© Unknown
Nogle af disse dokumenter er allerede tilgængelige i dag, og de kaster lys over krigens baggrund. De bliver sjældent omtalt, for de passer ikke ind i den gængse vestlige narrativ, som går ud på at tegne et portræt af Rusland som en irrationel stat, der uden nogen anden grund end magtbegær og ønsket om territorial udvidelse har kastet sig over et lille, fredselskende land, som behandler sin befolkning hensynsfuldt og til punkt og prikke overholder menneskerettighederne, folkeretten og følger FN's beslutninger.
FN's Sikkerhedsråds Resolution 2202
Det første af disse dokumenter er FN's Sikkerhedsråds Resolution 2202 af 17. februar 2015 (https://www.un.org/press/en/2015/sc11785.doc.htm). Resolutionen pålægger de implicerede parter, Ukraine og Rusland, at føre de tiltag, som er noteret i Minsk II-aftalerne, ud i livet. Mægler-landene var Frankrig og Tyskland. OSCE (Organisation for Security and Cooperation in Europe) skulle overvåge processen. Minsk II var defineret som hovedhjørnestenen i en fredelig løsning af konflikten.
Resolution 2022 indeholder "en pakke af foranstaltninger" i 13 punkter ("package of measures"), og det interessante er, at dokumentet ikke kun lægger vægt på våbenhvile mellem den ukrainske stat og de selvudråbte republikker Donetsk og Lugansk, bl.a. tilbagetrækning af tunge våben fra frontlinjen, men går dybere ind i sagen i et forsøg på at fjerne årsagen til krisen og ikke blot behandle symptomerne. At våbnene tier, er ikke ensbetydende med, at konflikten er løst.
Således pålægges Ukraine at foretage en grundlovsændring: "en ny grundlov trædende i kraft ved slutningen af 2015". "Nøgleelementet", præciseres i Resolutionen, skulle være "decentralisering", og Donetsk og Lugansk skulle få en specifik status (pkt. 9 og 11). Jeg noterer, at Donetsk og Lugansk er russisktalende områder (ikke alle indbyggerne er etniske russere, men de er russisktalende), som reagerede på sprogloven, som blev udstedt efter det vestligt støttede statskup i 2014. Ifølge loven skulle ukrainsk være det eneste officielle sprog i landet. Sprogloven var ikke kun diskriminerende over for befolkningen i østområderne, men også for andre minoriteter (rumænere og grækere f.eks.), som i reglen taler deres modersmål og russisk, og i mindre omfang ukrainsk.
Ifølge FN-dokumentet skulle altså en ny grundlov ikke kun vedtages hurtigst muligt i Ukraine, men også træde i kraft "ved slutningen af 2015". Det er ikke sket.
En humanitær tragedie
I stedet er konflikten, hvis humanitære konsekvenser er rystende, blot blevet ved, med perioder af opblussen fra begge sider. Som noteret i FN's Resolution var der i 2015 "halvanden million flygtninge" (https://www.un.org/press/en/2015/sc11785.doc.htm).
Ni måneder senere - i september-oktober 2015 - vurderede FN's Flygtningeorganisation (UNHCR), at der ikke kun var halvanden million interne flygtninge i Ukraine, men at der desuden var godt en million (1.111.300) flygtninge uden for Ukraines grænser. De fleste befandt sig i Den Russiske Føderation (858.400) og i Belarus (127.140) (https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/UNHCR%20UKRAINE%20Operational%20update%2006OCT15%20FINAL.PDF). Antallet af flygtninge var altså ca. 2.600.000.
Året efter, i december 2016, var der ifølge Internal Displacement Monitoring Center (IDMC) ca. 1,7 millioner personer, som var officielt registreret i Ukraine som "interne flygtninge", hvilket betyder, at det reelle tal var endnu højere. I IDMC-rapporten bemærkes, at den ukrainske regering ophævede (suspenderede eller nægtede) udbetaling af sociale ydelser, inklusive pension, for op til 500.000 af dem, hvilket var en "overtrædelse" af pkt. 8 i FN's Resolution 2202 (https://www.internal-displacement.org/sites/default/files/publications/documents/20161219-idmc-ukraine-translating-idps-protection-legislative-action.pdf).
