At filmen har præmiere den 9. april, er måske en tilfældighed, eller er det blot historiens ironi. Filmens logo har et dansk flag, hvor den øverste del er i amerikanske farver.
Der er mange anmeldere der beskæftiger sig med de spørgsmål filmen rejser og de bagvedliggende historiske hændelser.
DR skriver:
Thulesagen slår stadig skår i forholdet mellem Grønland og Danmark, skriver DR's kulturkommentator i anledning af premieren på spillefilmen 'Idealisten'.Et andet historisk perspektiv er fra magasinet Historie
[...]
Gennem ti års stædig journalistik for først Østjyllands Radio dernæst TV Avisen afslører Brink: At de familier, der fik tre dage til at flytte, da Thulebasen blev bygget i 1953 også blev udsat for et 40 år langt bedrag.
I 1957 tillader den danske statsminister H.C. Hansen nemlig i et hemmeligt brev amerikanerne at flyve med atomvåben til Thule - til trods for, at Danmark og Grønland er erklærede atomvåbenfrie zoner. I 1968 styrter et B52-fly med fire brintbomber ned ved Thulebasen. (Niels Frid-Nielsen, kommentator og DR Kultur, 7. april 2014, "Kommentar om ny Thule-film: Vi bedrog Grønland i 40 år")
Efter flere års stædigt gravearbejde havde Poul Brink endelig svaret i sin hånd. Grunden til, at de danske myndigheder under ingen omstændigheder ville kendes ved Thulearbejderne, var, at anerkendelsen af deres stråleskader ville føre til afsløringen af en hemmelig aftale mellem den danske regering og USA om lagring af atomvåben på dansk grund (dengang blev Grønland administreret som et dansk amt).Om de historiske dokumenter kan man læse på siden danmarkshistorien.dk udarbejdet af forskere ved Århus Universitet hvorfra jeg tillader mig at citere::
Tilbage i 1957 havde den daværende statsminister H.C. Hansen (S) givet amerikanerne lov til at gøre, som de ville på Grønland, så længe den danske regering ikke fik noget at vide. Folketinget og vælgerne blev med andre ord ført bag lyset i 40 år, fordi alle troede, at Danmark var atomvåbenfrit og aldeles defensivt i en mulig konflikt. (Torsten Weper, 9. april 2015, "Idealisten: Journalist i spind af løgne").
H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson 1957Ovenstående formuleringer er interessante, fordi de evt kan hjælpe os med at acceptere at sådanne kompromisser også foregår i nutiden samt genkende de diplomatiske metoder og vendinger der hjælper til at undertrykke offentliggørelsen af de faktiske omstændigheder. Der er imidlertid også dem der er mere optaget af at genfortolke historien, således at datidens 'demokrati' bliver undskyldt og renvasket og de autoritære handlinger accepteret som værende helt i orden.
16. november 1957 skrev stats- og udenrigsminister H.C. Hansen (S) et notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson. Notatet var et svar på en forespørgsel om, hvorvidt den danske regering ønskede at blive underrettet, hvis USA stationerede atomvåben i Grønland. H.C. Hansen accepterede indirekte, at USA placerede atomvåben på Grønland. Dette var en overordentlig kontroversiel beslutning, da den officielle danske politik var, at der ikke skulle stationeres atomvåben på dansk grund i fredstid. Hverken regeringen eller Udenrigspolitisk Nævn blev underrettet om beslutningen, som derfor var i strid med de demokratiske principper. Offentligheden fik først kendskab til notatet i 1995.16. november 1957
During your visit here some days ago you made some remarks about the possible storing of supplies of munition of a special kind on the defence areas in Greenland.
I gathered that your Government did not see any problem in this matter, which in its opinion was covered by the Agreement of April 27, 1951, according to which each Government will take such measures as are necessary or appropriate to carry out their responsibilities in Greenland
and
the U.S. Government is entitled to store supplies, provide for the protection of the area etc.
and
all materials, supplies etc. shall be permitted entry into Greenland free of inspection.
You did not submit any concrete plan as to such possible storing, nor did you ask questions as to the attitude of the Danish Government to this item.
I do not think that your remarks give rise to any comments from my side.
