Rusland
Økonomisk:
Selvom der har været svage prisstigninger, så har der ikke været nogen betydelig produktmangel af nogen art. Faktisk så har de fleste midlertidige økonomiske problemer (eller spekulation derom) i landet været mere relateret til olieprisens fald end sanktionerne. Den største ikke forventede økonomiske effekt af sanktionskrigen mod Rusland har været at landet er begyndt at diversificere dets landbrugsleverandører og set sanktionerne som et skub til at finde flere ikke-vestlige økonomiske samarbejdspartnere, såsom Egypten. Dette korrelerer til dets større multipolar-orienterede politik som det har praktiseret med vigor lige siden den Nye Kolde Krig startede.
Politisk:
Russisk patriotisme er blevet konsolideret og folket er forenet i deres opbakning af deres land og regering. Sanktionerne har vendt Ruslands politiske og økonomiske retning mod ikke-vestlige lande, hvilket forfylder dets erklærede multipolare målsætning. Uden dog at opgive Vesten,,så erkender Rusland nu sårbarheden af hovedsageligt at være afhængig af en blok af økonomiske samarbejdspartnere, idet det gør det udsætter det for økonomisk afpresning såsom sanktioner. I retrospekt, så kan sanktionskrigen ses som en skelsættende begivenhed som satte Rusland målrettet på vejen mod multipolaritet med fuld opbakning af dets befolkning.
Europa
Økonomisk:
De svage økonomier i den europæiske union er blevet direkte ramt, såsom Polen og Grækenland, idet Ruslands kontrasanktioner ramte deres landbrugssektorer. Overskydende produktion i disse lande, plus mangel på nye kunder, betyder at de enten er nød til at sælge den for uprofitable marginer og modtage minimal kapital i retur, eller simpelhen at smide de uholdbare produkter væk og miste hele deres investeringer. Skaden som dette har forårsaget på det landbrugsmæssige felt i disse respektive lande kunne føre til skabelsen af en lobbygruppe (af uforudsigelig impakt) som kunne påvirke de kommende folkeafstemninger, enten ved at agere alene eller ved at slå sig sammen med andre nuværende oppositionspartier i hvert af disse lande.
Politisk:
EU er blevet delt op i lande som støtter sanktionerne og lande som er imod dem. Mest fremtrædende er Italien, Ungarn, Grækenland, og Kypern som er imod dem, ligesom til en vis grad Tjekkiet, Slovakiet, Spanien, og Østrig hvilket skaber en slags 'blok' bestående af syd-, central- og sydøst Europa. Serbien og Macedonien, som ikke er medlemmer af EU, men som officielt har aspirationer om en dag at blive medlemmer, har nægtet at sanktionere Rusland, hvillket skaber problemer mellem deres regeringer og Brussel. Der er nu et split mellem et pro-atlantisk Europa (de lande som støtter USAs interesser), såsom Polen, de baltiske lande, og Rumænien på den ene side, og et pro-continental Europa (dem som forfølger Europas egne egentlige interesser og som er imod sanktionerne). Frankrig og Tyskland er for øjeblikket i den pro-atlantiske lejr, men skulle en af dem 'skifte side', så ville det forårsage et stort skifte og en split igennem hele Europa, hvilket selvfølgelig ville resultere i efterdønninger i det amerikansk-europæiske samarbejde.
Sammenfattende tanker
Som et simpelt resume, som sanktionerne samlet Rusland, men delt Europa og givet Rusland en unik og presserende lejlighed til at ddivercificere deres samarbejdpartnere, mens Europa uden tvivl har mistet den vigtigste. EU forudså ikke til hvilken grad USA ville udnytte det i den Nye Kolde Krig, og som det er blevet analyseret mange steder, hele hovedårsagen i de fornyede spændinger mellem USA og Rusland har været for USA at trække EU væk fra Rusland og foregribe dybere bindinger mellem de to som ville torpedere USA Eurasiske hegemoni (som Brzezinskis forudsigelse i hans bog "The Grand Chessboard"). Mens USA har haft delvis success med at trække EU væk fra Rusland, så har de totalt fejlet i at holde Moskva og Beijing fra hinanden, og de to laver overskrifter over hele verden i deres styrkelse af en multipolar verden og deres skubben tilbage af amerikas designs. Det er dette inter-civilisations partnerskab, mere sammenløbet af europæiske og russiske interesser, som har vist et potentiale til at gøre slut med en unipolar verden og givet stødet til en ny era i globale anliggender
Andrew Korybko er en politisk analytiker og journalist for Sputnik som for tiden bor og laver analyser i Moskva, exclusivt for ORIENTAL REVIEW.
Kommentar: I essensen så har USAs og EUs sanktioner mod Rusland været impotente og givet bagslag. Det har hjulpet Rusland med at styrke sig selv og givet det nye økonomiske allierede, som ellers ikke ville have været muligt. Måske USA skulle stoppe med at blande sig i alle andres interessser og begynde at bekymre sig om sine egne anliggender og bringe sit eget hus i orden.
Se også: Former French president: Crimea's return to Russia is in accord with history