Kommentar: Talerne fra FN forsamling i New York den 28 september kan hentes her. Herunder følger enkelte synspunkter fra de forskellige medier i England, Tyskland, USA, Danmark, Sverige, Finland og Norge


Putin at UN
© Mary Altaffer/Associated Press
Udenlandske nyhedsmedier drøfter ihærdigt Vladimir Putins tale på FNs 70. generalforsamling. Reaktionen i de skandinaviske lande er forskellig, men praktisk taget alle sammenligner den russiske præsidents tale med præsident Obamas holdninger.

Det var en kamp mellem to modstridende synspunkter ang. vejen til en løsning af den syriske krise, påpeges det i næsten hver artikel.

Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Barack Obama tørnede mandag sammen i forbindelse med deres forskellige syn på en regulering af krisen i Syrien. Obama opfordrede til politisk transit for at fjerne den syriske præsident, mens Putin advarede om, at det kunne blive en fejl at afslå at samarbejde med den siddende regering, skriver den engelske avis The Guardian

Det påpeges ligeledes, at den russiske leder faktisk har noget at bebrejde den amerikanske udenrigspolitik for, og, at han har ret i sine ord om det eneste dominanscentrum, der har forsøgt at revurdere FNs rolle i det internationale samfund.


Kommentar: Ja, det var to diametralt modsatte lejre der tørnede sammen. Den ene med fødderne godt plantet i virkeligheden, med løsningsmodeller forankret til folkeret og en vision om en multi-polær verden, den anden af en bedragerisk og dobbeltmoralsk karakter, med en drift til at dominere og kontrollere med løgneagtige smil og tomme gestikulationer.


Der Spiegels internetudgave rummer en artikel med overskriften "Obama og Putin på FNs Generalforsamling: to mennesker, to verdener". Putins tale viste, at han ønsker, at Rusland igen skal være i centrum i verdenssamfundet som en ligeberettiget magt ved siden af USA, siges det i artiklen. Forfatterne til artiklen stiller spørgsmålet, hvor meget nærmere man er kommet sandsynligheden for et samarbejde mellem de to lande; og de kommer til den konklusion, at denne sandsynlighed ikke er blevet større.


Kommentar: Nej, disse landes agendaer stritter i hver sin retning og noget egentligt samarbejde kan ikke ske med vestens nuværende magtstruktur, der har investeret milliarder i proxy krigen i Syrien, som Putin forsøger sætte en stopper for.


The Wall Street Journal har hæftet sig ved den russiske præsidents ord om, at det i udenrigspolitiske spørgsmål ikke drejer sig om Ruslands ambitioner. Avisen ser med forståelse på, at den russiske part ikke længere kan affinde sig med tingenes tilstand i verden.

Financial Times mener, at USA bør indlede forhandlinger med Rusland efter Putins ord om at Assads styre har afgørende betydning i kampen mod ISIS.


Kommentar: Herefter følger udtalelser fra nordiske aviser og politikere:


Den danske avis Information har i sin leder overskriften Putins vej ud af international isolation.

Rusland har opnået betænkelig stor lydhørhed om Assads fremtid, mener avisen.

Tronen står tom i Mellemøsten lyder overskriften på en anden artikel i avisen. USA er på vej ud af regionen, men det er tvivlsomt, om Rusland er interesseret i at udfylde rollen som sikkerhedsmæssig storebror, mener eksperterne.

Jyllands-Postenmener, at stadig flere vestlige ledere begynder at have tillid til Rusland, når det gælder spørgsmålet om at løse konflikten i Syrien.

Den svenske presse er som altid utilfreds:Det hele var som forventet; intet sensationelt.

Ingvar Neveus, ekspert på Dagens Nyheter:

Ved første øjekast opfordrede Vladimir Putin og Barack Obama i deres taler på Generalforsamlingen til samarbejde i kampen mod ISIS. I virkeligheden væltede den russiske og den amerikanske præsident ansvaret for katastrofen i Syrien over på hinanden.

Ekspert på Svenska Dagbladet Kristian Gerner: Alt udvikler sig sådan, at det ser ud til, at der etableres kontakt mellem USA og Putin, og at altså den politiske situation i verden normaliseres, skønt ingen tilsyneladende har gjort nogen indrømmelser.

Gudrun Persson: I sin tale lagde Putin hele skylden for krisen i Syrien på USA. I dette spørgsmål står de stadig langt fra hinanden.

Per Jönsson: Putin har sandsynligvis allerede overbevist USA og en række andre vestlige og arabiske lande om, at han vil kunne besejre ISIS til gengæld for, at Assad forbliver siddende i Syrien endnu et stykke tid. Dette blev gjort usandsynlig dygtigt.

Den finske avis Helsingin Sanomat skriver om den finske præsident Niinistö's reaktion: han er glad for, at lederne af Kina, Rusland og USA understreger vigtigheden af FNs arbejde. Præsidenten påpeger dog også, at Rusland og USA har helt forskellige holdninger til Ukraine og Syrien.

Det finske radio- og tv-selskab Yle henleder i sit referat af Putins tale opmærksomheden på hans erklæringer Vi er alle forskellige, og det skal respekteres; Der har altid været forskellige holdninger i FN og For at løse den syriske konflikt er det nødvendigt at samarbejde med Assad.

Den finske avis Iltalehti henleder opmærksomheden på Putins opfordring til at stå sammen i kampen mod ISIS, og hans erklæring om, at det er nødvendigt at samarbejde med Syriens regering, samt hans opfordring til at stå sammen mod ISIS, sådan som man stod sammen mod Hitler.

Den norske statsminister Erna Solberg og Natos generalsekretær Jens Stoltenberg reagerede forudsigeligt.

Ifølge Nettavisen er det klart for statsminister Solberg, at tingene i virkeligheden forholder sig noget anderledes, men hun er overbærende i sin holdning til Putin:

Det er godt, at han er kommet hertil, og ikke blot bliver siddende i Moskva
.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg er irriteret over Putins tale:

For os er det uacceptabelt at knytte vor støtte til Ukraine sammen med kampen mod terrorisme. Vi skal ikke stå over for et valg om, hvilke af disse to retninger vi skal følge
.

Den norske avis Aftenposten henleder opmærksomheden på Jens Stoltenbergs udtalelse om, at Putin har bragt Obama i en vanskelig situation:

Han har forberedt sig godt ved at koncentrere militære styrker i Syrien og indføre militært samarbejde med Irak og Iran mod ISIS. På den måde opbygger han en bred alliance mod ISIS, som han også leder i det skjulte. USA vil tydeligvis ikke arbejde åbent sammen med Rusland mod ISIS, men som resultat vil de højst sandsynligt koordinere deres indsats.