Det førnævnte tidsskrift Historie skriver:
[...] i biografen sidder vi i dag tilbage med spørgsmålet, om det ikke netop var H.C. Hansens løgn, som holdt fjenden i skak.Og Berlingske skriver
Enhver kunne gætte sig til, at Grønland sikkert blev anvendt af amerikanerne til at udstationere atomvåben. Thule-basen lå netop på den rute, som de amerikanske atombevæbnede bombefly benyttede til og fra Rusland. Thule-basens strategiske betydning var således indlysende og allerede i 1951 havde man i Rigsdagen vedtaget en aftale om forsvar af Grønland, hvor USA reelt fik uindskrænkede militære rettigheder på baserne i Grønland. Denne oplysning er hentet fra professor i samtidshistorie, Poul Villaume, der har skrevet, at alle vidste, at sådan var det og alle havde stiltiende accepteret det, for dertil var Grønland for vigtig for USA.Thule, Grønland og atombomberne, det var dengang, men hvad med i dag? Hvad går Danmark stiltiende med til i dag? Er vi, som Bent Blüdniko og tidskriftet Historie skriver, virkelig bedst tjent med ikke at vide, hvad der foregår af hensyn til vores forhold til fremmede magter?
Poul Villaume er skrigende venstreorienteret, så hvis der havde været hold i Brinks konspirationstanker, havde Villaume ivrigt støttet dem. Sagen var, at Sovjetunionen var en aggressiv stormagt og lille Danmark stod med ryggen mod muren og selvfølgelig måtte vi give USA ret til at bruge Grønland også til atomvåben. I den situation var Danmark bedst tjent med ikke at vide, hvad der konkret foregik på Grønland og man kunne umuligt offentliggøre sin viden, for så ødelagde man forholdet til USA. Det vidste politikere og embedsmænd, men de kunne selvfølgelig ikke gøre så meget ved, at journalister som Poul Brink gjorde det arbejde, som de nu engang var sat til. (Bent Blüdniko, 3. april 2015, "Thule-sagen: En journalists konspirationsfantasier?"
Her kunne man skrive noget om CIA flyvninger og brugen af tortur; brugen af DU (brugt uran) af allierede, fx de 15000 tons i det tidligere Jugoslavien; støtten til Saudiarabien; Israels indhegning af Palestinenserne; kampen mod IS på trods af data, som viser at USA og UK støtter IS; det ikke særligt demokratiske styre i Kiev og hvad det har afstedkommet; ødelæggelsen af Libyen, af Afghanistan; dæmoniseringen af Assad; operation Gladio; 9/11 osv. Listen er lang!
Det er også et interessant spørgsmål hvordan grønlænderne egentlig ser på danske borgere, da de egentligt er blevet ladet lige så meget i stikken, som de danske borgere og specielt dem der ryddede op efter ulykken. For amerikanske kilder om Thuleulykken, se her, her, og her og for den danske Wikipedia om Thuleulykken se her.
Filmen er blevet en del omtalt. Idealistens Facebook side har en oversigt over antallet af stjerner fra de bedste anmeldelser
Magasinet Ekko giver den tre ud af seks stjerner. Ekstrabladet give den fire ud af seks stjerner Det samme gøre Soundview og Filmz hvilket også nogenlunde svarer til IMDb 7,2 ud af 10. Bloggen Girls on Film giver filmen fem ud af seks stjerne og det gør også DRs anmelder
En oversigt over hvor man kan se filmen findes på Kino.dk
Idealisten er fortælling om noget der skete, og mens den handler om våben og territorium så er det i dag mere avanceret: "Du bliver overvåget" er en 90 minutter lang udsendelse fra DR2 sendt den 9. maj 2015 I introduktionen til programmet fra [Link] står der:
"Din smartphone er dén chip i nakken, sci-fi forfattere advarede om. Hundredvis af firmaer følger din færd. Følg med når Nikolaj Sonne ifører sig sølvpapirshat, viser vej gennem overvågningsjunglen og væver en højteknologisk digital usynlighedskappe."
