Arkæolog Tom Buijtendorp, som promoverer en ny bog om Julius Cæsar, ledede et projekt for at genskabe Cæsars buste ved at bruge et 3D scan af et eksisterende portræt, en marmorbuste, der findes på Rijksmuseum van Oudheden. Arkæolog og antropolog Maja d'Hollosy brugte en scan af denne marmorbuste (og, påstås det, andre portrætter) til at skabe en virkelig forfærdelig "reproduktion" i ler og silikone. Busten blev afsløret fredag ved en event ledet af Buijtendorp på Nationalmuseet for Antikviteter i Leiden, i Holland.

RT skrev:

En ny 3D rekonstruktion af Julius Cæsars hoved giver en hidtil uset indsigt i hvordan den berømte romerske general så ud for alle disse mange år siden - inklusiv de bizarre proportioner af hans kranium.
...
Resultatet er en bemærkelsesværdig levende afbildning af Cæsar, helt ned til den usædvanlige hovedform, der siges at have været et resultat af hans vanskelige fødsel.

"Så han har en skør bule på sit hoved", sagde Buijtendorp om hans kranium, skrev HLN, "En læge sagde at sådan noget optræder ved en meget svær fødsel. Det er ikke noget som en kunstner opfinder."

Ovenfor kan du se den uhyrlighed, der blev resultatet. Det eneste problem er: Cæsar så ikke sådan ud:

Mere end 20 år efter Srebrenica massakren, blev den bosniske serbier, General Ratko Mladić, i november 2017 fundet skyldig i krigsforbrydelser ved den internationale kriminaldomstol for det tidligere Yugoslavien (ICTY).

Sammen med Mladić, dømte ICTY i 2016 den anden såkaldte "Slagter af Bosnien", den bosniske serbier og tidligere leder af Republika Sprska, Radovan Karadžić. Imens frikendte den fuldstændig en officer i den Bosniske muslimske hær, Naser Orić for lignende anklager, hvilket indignerede serberne. Alligevel var det den samme domstol, der posthumt frikendte den serbiske præsident i 2016. Hvis du ikke var klar over det sidste, er det fordi det ikke blev bredt formidlet i de vestlige medier. Milošević anses stadig for at være den centrale skurk i hele konflikten, selv om anklagerne mod ham ikke holdt, men ikke indtil et årti efter at han døde af hjertestop, mens han var under retsforfølgelse i Haag.

ICTY sagde i sin kendelse: "der er ikke tilstrækkeligt bevis fremført i denne sag til at kunne konkludere, at Slobodan Milošević var enig i den fælles plan for at lave områder, der var etnisk rensede for ikke Serbere". ICTY, etableret i strid med FN statutterne, anses for at være en arm af NATO og forudindtaget mod serberne og til fordel for bosmierne, men selv den synes at have besluttet, at enhver påstået krigskriminalitet og etnisk rensning alene var en Karadžić-Mladić affære og ikke var en del af kommandovejen, der ledte til Milošević.

Mens verdenspressen bruger en masse af dens energi på det ret vanskelige forhold mellem USA og Nordkorea, så giver et kig tilbage i tiden os et fascinerende indblik hvad angår de geopolitiske stressfaktorer i regionen specielt stressfaktorer som fandt sted under koreakrigen.

Takket være the International Action Center og the International Association of Democratic Lawyers (IADL), en NGO som blev oprettet i 1946 og som agerer som en konsulterende gruppe til UNESCO, så har vi et interesant dokument som skitserer nogle af USA's handlinger på den koreanske halvø i begyndelsen af 1950erne.

I marts 1952, udgav IADL en rapport som USAs forbrydelser i Korea under koreakrigen. Her er et screenbillede visende forsiden:

Den 14. maj, 1948, deklarerede Israel dets uafhængighed. Hver 15. maj mindes palæstinenserne højtideligt Nakba dagen. Nakba betyder katastrofe, og det er præcist hvad Israels uafhængighed har betydet for mere end 700.000 arabere og deres fem millioner flygtninge efterkommere tvunget fra deres hjem og ind i exil, ofte med forfærdelig vold, for at gøre plads til den jødiske stat.