FN's Resolution 2202 omtalte også, at 5.000 personer var døde som følge af konflikten i Østukraine. Den 27. januar 2022 offentliggjorde FN tallene for den samlede periode fra den 14. april 2014 til den 31. december 2021: 14.200-14.400 døde (tallet dækker både civile ofre og kombattanter) og 37.000-39.000 sårede (United Nations Human Rights Monitoring Mission in Ukraine: https://ukraine.un.org/sites/default/files/2022-02/Conflict-related%20civilian%20casualties%20as%20of%2031%20December%202021%20%28rev%2027%20January%202022%29%20corr%20EN_0.pdf).
Symbolet på konfliktens grusomhed er "Englenes Allé" i storbyen Donetsk: Det er børnenes kirkegård. Den er beskrevet på Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Alley_of_Angels).
En række spørgsmål melder sig: Har mainstream-medierne beskæftiget sig tilstrækkeligt med denne tragedie, som ramte millioner af mennesker? Spørgsmålet er relevant, ikke mindst i lyset af den aktuelle mediedækning af begivenhederne i Ukraine. Endvidere: Har medierne og de vestlige politikere gjort opmærksom på, at Ukraine ikke respekterede den internationale aftale? Hvilke sanktioner har Vesten indført imod Ukraine for at have overtrådt FN's Resolution?
Måske er det overordnede spørgsmål faktisk dette: Når Ukraine ikke har fulgt FN's Resolution, hvad har det så gjort i stedet for at løse konflikten?
Ukraines krigserklæring?
En del af svaret findes i et dokument, som jeg ikke har set omtalt i vestlige mainstream-medier. Dokumentet hedder "Ukraines præsidents dekret nr. 117 / 2021" og blev underskrevet af Volodimir Zelenskij den 24. marts 2021 (på den ukrainske præsidents officielle side: https://www.president.gov.ua/documents/1172021-37533).
Indledningen til dekretet ("ukaz") lyder i min oversættelse: "Angående Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråds afgørelse af 11. marts 2021: Om strategien i forbindelse med at ophæve besættelsen af den midlertidigt okkuperede Autonome Republik Krim og byen Sevastopol og deres genintegration [i den ukrainske stat]". I teksten gentages nøgleudtrykket "efter befrielsen" (після звільнення).
Eftersom Krim og Sevastopol de facto indgår i Den Russiske Føderation og Sevastopol er den russiske flådes base, er dette dekret det samme som en krigserklæring. Befrielsen forudsætter en militær aktion. I dekretet nævnes, at "Ukraine forbeholder sig retten til at anvende alle midler til beskyttelse af [...] nationale interesser og genoprettelse af sin territoriale integritet", og at Ukraine vil træffe foranstaltninger til at "styrke statens forsvarskapacitet og sikre yderligere sociopolitisk og socioøkonomisk udvikling på grundlag af den europæiske og euro-atlantiske integration" ("Strategien", pkt. 9 og 3).
Dette dokument, som jeg pludselig opdagede for kun et par dage siden, har overrasket mig. Uanset hvilke pro- eller kontra-argumenter man kan komme i tanker om, er dekretets indhold meget alvorligt. Og det giver anledning til et hav af spørgsmål. Er den ukrainske ledelse en løs kanon? Hvis det er tilfældet, burde Ukraines vestlige rådgivere så ikke have trukket i bremsen? Hvad var den egentlige mening med det ukrainske dekret? Ønskede Ukraine at stille Vesten over for et fait accompli og således imod Vestens vilje accelerere statens integration i EU og NATO? Var det Ukraines og Vestens mening at lægge en fælde for russerne, så de kom til at gentage den fejl, Sovjetunionen begik i Afghanistan?
