danske bank
© Thomas Lekfeldt
Verden er ved at drukne i gæld som følge af private bankers pengeskabelse, og det vil man nu gøre noget ved i Island og Schweiz - men hvad med Danmark? Skal dårlig regulering af finanssektoren fortsætte med at koste staten op mod 60 milliarder kroner om året?

De konservatives formand, Søren Pape, kunne næsten ikke være i sin egen krop af glæde over, at grundskylden blev fastfrosset til en pris af ca. 750 millioner kroner. Det fortalte han i forbindelse med vedtagelsen af finansloven tilbage i december.

Samlet set havde politikerne forhandlet om ca. syv milliarder kroner. Det er mange penge, javist, men beløbet er blot lidt mere end en tiendedel af, hvad private banker skabte af nye penge sidste år.

Vi har nemlig givet bankerne retten til at skabe nye penge via udlån. I 2014 blev det til 65 milliarder kroner, der primært blev givet til boliglån.

Når du skal låne penge til en bolig, har bankerne nemlig ikke pengene, men skaber i stedet nye penge, der kommer ind på din konto, mens du samtidig får oprettet et lån på samme beløb.

Dette lån skal tilbagebetales med renters rente. Konsekvensen af dette system er, at danske borgere i 2014 betalte 200 milliarder kroner i renter og gebyrer til de private banker.

Det er altså bankerne og ikke demokratiet, der bestemmer over samfundets penge. Heldigvis kan vi rykke magtbalancen tilbage igen.

Det kræver blot en smule inspiration fra udlandet: I det islandske Alting har man i et stykke tid diskuteret problemet, og senest fik 110.000 underskrifter den schweiziske regering til juleaften at love en folkeafstemning om at forbyde private bankers pengeskabelse.

Gør vi det samme i Danmark, øger det chancerne for at afhjælpe den økonomiske krise.

En gammel idé

Løsningen er at lade staten skabe nye penge frem for bankerne og bruge pengene i befolkningens interesse. Tilbage i 1930'ere foreslog datidens førende økonomer at forbyde private bankers pengeskabelse, så banker kun kan låne de penge ud som de allerede har.

I 1948 foreslog liberalisten Milton Friedman det samme, og at staten kun kunne øge pengemængden i takt med stigningen i det nominelle bruttonationalprodukt (BNP), der i modsætning til såkaldt realt BNP inkluderer inflation.

Hvis vi indførte dette forslag i Danmark, ville nationalbanken kunne skabe omkring 30 milliarder kroner om året og overføre disse penge til Finansministeriet. For at undgå politisk misbrug skal nationalbanken have mandat til uafhængigt at vurdere, hvor mange penge der skal skabes efter selvstændige analyser af udvikling i nominelt BNP.


Kommentar: Vores danske centralbank, nationalbanken (med lille n) er et privatejet aktieselskab og er under kontrol fra superhemmelige, supranationale centralbankernes centralbank; BIS, så sådant et mandat er næppe behjælpeligt mod politisk misbrug.

En bankmand taler ud om det obfuskerede pengesystem


Et forbud for private bankers pengeskabelse kræver en større overgangsperiode, som blandt andet er beskrevet i bogen Modernising Money af Andrew Jackson og Ben Dyson. Denne proces vil radikalt mindske offentlig gæld, og dermed vil det offentlige hvert år spare mindst 20-30 milliarder kroner til betaling af renteudgifter, som staten ellers betaler i dag på grund af sin gæld.

Sammenlagt vil statens budget altså forbedres med ca. 50-60 milliarder kroner pr. år, og pengene kan bruges til investeringer i vedvarende energi, uddannelse, daginstitutioner, kollektiv transport, overgang til økologisk landbrug og udvidelse af naturreservater mv.

Eller hvad med at give hver borger et beløb øremærket afbetaling af eventuel gæld? Den samlede forbedring af statens budget svarer nemlig til omkring 10.000 kroner pr. borger - et solidt skattefrit beløb hvert år.

Kritikere har fremført, at en sådan reform af pengesystemet markant vil begrænse udlån til virksomheder. Heldigvis kan staten jo oprette offentlige banker med fokus på udlån til virksomheder i den reelle økonomi.

Eventuelt med fokus på virksomheder med en bæredygtig profil. En sådan bank kunne også oprettes som et rent mellemled, hvor private banker kan låne penge, som de kan videreformidle til virksomheder.

Så det er enkelt at sikre udlån til virksomheder og sørge for, at små og mellemstore banker har meget bedre konkurrenceforhold end i dag. Nutidens finansregulering tilgodeser i høj grad de store banker.

Bobleudlån

Offentlig pengeskabelse er allerede en realitet i USA, England og eurozonen via de såkaldte kvantitativ lempelse-programmer, hvor centralbankerne har skabt milliarder af dollar, euro og pund i elektronisk form og givet til de private banker i bytte for lån og obligationer af ofte tvivlsom karakter.

Ifølge den internationale valutafond, IMF, medfører disse programmer bolig- og aktiebobler, der skaber øget økonomisk ulighed.

Den tidligere direktør for det britiske finanstilsyn Lord Adair Turner argumenterer desuden i sin nye og anmelderroste bog, Between debt and the devil, for, at offentlig pengeskabelse til staten (frem for bankerne) er afgørende for at løse den nuværende økonomiske krise.

På verdensplan steg gælden fra 570.000 milliarder kroner i 2000 til 1.312.000 milliarder kroner i 2014. Verden er ved at drukne i gæld som følge af private bankers pengeskabelse, der som nævnt medfører øget gæld i takt med, at nye penge skabes.

Lord Adair Turner fremhæver, at Japan allerede skaber nye offentlige penge til staten. Den japanske centralbank er nemlig i gang med at opkøbe statens gæld i et omfang, der på længere sigt bliver over 100 procent af Japans BNP.

Der er ingen reel chance for, at disse udlån bliver tilbagebetalt, og derfor skaber centralbanken i praksis penge for at afdrage statens gæld. I en europæisk kontekst foreslår formanden for det engelske Labour parti, Jeremy Corbyn, offentlig pengeskabelse, der skal gå til staten for at føre ekspansiv finanspolitik.

En demokratisk opfordring

I Alternativet foreslår vi at nedsætte en kvalificeret arbejdsgruppe til at undersøge konsekvenser ved at forbyde privat pengeskabelse og lade privilegiet overgå til det offentlige i stedet. Internationalt set står vi som sagt ikke alene med vores forslag.

Diskussionen i Island foregår på baggrund af en rapport fra en regeringsnedsat arbejdsgruppe, der peger på fordele ved at forbyde private bankers pengeskabelse, og en arbejdsgruppe i den engelske nationalbank er i gang med en lignende undersøgelse af konsekvenserne af at forbyde privat pengeskabelse i England.

Forskning fra to førende økonomer i IMF har desuden vist, at en overgang fra privat til offentlig pengeskabelse kan mindske risikoen for konjunkturudsving og føre til en øjeblikkelig og væsentlig reduktion i både den offentlige og private gæld. Så hvorfor sker der ikke noget i Danmark?

Jeg opfordrer samtlige partier i Folketinget til at arbejde for et forbud mod private bankers pengeskabelse, fordi det er en enestående mulighed for, at de i langt højere grad kan føre reel politik frem for symbolpolitik.

Den danske befolkning skal have en større indflydelse på, hvilken økonomisk politik der bliver ført i Danmark. Tiden er inde til at tage et valg: Skal demokratiet eller bankerne bestemme?

Rune Wingård er folketingskandidat for Alternativet og undervisningsassistent på RUC