videnskab
I marts måned i år fik den engelske biolog, forfatter og forsker i parapsykologi Rupert Sheldrake fjernet sit TEDx-foredrag fra TED's hjemmeside. Sheldrake gennemgår ti videnskabelige dogmer, som han mener, er grundlaget for al videnskab i dag, men som også er skadelige for videnskabens videre udvikling.

TED's videnskabelige rådgivere anbefalede fjernelsen, da de ikke mente, at Sheldrake gav en retvisende beskrivelse af videnskabens grundantagelser. Foredraget indeholdt endvidere en række påstande, bla. om Sheldrakes teori om "morfisk resonans", som der ikke er tilstrækkelig evidens for, mente TED's rådgivere.

TED oprettede d. 19. marts 2013 en blog til diskussion af foredraget og fjernelsen med mulighed for input i to ugers periode. Her er foredraget også tilgængeligt.


Videnskabens ti dogmer

Ifølge Rupert Sheldrake er al videnskab funderet på materialistisk filosofi og på ideen om, at videnskaben allerede forstår de fundamentale lovmæssigheder og mekanismer i naturen. Der er ingen store videnskabelige spørgsmål tilbage, kun en række mindre detaljer som skal afklares.

Videnskaben er en trosretning, som stort set alle uddannede mennesker i hele verden hylder, og den videnskabelige tro er - igen ifølge Sheldrake - baseret på ti dogmer:
  1. Alt er grundlæggende mekanisk, selv mennesker kan beskrives som "luntende robotter" (Richard Dawkins' udtryk) med hjerner, som ikke er andet end komplicerede genetiske computere
  2. Materien har ingen bevidsthed (den menneskelige bevidsthed er en illusion, som kan tilskrives hjernes biomekaniske funktioner)
  3. Mængden af stof og energi i universet er konstant
  4. Naturens love er uforanderlige
  5. Naturen er formålsløs
  6. Biologisk arvelighed er udelukkende genetisk
  7. Sind og bevidsthed befinder sig inde i hjernen (og kun i hjernen)
  8. Hukommelse er lagret i hjernen neurofysiologi og udviskes, når døden indtræffer
  9. Uforklarlige fænomener som telepati er illusoriske
  10. Mekanistisk medicin baseret på årsag-virkningssammenhænge er den eneste form for medicin, der virker
Sheldrake uddyber i sit TEDx-foredrag kun nogle af dogmerne, nemlig nr. 4 og 6, og jeg vil i det efterfølgende kort opsummere hans pointer desangående.

Naturlove eller naturens vaner?

Ifølge Rupert Sheldrake er det dogmatisk at tro på, at naturens love er konstante. Han hælder mere til en evolutionistisk videnskabsfilosofi baseret på den amerikanske filosof C. S. Pierces begreb om naturens vaner. Pierces begreb om vaner henviser til den delvise og skiftende regularitet, som naturen udviser, når vi udsætter den for måling og observation.

Der er ifølge Pierce (og Sheldrake) ingen absolut deterministisk lovmæssighed i naturen. Naturens dynamik er i stedet karakteriseret ved grader af "vane-mæssighed", som spænder vidt: lige fra den næsten-lovmæssige bevægelse, som fysiske objekter udviser, til andre former af irregulære og spontane processer som for eksempel den menneskelige kreativitet.

En af grundene til, at mange naturlige processer udviser en høj grad af lovmæssighed, er, at naturen allerede har tillagt sig mange bestemte vaner. Naturens lovmæssighed er derfor ikke en uforanderlig kendsgerning, men noget, der har udviklet sig og stadigvæk er under udvikling. Sheldrake har videreudviklet Pierces ide til hypotesen om morfisk resonans, ifølge hvilken naturen er i besiddelse af en slags kollektiv hukommelse.

Pierce eksperimenterede med at tillægge naturen nye vaner i forsøg, hvor det statistiske resultat af et eksperiment var afhængigt af udfaldet af tidligere eksperimenter (såkaldt ikke-Bernoulliske forsøg). Det samme gør tilsyneladende Sheldrake. Han hævder i sit TED-foredrag at have eksperimenteret med rotter, som tillærer sig nye egenskaber og dermed får rotter over hele verden lettere ved at lære samme egenskaber.

Hvor langt rækker bevidstheden?

Rupert Sheldrake er optaget af ideen om, at alting er forbundet, og derfor kan det heller ikke undre, at han mener, at vores bevidsthed ikke er lokaliseret til hjernen. Han siger for eksempel i foredraget:

"Vores bevidsthed rækker ud over hjernens grænser, selv i de mest simple perceptoriske funktioner. Jeg mener, at vi projekterer vores billeder ud, og at disse billeder rører det, vi opfatter. (...) Når vi betragter stjernerne, mener jeg, at vores bevidsthed på en måde rækker ud og rører ved stjernerne, bogstaveligt talt rækker ud over astronomiske afstande. Den er ikke kun inde i vores hoved."

Denne opfattelse kan blandt andet forklare, at nogle mennesker mener, at de kan opfatte, når andre kigger på dem på afstand eller bagfra - den såkaldte "psykiske stirringseffekt". Sheldrake har lavet nogle forsøg for at dokumentere effekten, men de er kontroversielle og ikke-reproducerbare.