Kommentar: I Minsk aftalen skulle Ukraine revidere deres forfatning, som Monica Papazu skrev:
Ukraine reviderede deres forfatning i 2019, men det var ikke med henblik på opfylde Minsk aftalen. Det handlede om at insisterer på medlemskab af EU og NATO.
Således pålægges Ukraine at foretage en grundlovsændring: "en ny grundlov trædende i kraft ved slutningen af 2015". "Nøgleelementet", præciseres i Resolutionen, skulle være "decentralisering", og Donetsk og Lugansk skulle få en specifik status (pkt. 9 og 11). Jeg noterer, at Donetsk og Lugansk er russisktalende områder (ikke alle indbyggerne er etniske russere, men de er russisktalende), som reagerede på sprogloven, som blev udstedt efter det vestligt støttede statskup i 2014. Ifølge loven skulle ukrainsk være det eneste officielle sprog i landet. Sprogloven var ikke kun diskriminerende over for befolkningen i østområderne, men også for andre minoriteter (rumænere og grækere f.eks.), som i reglen taler deres modersmål og russisk, og i mindre omfang ukrainsk.
Ifølge FN-dokumentet skulle altså en ny grundlov ikke kun vedtages hurtigst muligt i Ukraine, men også træde i kraft "ved slutningen af 2015". Det er ikke sket.
En engelsk oversættelse findes her: https://www.legislationline.org/documents/action/popup/id/22377
Artikel 85Det er uvist om placeringen af den ovenstående som artikel 5 er en hentydning til NATO pagtens artikel 5. Wikipedia siger:
The authority of the Verkhovna Rada of Ukraine include:
5) determining the principles of internal and foreign policy, realization of the strategic course of the state on acquiring full-fledged membership of Ukraine in the European Union and in the North Atlantic Treaty Organization;
Article 5 [edit]Videre i den Ukrainske forfatning, står der i Kapitel 5.
The key section of the treaty is Article 5. Its commitment clause defines the casus foederis. It commits each member state to consider an armed attack against one member state, in Europe or North America, to be an armed attack against them all.
Chapter V
President of Ukraine
Article 102
The President of Ukraine is the Head of State and acts in its name.The President of Ukraine is the guarantor of state sovereignty and territorial indivisibility of Ukraine, the observance of the Constitution of Ukraine and humanand citizen's rights and freedoms.The President of Ukraine is a guarantor of the implementation of the strategic course of the state for gaining full-fledged membership of Ukraine in the European Union and the North Atlantic Treaty Organization.
Article 116
The Cabinet of Ministers of Ukraine:
1) ensures the state sovereignty and economic independence of Ukraine, the implementation of domestic and foreign policy of the State, the execution of the Constitution and the laws of Ukraine, and the acts of the President of Ukraine;
1¹) provides the implementation of the strategic course of the state for gaining fullfledged membership of Ukraine in the European Union and the North AtlanticTreaty Organization."
Der er også en anden ting, som giver anledning til forundring: Hvorfor har Rusland ventet så længe med at reagere? Min tolkning lige nu er, at Rusland ventede for at se, om dekretet var et politisk signal til internt brug - i så fald var det ikke nødvendigt at tage det alvorligt - eller om truslen var reel. Det viste sig, at der var realitet bag ordene: Ikke i form af et specifikt angreb på Krim, men ved den intense militarisering af Ukraine - koncentrationen af militærmateriel og tilstedeværelsen af vestlige militærrådgivere. Hvis denne hypotese er korrekt, er det sandsynligt, at Ruslands mål med den såkaldte "specielle operationen" i Ukraine virkelig er, som ledelsen i Moskva erklærede, afmilitariseringen af Ukraine. Og dette ud fra den jordnære vurdering, at det er farligt at have en fjendtlig militær organisations våben rettet mod sig og endda lige på den anden side af grænsen.
Her vil det være på sin plads at rejse endnu et spørgsmål: Er militariseringen af Ukraine i de seneste år af en sådan art, at det kan forklare Ruslands bekymring over sin sikkerhed?