For at sætte denne indtro til udsendelsen i lidt perspektiv er der nedenunder links til artikler om emnet overvågning, der samtidig fortæller en historie om at holde offentligheden hen i uvidenhed, så vidt muligt, om den meget tætte samarbejdspolitik med "udenlandske myndigheder":
6. februar 2014: Tavshedens doktrin LEDER [Link]
"[...]Der er tale om mulig krænkelse af dansk suverænitet, og derfor er det ikke betryggende, at vi – en uge efter afsløringen – fortsat savner at høre en replik fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
I stedet har hun bortloddet ansvaret til forsvarsministeren, der har videregivet det til FE-chefen. Nicolai Wammen (S) nøjes uden nærmere godtgørelse eller argumentation med at affeje enhver snak om ulovlig spionage mod danske interesser. Ganske vist strider det mod vurderingerne fra en stribe juridiske eksperter, men det anfægter ikke forsvarsministeren. Og yderligere kommentarer? Nej tak! [...]"
Nogle måneder senere sker der igen noget:
19. juni 2014: "Snowden-dokumenter afslører dansk partnerskab med NSA" [Link]
"Forsvarets Efterretningstjeneste indgår i et partnerskab med NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik, fremgår det af tophemmelige NSA-dokumenter. Tilsyneladende er Danmark del af et hidtil ukendt overvågningsprogram, der kan føre til, at også danskere bliver mål for den amerikanske efterretningstjeneste"
19. juni 2014: "Flere lande end hidtil kendt er involveret i NSA’s globale masseovervågning" [Link]
"Danmark og Tyskland er tilsyneladende blandt de lande, der deltager i et hidtil ukendt samarbejdsprogram om overvågning mellem NSA og en række såkaldte tredjepartslande. Ved at give adgang til fiberkabler er disse lande med til at muliggøre den verdensomspændende amerikanske spionage"
19. juni 2014: "Forsvarsminister: Efterretningssamarbejde foregår inden for loven" [Link]
"Forsvarsminister Nicolai Wammen vil ikke svare på, om Forsvarets Efterretningstjeneste tapper fiberkabler i samarbejde med NSA. Men han understreger, at FE følger dansk lov, når tjenesten samarbejder med andre tjenester"
Politikerne, der havde stemt for den omtalte lov, vidste ikke hvad det hele gik up på:
24. Juni 2014: "Partier vidste ikke, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste fik lov til" [Link]
"FE-loven blev vedtaget, uden at flere af Folketingets forsvarsordførere anede, at den giver FE hjemmel til at tappe og videregive rådata til NSA"
24. juni 2014: 'Jeg husker ikke alle de der forskellige vendinger ...’ [Link]
Men til sidst, ja så måtte man nok alligevel sige et og andet, så:
24. juni 2014: "Wammen: ’Det kan ikke komme bag på folketingsmedlemmer, hvad man har stemt for’" [Link] "Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste følger reglerne og beskytter mod terrorister, siger forsvarsministeren"
Men faktisk så var det hele "normalt", viste det sig:
2. juli 2014: "NSA må spionere mod de fleste landes regeringer – også Danmarks" [Link]
"Lækkede NSA-dokumenter viser, at den amerikanske efterretningstjeneste har bredere beføjelser, end hidtil antaget. Det står tjenesten frit for at spionere mod regeringerne i 193 lande og en række internationale institutioner, så længe oplysningerne er inden for tjenestens arbejdsområde"
2. juli 2014: "Tidligere direktør i NSA: Danmark tæt partner i årevis" [Link] "Allerede i 1990’erne var Danmark et af få allierede lande, der samarbejdede særlig tæt med NSA om masseovervågningsteknologi. Det siger en tidligere teknisk direktør i den amerikanske efterretningstjeneste NSA"
Nu er det snart Grundlovsdag, den 5. juni, det er Valdemarsdag den 15. juni, Grønland fejrer nationaldag den 21 juni og Færøernes nationaldag er den 29 juli, (Ólavsøka, fordi den norske konge Olav den Hellige døde i det, der nu er Torshavn den 29 juli 1030). Det der fejres på disse dage er måske mere nationale identiteter snarere end noget med uafhængighed og selvstændighed.
For at se hvordan Grønland, Færøerne, og Danmark er er forbundet til andre lande med fiberoptiske kabler er der dette kort: [Link]