Et land uden folk?

I slutningen af det 19. århundrede dukkede Zionismen op som en bevægelse for genoprettelsen af det jødiske hjemland i Palæstina, dengang del af det Ottomanske imperie. Selvom jøder regerede over kongedømmer der for mere end 2000 år siden, så talte de aldrig mere end 10% af befolkningen fra oldtiden op til starten af 1900 tallet. En hovedantagelse i zionismen er hvad den literære teoretiker Edward Said kaldte den "ekskluderede tilstedeværelse" af Palæstinas lokale befolkning; en centralmyte hos de oprindelige zionister var at Palæstina var et "land uden folk for et folk uden land."

På trods af overvældende beviser på at amerikanske styrker blev givet ordre til at åbne ild på fredsommelige antikrigsdemonstranter ved Kent State (universitetet), så er ikke en eneste person blevet holdt ansvarlig.

Den 4. may, 1970 indtog styrker tilhørende Ohios national garde Kent State University i Ohio for at nedlukke en antikrigsdemonstration. Under demonstrationen åbnede soldater ild mod en ubevæbnet gruppe af studerende - affyrende 67 skud indenfor 13 sekunder - dræbende fire og sårende ni andre. Der er indtil nu ikke blevet holdt en eneste person ansvarlig og den amerikanske regering nægter stadigvæk at indrømme at den deltog i mordet på dets egne borgere.

Som Free Thought Project rapporterede i 2016, så er Kent State den skole som den amerikanske regering ønsker at du glemmer alt om.

Der er nu gået 48 år siden den dag og der har indtil nu ikke været nogen troværdig og upartisk undersøgelse af massakren. Ej heller har nogen gruppe eller nogen enkeltpersoner blevet påført nogen konsekvenser for at have åbnet ild mod uskyldige studerende og dræbende dem. Selvom otte Nationale Gardere som åbnede ild den dag blev anklaget og stillet for en anklagejury, så blev alle anklager til sidst afklæret.

Familierne af ofrene modtog $15,000, en erklæring af beklagelse og fik stort set at vide at de blot skulle fortsætte deres liv.

Sendt på BBC 2 mandag den 17. marts 2003

Hvilket land i Mellemøsten har ikke deklarerede atomvåben? Hvilket land i Mellemøsten har ikke deklarerede biologiske og kemiske muligheder. Hvilket land i Mellemøsten har ingen inspektører fra udlandet? Hvilket land i Mellemøsten fængslede gennem 18 år sin whistleblower for afsløringer om kernevåben?

Michael Maclear's dokumentarfilm fra 1975, Spooks and Cowboys, Gooks and Grunts (Part 1) er mere relevant end nogensinde. 42 år efter dens fremvisning, så fremstiller den den undertrykte og skamfulde sandhed som har korrumperet Amerika siden Vietnamkrigen. Dokumentarfilmen gør det fuldstændigt klart at "vi" har altid vist hvad der foregik - og at "vi" har perfektioneret måderne at nægte og forplumre det.

Maclear's dokumentarfilm står i stærk modsætning til den nuværende dokumentarfilm af Ken Burns, The Vietnam War, som er intet andet end historisk revisionisme, krydret med kæmpedosis af kognitiv dissonans og serveret som helbredende.

Mens Burns ihærdigt undgår at forbinde konflikterne i Vietnamkrigen med Amerikas fortløbende eksperiment i technofascisme, så er Maclear's dokumentarfilm ligefrem i fremsættelsen af adskillige skamfulde sandheder. Først og fremmest at CIA ikke blot korrumperede militæret, men også Amerikas politiske og lovmæssige institutioner; og gennem hemmelig kontrol af medierne, så har CIA's magt til at skabe den officielle version af historien efterladt veteranerne fra Vietnamkrigen såvel som hver af de efterfølgende generationer af amerikanere, i en tilstand af neurotisk vildfarelse.

"Som resultatet af den jødiske lobbys anbefalinger, så fjernede den ungtyrkiske regering armenerne fra Anatolien i 1915. Som resultat deraf var økonomien i landet i hænderne af den Jødiske Kapital." - Ekrem Buğra Ekinci i den tyrkiske avis The Daily Sabah, 13. oktober 2017.

