Slave trade

Kommentar: Dette er nogle få uddrag i dansk oversættelse af en Polsk artikel. Den drejer sig om den skæbne, nogle Ukrainere, der flygter fra uroen i Ukraine, møder, når de kommer til Polen, en del af det "himmelske EU", som Maidanitterne så gerne ville være en del af.



Oversat til engelsk af J. Hawk
En polak låste to ukrainske kvinder inde i kælderen. Han lod dem gå efter to uger, men de ville ikke tale om det. "Gik I ikke til politiet? — spurgte jeg. "Men vi har ingen rettigheder her," svarede de.

Du står ved vejen og venter på en Polak. På en søndag, i frostvejr, fra klokken 5, eller 6 om morgenen. Måske er der i dag en Polak, som når han vågner op tænker: "Jeg har ikke en strøget skjorte" eller "hvorfor betale for en arbejder, hvis jeg ikke behøver at betale?" Så sætter has sig i bilen og kommer for at få fat i en ukrainsk pige: til at male vægge, læsse kul, sætte stillads op. Han vil betale 7 og nogle gange endog 20 zlotys i timen. Ved dagens ende kan det være, han betaler mindre eller slet ikke. Men det er bedre end at arbejde en måned og ingenting få.

Kommentar: En polsk Zloty er 1.80 kroner.

Jeg kører til det illegale arbejdsmarked i Piasseczno. Ukrainerne kalder det "det lille marked," Polakkerne, mere direkte, "slavemarkedet."
[...]
Roksana: "For en uge siden tog en ung mand en kvinde, som havde plukket æbler for ham, ind i sin bil. De kørte afsted, men så ser jeg bilen stoppe, og hun springer ud. Hvad sketer der, spurgte jeg. Hun svarede — han fortalte mig, at han ikke tog mig til at plukke æbler men for kærlighed. Og hun var 60 år gammel."
Nogle få kvinder nikker med hovederne. Olena: "Da jeg først kom her, stod jeg derovre ved buskene, fordi jeg ikke kendte nogen. De andre så sjovt på mig og hviskede til hinanden. Endelig kom én af dem over til mig og sagde, stil dig tættere ved os. Her venter de på sex."

Gala: "En polak tog mig og en veninde for at male i Konstancin. Et stort hus, med højt hegn. Vi gik ind i haven og er ved at male, men han beder mig om at skifte sengetøj for ham. Så jeg går ind i soveværelset, og han nærmer sig bagfra og begynder at tage på mig. Jeg løber skrigende ud, de to af os ønsker at løbe væk, men porten var lukket. Hvad skulle vi gøre? *Vi blev ved med at male."

Olena: "Poroshenkon burde komme og se det her. Lad ham se, hvordan ukrainske emigranter lever... Det er lettere om sommeren. En landmand betaler 7 zl i timen eller pr kilo, så kan man tjene så meget som 100zl om dagen. Somme tider vil han tilbyde arbejde i flere uger, måske endog bolig og mad. Men arbejdet er hårdt."

Anna: Jeg klarede at plukke radisser i seks dage. De betalte 3.5zl per boks. I hver boks var der 50 bundter radisser. 12 radisser per bundt. Jeg var ikke vandt til så hårdt arbejde. Jeg fyldte 12 kasser på 12 timer, men nogle af kvinderne fyldte så mange som 30. Jeg betalte 5zl om dagen for bolig. Du arbejder tæt ved jorden, det er lige så koldt som i Sibirien. Hvis det regner, sidder du i mudder hele dagen."

Kateryna: "At samle roer var som en koncentrationslejr. Vi kunne ikke stå op, fordi så ville det gå langsommere. Vi måtte ikke tale, kun bruge tegnsprog. Én sandwich og en kop te til aftensmad. Det var det hele."

Larissa: "Indrøm aldrig over for en Polak, at du kan lave pierogi! De vil ikke lade dig i fred, du skal made dem hele dagen. Det er værre end rengøring. Jeg brugte en hel dag på at lave pierogi, og de ville ikke engang invitere mig til at spise med dem.."

Olga: "Jeg sagde for nylig op efter én dag. Der var tre grunde. Husets dame ville have en kopi af mit pas. Det er aldrig sket før. For det andet, alle familier opmuntrede mig til at spise det, der var på bordet. Så jeg tog et æble og hun sagde til mig at jeg ikke skulle tage noget unden at spørge først. Så sagde hun til mig at jeg ikke skulle røre tallerknerne i vasken, fordi hun fyldte selv opvaskemaskinen. Så drak jeg min kaffe og satte koppen i vasken, og for det råbte hun også ad mig. Jeg tænkte, hvorfor har jeg brug for det? Jeg har lidt min del i livet, jeg har en følelse af selvværd. Nu siger jeg til alle, der vil ansætte mig, at jeg kun arbejder otte timer om dagen. Som et hvidt menneske."
J.Hawks: Det er så slemt som det og endog værre. Ukrainere har været fast inventar på det polske "arbejdsmarked" i årevis, men nu er der langt flere af dem, og de forfølger færre jobs. Og den officielle sympati for Maidan bliver ikke omsat til tolerance overfor Polens gæstearbejdere, blandt hvem mange tilegner sig en anti-polsk holdning som følge af den ydmygende behandling, de bliver udsat for i Polen.