80 tons ammunition
Svaret finder vi bl.a. i et dokument fra Europa-Parlamentet (B9-0593/2021) registreret den 13. december 2021. Det drejer sig om et "Forslag til beslutning" fremsat af den irske europarlamentariker Mick Wallace på vegne "The Left-Gruppen" (https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/B-9-2021-0593_DA.pdf). I forslaget understreges bl.a., at "USA siden 2014 årligt har ydet 600 mio. USD i udviklingsbistand og militær bistand", at "Biden-administrationen i 2022 øgede sin militære bistand til Ukraine til 400 mio. USD, herunder 80 tons ammunition og tilstedeværelsen af militært træningspersonel" (pkt. H), at NATO's budget i Ukraine allerede i 2018 var på "mere end 2.618.000 EUR" og "NATO-allierede hvert år afholder fælles militærøvelser med Ukraine" (pkt. I). Det noteres også, at "Rusland er bekymret over den mulige deployering på ukrainsk territorium af missilsystemer med en flyvetid på 7-10 minutter til Moskva eller 5 minutter i tilfælde af hypersoniske systemer" (pkt. O). I begyndelsen og afslutningen af dokumentet påpeges desuden, at Ukraines militarisering står i modsætning til både ånden og bogstaven i den konfliktløsende FN's Sikkerhedsråds Resolution 2202.
Denne artikel er ikke en analyse. Den giver sig ikke ud for at være mere, end den er: en kort præsentation af nogle officielle dokumenter. Det står enhver frit at fortolke dem.
Kommentar 1: Ovenstående kan kobles med Zelenskys tale i München den 19. Februar, som man kan finde her:
https://kyivindependent(.)com/national/zelenskys-full-speech-at-munich-security-conference/
Før læsning kan det være en fordel at kende Budapest Memorandum on Security Assurances https://en.wikipedia(.)org/wiki/Budapest_Memorandum_on_Security_Assurances der foregik den 5. december 1994 handler om, at Ukraine, Hviderusland og Kazakhstan opgav deres atomvåben. Zelensky henfører til denne begivenhed i siger og siger, at Budapest aftalen er aftalen er i tvivl. Det vil sige, Ukraine er klar til at arbejde henimod erhvervelse af atomvåben. Ifølge Rusland har de fra sovjet tiden viden, og teknologisk formåen til at nå målet, ligesom der årligts udvindes 800 tons uran. Med andre ord uanset om det er NATO medlemskab eller NATO partnerskab, så er atomvåben i Ukraine et spørgsmål om tid. Den risiko er Rusland ikke interesseret i, for som artiklens forfatter skriver: "det er farligt at have en fjendtlig militær organisations våben rettet mod sig og endda lige på den anden side af grænsen."
Her er et uddrag fra talen oversat med Yandex:
"Jeg indleder høringer inden for rammerne af Budapest-memorandummet. Udenrigsministeren fik til opgave at indkalde dem. Hvis de ikke sker igen, eller deres resultater ikke garanterer sikkerhed for vores land, vil Ukraine have al mulig ret til at tro, at Budapest-memorandumet ikke fungerer, og alle pakkebeslutninger fra 1994 er i tvivl.
Jeg foreslår også at indkalde til et topmøde med permanente medlemmer af FN 's Sikkerhedsråd i de kommende uger med deltagelse af Ukraine, Tyskland og Tyrkiet for at tackle sikkerhedsudfordringer i Europa. Og udarbejde nye, effektive sikkerhedsgarantier for Ukraine. Garantier i dag, så længe vi ikke er medlem af Alliancen og faktisk er i det grå område - i et sikkerhedsvakuum.
Hvad kan vi ellers gøre nu? Fortsat effektivt at støtte Ukraine og dets forsvarskapaciteter. Give Ukraine et klart europæisk perspektiv, de støtteværktøjer, der er til rådighed for kandidatlandene, og klare og omfattende tidsrammer for tiltrædelse af Alliancen.Støtte transformationen i vores land. Etablere en stabilitet og genopbygning Fond for Ukraine, en jord-lease program, levering af de nyeste våben, maskiner og udstyr til vores hær - en hær, der beskytter hele Europa."