Johann von Bernstorff (Tysk ambassadør) "Måden hvorpå det armenske problem blev løst var hårrejsende. Jeg kan stadig se foran mig Talaats kyniske udtryk, da han fremhævede at det armenske problem var løst."¹

Einar af Wirsén (Svensk Diplomat) "Da jeg blev med at plage ham om det armenske spørgsmål, så sagde han på et tidspunkt med et stort smil: 'Hvad i alverden ønsker du? Spørgsmålet er afklaret, der er ikke længere nogen armenere'".²

Henry Morgenthau (Amerikansk Ambassadør (Han var jøde)); "Hvilke forbrydelser de mest perverse instinkter af det menneskelige sind kan komme op med, og hvilke fintuninger af forfølgelser og uretfærdighed som den mest forsimplede fantasi kan fremstille, det blev de daglige ulykker for dette hengivne folk. Jeg er overbevist om at hele menneskehedens historie ikke har nogen så forfærdelige episoder som dette. De store massakre og forfølgelser i historien ser næsten ubetydelige ud sammenlignet med lidelserne af den armenske race i 1915."³

Vi kalder dem for '9/11 krigene' - den tilsyneladende uendelige ødelæggelse af Mellemøsten og Nordafrika som nu har stået på i 17 år. Som afsløret af Gen. Wesley Clark, [1] disse krige var allerede imødeset i september 2001.

Den lovmæssige basis for invasionen af Irak i 2003 har været anfægtet i adskillige lande. Den mest velkendte er Chilcot Undersøgelsen i Storbritannien, som begyndte i 2009 og som blev afsluttet med en rapport i 2016. Undersøgelsen drejede sig ikke om lovligheden af den militære aktion, men den britiske regering var stærkt kritiseret for ikke at have ydet en lovlig basis for angrebet.

Selvom invasionen af Irak var planlagt [2] før 9/11, så bemærkede de fleste observatører at angrebet mod Afghanistan i 2001 var en nødvendig forløber. Men den lovlige basis for at angribe Afghanistan har næsten ikke tiltrukket nogen opmærksomhed. En hindring i at behandle dette har været den antagelse at nøgledokumentet stadigvæk var klassificeret. [3][4] Men som demonstreret nedenunder, så var dette dokument tilsyneladende deklassificeret i 2008.

Om morgenen den 12. september 2001 blev NATOs nordatlantiske råd kaldt sammen i Brussel. Dette var mindre end 24 timer efter begivenhederne i USA. Rådet består normalt af de permanente ambassadører for medlemslandene, men i et hidtil uset skridt, så deltog EU landenes udenrigsministre også.[5]

Stående overfor det kommunistiske partis tavshed, har et tidligere medlem af den Røde Garde skrevet en blog om den blodige sommer i 1966
Tusinder af teenagers hænder strakte sig imod himlen da formand Mao trådte ned fra podiet på Tiananmen Square for at hilse på stødtropperne af hans revolution. Det var i sommeren 1966 og Maos store proletariske Kulturrevolution - en katastrofal politisk krampetrækning som ville kaste Kina ind i et årti af hjertesorg, ydmygelse og dødelig vold - var undervejs.

"Da vi så Mao Zedong vinke sin hånd, gik vi alle amok," genkalder Yu Xiangzhen, dengang en 13-årig skolepige, hvems farverige røde armbånd udmærkede hende som værende en af de millioner af loyale Røde Garder. "Vi råbte og skreg indtil vi ikke havde mere stemme tilbage.."

50 år efter starten på Kulturrevolutionen, i maj 1966, har Yu,som nu er 64 år, blogget sine erindringer om den periode i et forsøg på at forhindre at historien gentager sig.

Kinas kommunistiske ledere er forblevet tavse over jubilæet af den ødelæggende politiske mobilisering, som lærte vurderer krævede et sted mellem en og to millioner liv.

Men siden starten af dette år, har Yu forsøgt at bruge sin blog til at nedbryde denne væg af officiel stilhed omkring begivenhederne af denne blodige sommer.