Billede
"I nogle zoner reagerede denne bevæbnede entitet (væsentligst Syriens Frie Hær) ved at angribe de syriske sikkerhedsstyrker, hvad der tvang regeringen til at svare igen med yderligere vold. I sidste ende er det uskyldige civile, der betaler prisen med liv og lemmer."

Sådan hed det bl.a. i den rapport, som den Arabiske Ligas undersøgelseskommission aflagde.

Den 19. december 2011 underskrev den Syriske-Arabiske Republik og den Arabiske Liga en protokol om at danne et undersøgelseshold.

Meningen med denne mission fra den Arabiske Liga var, at den skulle lede anstrengelserne for at løse konflikten i Syrien.

Undersøgelseskommissionen ankom til Syrien den 24. december 2011. Undersøgelsen varede til den 18. januar, hvor den Arabiske Liga skyndsomt kaldte kommissionen tilbage.

Problemet med kommissionen, der blev ledet af den sudanesisk general Muhammad Ahmad Mustafa Al-Dabi, var, at den havde mere end vanskeligt ved at dokumentere de forbrydelser fra regeringens side, som man gerne ville have haft den til at gøre.

Generalen fandt ikke, at den syriske regering havde optrådt sådan, som der senere havde stået i en resolution fra FN's Sikkerhedsråd.

Af rapporten, som blev sammenfattet af generalen, fremgår det derimod tydeligt, at det faktisk var oppositionen, der var mest voldelig.

Skønt den Arabiske Liga og Vesten har gjort alt, hvad de kunne for at rapporten ikke skulle blive kendt i massemedierne, så er den blevet offentliggjort af de alternative medier, der findes på Nettet.

Mediernes optræden

I rapporten hedder det blandt andet:

"Siden den begyndte at arbejde, har missionen været et mål for en ryggesløs mediekampagne... som steg i styrke, efter observatørernes ankomst. Nogle medier har fremlagt ubegrundede erklæringer, rettet mod missionens leder. De har også i stor stil overdrevet begivenhederne", hed det i erklæringen, som forsatte:

"Den slags opfundne rapporter har hjulpet med til at øge spændingerne i det syriske folk, og de har undermineret observatørernes arbejde. Nogle medier har bagtalt missionens og dens ledelses arbejde og forårsaget, at missionen blev ladt i stikken."

"Anstrengelserne for at bagvaske missionen - der tilsyneladende kom fra den syriske regering opponenter - forekommer mærkelig", skrev Sharmine Narwani den 4. februar 2012 på Alakhbar.

"Rapporten er - skønt den er relativ kort - professionelt skrevet, den er detaljeret, og den kaster et skarpt lys over vanskelighederne, der ligger i at dække en hårdt kæmpet konflikt. Den kritiserer også det syriske regimes handlinger og ufuldkommenhed i at holde sig til protokollen og beskytte de civile.

"Efter at have fået fastsat deres zoner og efter at være begyndt at arbejde, var observatørerne vidner til voldshandlinger, det blev begået af regeringsstyrker og til udveksling af ild mellem væbnede elementer i Homs og Hama. Som et resultat af kommissionens insisteren på et fuldstændigt ophør af volden og en tilbagetrækning af hærens køretøjer og materiel, stilnede volden af".

De tilfangetagne

Narwani skrev også:

"Om det kritiske spørgsmål om de tilfangetagne, erklærer rapporten:

"Den 19. januar erklærer den syriske regering, at 3569 tilfangetagne var blevet løsladt af militæret og af den civile beskyttelsesservice. Missionen verificerede, at 1669 af dem var blevet løsladt indtil da. Den fortsætter med af følge dette emne op overfor regeringen og opposition.

Overfor regeringen understregede kommissionen, at de tilfangetagne skulle løslades under nærvær af observatørerne, så de kunne dokumentere det".

"Rapporten verificerede også", fortsatte Narwani, "at der yderligere var 3843 tilbageholdne, der blev løsladt, før den syriske præsident, Bashar Assad, udstedte en generel amnesti den 15. januar. Regeringen hævdede, at antallet var 4035".

I rapporten hed det også:

"Nogle observatører deserterede fra deres pligter og brød den ed, de havde aflagt. De optog kontakt med deres forskellige repræsentanter for deres lande og gav dem en overdreven udlægning af begivenhederne. Disse repræsentanter tegnede følgelig et mørkt og ubegrundet billede af situationen".

Den ekstremistiske vold

"Men så afviger rapporten skarpt fra de konventionelle fortællinger om den syriske konflikts natur", skrev Narwani også.

Den fandt nemlig frem til eksistensen af en væbnet entitet, som ikke var nævnt i protokollen.

Rapporten nævner mange eksempler på denne "ukendte" entitets aktiviteter:

"I nogle zoner reagerede denne bevæbnede entitet (væsentligst Syriens Frie Hær) ved at angribe de syriske sikkerhedsstyrker, hvad der tvang regeringen til at svare igen med yderligere vold. I sidste ende er det uskyldige civile, der betaler prisen med liv og lemmer.

Homs, Idlib og Hama

I Homs, Idlib og Hama observerede undersøgelsesmissionen, at voldelige handlinger blev begået mod regeringsstyrker og mod de civile, hvad der resulterede i adskillige døde og sårede.

Eksempler på disse handlinger inkluderer bombningen af en civil bus, der dræbte otte personer og sårede mange, inklusive kvinder og børn, og bombningen af et tog med dieselolie. I en anden hændelse i Homs, blev en bus med politi sprunget i luften, hvad der resulterede i drabet på to politibetjente. En olieledning og en mindre bro blev også bombet...

Sådanne hændelser inkluderer bombninger af bygninger, tog med oliebrændsel og eksplosioner med det formål at ramme politiet, medlemmer af medierne og olieledninger. Nogle af disse angreb udføres af Syriens Frie Hær eller af andre væbnede grupper".

Rapporten noterer også, at mange parter bragte falske oplysninger om de eksplosioner og den vold, der var foregået adskillige steder. Når observatørerne besøgte disse steder, fandt de, at disse rapporter var ubegrundede.

Rapporten nævner også, at ifølge dens undersøgelseshold i marken, overdrev medierne hændelserne og antallet af protesterende, der var blevet dræbt i hændelserne".

Myten om regeringens vold

Men i rapporten hed det også:

"Gruppeledere overværede også fredelige demonstrationer både med tilhængere af regeringen og tilhængere af oppositionen adskillige steder. Ingen af disse demonstrationer blev afbrudt undtagen i mindre sammenstød med missionen og i sammenstød mellem loyalister og de opositionelle."

Den normale fortælling i de vestlige medier er, at det var regimets vold, der tvang en ellers fredelig opposition til selv at bruge vold.

Den sudanesiske general forsvarer sin rapport

Da missionen ret pludseligt blev trukket tilbage, nedlagde general Muhammad Ahmad Mustafa Al-Dabi en kraftig protest (på trods af at han senere blev betegnet som krigsforbryder af de vestlige medier).

Den 2. februar 2012 indkaldte han til en pressekonference i Sudans hovedstad Khartoum.

På pressekonferencen beskyldte han de arabiske og sudanesiske medier for at føre en kampagne imod kommissionen.

Til Reuters sagde han:

"Jeg forsikrer jer for, at den syriske hærs tanks og andre svære våben blev trukket ud af byerne, mens kommissionen arbejdede. Den har haft en voldsdæmpende funktion".

Kilder:

Væsentlige dele af denne artikel er skrevet på baggrund af, hvad Sharmine Narwani skrev på Alakhbar: