Billede
© Mette Kramer KristensenDemonstration mod salget af DONG Energy 19. januar 2014
Goldman Sachs har fået brug for inside information og tips til at bearbejde den offentlige mening her til lands og har hyret en dansk ekspert i manipulation og løgne - Anders Fogh Rasmussen. Hvad er der på spil i Dong Energy?

For godt halvandet år siden solgte den daværende SRSF regering ud af statens energiselskab Dong Energy og valgte trods massiv folkelig modstand at lade 18 % af aktierne gå til den berygtede investeringsbank Goldman Sachs.

Bjarne Corydon og hans regering gennemførte salget i bedste mafiastil med hemmeligholdelse og efter alt at dømme bygget på direkte løgne. Nu hvor salget er gennemført er det tid til 'åbenhed' om fortiden for den konkurrerende regeringsblok.

På andre måder går regeringen ellers i panik ved tanken om at grave i fortiden. Irak/Afghanistan-kommissionen skulle nedlægges af V-regeringen bare på formodnlngen om, at den kunne finde noget belastende om Anders Fogh Rasmussens og hans krigsregering, hvor også Lars Løkke indgik.

Pudsigt nok optræder selvsamme gamle krigsforbryder nu i DONG-sagen. Eksperten i løgne og manipulation og dirty tricks er hyret af Goldman Sachs til renvaskning af dets optræden.

I denne sag satser Venstre regeringen og Goldman Sachs på at stå med rene hænder overfor befolkningen, som skal forberedes til de næste skridt der er på vej. En koordineret kampagne er sat ind ind fra det nye makkerpar i dansk politik.

Aftalen om at sælge ud kom i stand i 2004 under VK regeringen, hvor Socialdemokraterne fik indført et figenblad af en bestemmelse om at staten skulle eje mindst 51 %, som dog kun var bindende frem til 1. januar 2015.

Aftalen om at børsnotere DONG blev bekræftet af SRSF og VKO i fællesskab i februar 2013.

Der er stadigvæk enighed om at staten skal eje majoriteten, men det gælder tilsyneladende ikke for DONG som sådan. På et spørgsmål fra Finansudvalget svarede Bjarne Corydon bl.a.:
"Den statslige aktiemajoritet skal sikre, at staten kontrollerer den af DONG Energy ejede naturgasinfrastruktur. Kravet er derfor ikke til hinder for frasalg af andre af DONG Energy's forretningsområder, eller at staten kan have en lavere ejerandel, hvis andre af DONG Energy's forretningsområder udspaltes i separate selskaber". (Finansministeriet 10. december 2013)

Nye frasalg og børsnotering

Flere ting venter nu forude. Bl.a. skal der tages stilling til en børsnotering af Dong og eventuelt nye frasalg.

I den aktuelle situation er Goldman Sachs gået ind og har blandet sig i dansk indenrigspolitik i samarbejde med regeringen for at forsøge at sikre sig en god pris og ro omkring fremtiden og de kommende svinestreger.

Regeringen er klar over at sagen er sprængfarlig og håber at kunne tage et point hjem ved at fremstå som mere demokratisk end den tidligere regering ved at vælge 'åbenhed'. Åbenheden er dog indtil videre kun om fortiden og uden omkostninger for både regeringen og for Goldman Sachs.

F.eks. ønsker Goldman Sachs ikke at oplyse, hos hvilke selskaber aktierne er endeligt placeret, så deres skatteforhold kan tjekkes.

Der er heller ikke endnu fremlagt noget konkret omkring det alternative bud, som regeringen afviste.

Goldman Sachs fik ved salget foræret en udstrakt vetoret over dansk energipolitik - en "udvidet mindretalsbeskyttelse" - på trods af selskabslovens regler, der kræver at der ejes mere end tredjedel for at få den type rettigheder.

Bl.a. har Goldman Sachs vetoret i forhold til nye forretningsområder, større opkøb og frasalg, som ikke står i forretningsplanen, væsentlige ændringer i DONG Energy's risikopolitik og investeringer og over udskiftninger i direktionen. Dvs over alt væsentligt, trods statens aktiemajoritet.
Men der er ingen tvivl om, at mange ting i forbindelse med DONG fremover kan give nye reaktioner og stor modstand i befolkningen, der er blevet forsøgt holdt hen med beroligende ord om at staten jo stadig ejer størstedelen og ikke har givet magten fra sig, hvilket snart kan vise sig at være løgn.

Køreplan frem mod børsnotering - med hjælp fra J P Morgan

Eksperter forventer at prisen på Dong er sat så lavt, at der vil kunne scores det dobbelte ved et aktiesalg.

I forliget mellem SF, Socialdemokraterne, Radikale, Venstre og Konservative omkring salg af dele af DONG blev det slået fast at DONG skal gøres klar til yderligere frasalg og børsnoteres inden årsregnskabet for 2017 fremlægges, det vil sige tidligt i 2018.

Dong Energy skulle senest i begyndelsen af 2015 præsentere en køreplan for hvordan DONG skal udvikle sig frem mod en børsnotering, men dette er endnu ikke sket.

I forbindelse med denne køreplan trak DONG i marts endnu en af de helt store amerikanske finanskapitaler ind i deres forretning. De hyrede den amerikanske finansieringsbank J P Morgan som rådgiver i forhold til børsnoteringen.

J P Morgan skal bl.a. undersøge mulighederne for et frasalg af olie- og gasdelen i DONG. Det har været fremme, at dette område trækker DONGs pris ned pga de lavere oliepriser og - måske mere væsentligt - siges det, at Maersk Oil skulle være interesseret i at købe.

I følge DONG bliver køreplanen offentliggjort sidst på året i 2015, hvor J.P. Morgan vil informere nærmere om forløbet frem mod børsintroduktionen i 2018

Fuld liberalisering i energiunionen

Siden 1990'erne har EU arbejdet på at liberalisere energiområdet.

Fra at elselskaberne i Danmark blev styret lokalt og uden profit har der været en udvikling, hvor størstedelen af sektoren er blevet centraliseret i det statslige selskab Dong Energy og på denne måde gjort klar til salg på længere sigt.

Forbrugspriserne er ikke faldet, men steget, og som resultat af liberaliseringen er den nationale selvbestemmelse over energiområdet på vej til at forsvinde.

EU's mål er en energiunion, der er under hastig opbygning og vil centralisere dette område fuldstændigt under EU's ledelse. Forsyning og salg skal køres som ét fælles energimarked og styres ud fra økonomiske hensyn - ikke ud fra hensyn til de almindelige forbrugere, men for de private ejere og investeringsbanker.

Svarene på store politiske spørgsmål som: Skal vores energi være vedvarende og grøn eller skal den bygge på atomkraft, kul eller skifergas lægges i EU Kommissionens hænder og bliver en del af et geopolitisk spil, hvor EU kæmper mod russiske gasinteresser.

Under en energiunion vil det være EU-toppen der sætter prisen og tænder og slukker for strømmen.