilsvarende til hvad der fandt sted for 70 år siden og den Arktiske is har reageret på stort set samme måde, med mindre sommer is.

12. Antarktisk is er øget og mængden af is var sidste år den største i satellit overvågningens historie. Vi går imod en ny rekord i år.

Hvad skal der til for at medierne giver slip på deres påvirkning og begynder at gøre deres job, at rapportere sandheden?

Joseph D'Aleo (Hoveddirektør for Icecap).

Oversat af Karl J. Hansen, klimabedrag.dk