Kommentar: 2 Var EU egentlig interesseret i at Minsk aftalerne blev gennemført. Et fingerpeg kan man få ved at se på sanktionerne mod Krim og de to område omkring Lugansk og Donetsk, der er nævnt i historikken af sanktioner, der findes her:
https://www.consilium.europa.eu/en/policies/sanctions/restrictive-measures-against-russia-over-ukraine/history-restrictive-measures-against-russia-over-ukraine/
Og:
https://www.consilium.europa.eu/en/policies/sanctions/restrictive-measures-against-russia-over-ukraine/
Kommentar 3: Det følgende er ikke dokumenter, men videomateriale, der siger lidt om Ukraine og de forestillinger politikerne har. I 2019 var der et interview med Oleksiy Aerstovych, han regnede med en krig med Rusland ville finde sted mellem 2020-2022, med en sandsynlighed på 99,9 %. Målet for Ukraine var at blive medlem af NATO, og de forestiller sig, at det kan ske ved at Rusland går ind i Ukraine og taber til Ukraine. Her er links: Bitchute eller det hele på russisk.
Hvis videoen forsvinder er der stadigvæk:
https://www.intellinews.com/former-ukrainian-presidential-advisor-perfectly-predicted-russian-invasion-in-2019-238183/
Former Ukrainian presidential advisor perfectly predicted Russian invasion in 2019Det er altså ikke bare i forfatningen, at Ukraine skal ind i EU og NATO. Man vil det med vold og magt.
By Cameron Jones in Kyiv March 16, 2022
In 2019 Oleksiy Arestovych, advisor to the Office of Ukrainian president Volodymyr Zelenskiy, eerily predicted, with stunning accuracy, how events in Ukraine would unfold in 2022.
In an interview with Ukrainian news channel "Apostrophe.ua," Arestovych believed that Nato accession was Ukraine's only hope of securing its independence. "If we don't join Nato, it's gonna be absorption by Russia within 10-12 years," he said.
However, the choice was not simple and Ukraine has found itself stuck between a rock and a hard place, while also stating that any talk of Ukrainian accession to Nato would "provoke Russia to launch a large-scale military operation against Ukraine." Ukraine's price for joining Nato, he said, would be large-scale war with Russia.
Arestovych believed that Russia would have the goal of degrading Ukrainian infrastructure and turning the country into a "devastated territory" in order to make the territory of Ukraine "uninteresting" to Nato. Russia would seek to destroy as much of Ukraine as it could prior to it being accepted into Nato, due to Russia not wanting to confront Nato directly, Arestovych said. Ukraine becomes "uninteresting to Nato as a devastated territory," he said.
Arestovych predicted that a large-scale Russian invasion that ended with Russia's defeat and was followed by Ukraine entering Nato would be the best option and one that would secure Ukraine's independence.
Perhaps most spooky of all, however, was the almost pinpoint accuracy with which Arestovych predicted the nature of Russia's attack. He described an air offensive, followed by invasions from the four separate armies Russia had created on Ukraine's borders. The invasions would involve a siege of Kyiv, an encirclement of Ukraine's forces in Donbas, an advance out of Crimea aimed at securing the peninsula's water supply and another assault from the territory of Belarus. He believed Russia would seek to create other "people's republics" like those in Donetsk and Luhansk throughout Ukraine.
In 2019 Arestovych believed the possibility of the invasion was "99.9%." He said that the "period between 2020-2022 was the most critical" for the inevitable Russian assault on Ukraine."
Til billedet hører også :"Yevhen Karas leader of Ukraine's neo-Nazi terrorgang C14's from Kiev ''Bandera Readings'' 5thFeb2022" Mens nævnte videotitel siger noget om tid og sted, forklares det som Yevhen Karas siger grundigere i denne kommenterede udgave:
Læserkommentarer
dig vores Nyhedsbrev