© vesti24 / Instagram
Pointen med den bølge af bomber og skudangreb var at opdele, manipulere, og kontrollere den offentlige opinion ved brug af frygt, propaganda, disinformation, psykologisk krigsførelse, agents provocateurs, og falske flag terroristhandlinger for at opnå vestlige regeringers strategiske mål, i særdeleshed den amerikanske regerings. Disse strategiske mål var indlejret i 'Koldkrigs' ideologien for at forhindre venstreorienterede, socialistiske eller kommunistiske partier i at opnå nogen egentlig magt i Europa, og reducere amerikansk indflydelse og derved øge det tidligere Sovjets ditto.
Sidste år konstaterede præsidenten for USAs Join Chiefs of Staff, Gen. Martin Dempsey, at den amerikanske regering og militær 'afstøvede sin koldkrigs drejebog' for at være i stand til at klare Rusland og truslen om dens indflydelse over europæiske lande. Pentagon udpegede for nylig Rusland som dagens USAs primære trussel. Man kan undre sig over, hvor punktiligt Pentagons Koldkrigs strategi følges i dag, og om det involverer lignende falske-flag terrorangreb mod den europæiske civilbefolkning, for at skabe et klima af usikkerhed hvorunder mere autoritær politik kan pålægges på offentligheden. Man kan også undre sig over, hvor besynderligt et sammenfald det var at den tyrkiske PM Erdogans advarsel, for bare et par dage siden, om at "der er ingen grund til at bomberne, der eksploderede i Ankara [Den 12 marts] ikke kunne eksplodere i Bruxelles."
Men hvor passer Islamisk terrorisme ind i skabelonen?
Det kan være, du har bemærket at hver gang et angreb af denne slags indtræffer, indsættes det automatisk i det veletablerede 'rullende narrativ' om 'Islamisk terrorisme'. Der er derfor ingen grund til at komme med noget egentligt bevismateriale for vestlige autoriteters påstand om at en 'Muslimsk selvmordsbomber' var ansvarlig, da 14 års ondsindet og overlagt anti-muslimsk propaganda betyder, at alle 'bare ved', at det var muslimerne. Men for argumentets skyld lad os et øjeblik forholde os til ideen om selvmordsbomber.
Hvad 95 procent af alle formodede selvmords-angreb siden 1980 har tilfælles, er ikke religion, men et specifik respons til en Vestlig (eller en vestligt tilknyttet) militær intervention og/eller militær-besættelse af territorium som terroristen enten anser som sit hjemland, eller værdsætter højt. Fra Libanon og Vestbredden i 80'erne og 90'erne, til Irak og Afghanistan og op til Bruxelles attentatet i dag, er det den Vestlige militær intervention i - og specifikt Vestlig militær intervention af - fremmede lande, der fremprovokerer selvmordsangreb, mere end noget andet.
Men vi tror stadig ikke på den. Fjern billedet af den maniske, enlige-ulv terrorist, og det vi har med at gøre her, er en effektiv militær organisation, i stand til at planlægge og udføre komplekse og ødelæggende angreb i hjertet af et højteknologisk vestligt samfund med sikkerheds-apparater, personale og efterretnings-netværk.
Bruxelles angrebene var en sofistikeret multi-beliggenheds operation, der på en eller anden måde undgik al digital og fysisk sikkerheds-overvågning i en by, der stort set er Europas Washington, DC, og som har været i højt alarmberedskab siden angrebene i Paris sidste November, inklusiv den tilsyneladende nu permanente tilstedeværelse af militærpatruljer i gaderne. Angriberne valgte så to mål, der ligger i nærheden af, hvad der sikkert ville have været fristende mål for en jihadi med en hævntørst for hans medbrødre og martyrers død.
Tag et kig på et kortet forneden over Bruxelles:
Brussels
Bemærk også, at indenfor en radius af 200m fra Maalbeek metro stationen, kunne jihadierne have valgt at ramme den amerikanske ambassade, Europa-Parlamentet, det Europæiske Råds bygning, og et hvilket som helst antal bygninger, der tilhører Europa-Kommissionen. Men igen var jihadierne ikke interesseret, og foretrak at angribe civile, der (uden tvivl) inkluderede muslimer. Husk på, at det her er hovedkvarteret for NATO og EU, de to organisationer under hvilken bombetogterne i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien fandt sted.
Der er noget andet der er undrer; hvorfor involverer "islamisk terror" angreb altid "selvmordsbomber"? Hvis nogen havde viden om, hvordan de skulle bygge en bombe og planlægge en operation, hvorfor så sprænge sig selv i luften samtidig? Har ideen om at nå målet, sætte bomben og så gå bort igen aldrig nogen sinde faldt dem ind? Mere præcist, hvordan kan vi forlige selvmordsbombestrategien i Bruxelles-bomberne med en overvægt af skader hos de sårede på de nedre dele af benene, som meget antyder en bombe, der lå på jorden?
Selvfølgelig er vi lidt uskyldige her, fordi ideen om en "islamisk selvmordsbomber" er en virkelig gave til enhver, der er interesseret i at dæmonisere Muslimer. Bortset fra handlingen at dræbe civile, så har selve handlingen at selvmordsbombe - og den fuldstændige mangel på overlevelsesinstinkt som denne kommunikerer - en tendens til øjeblikkeligt at delegitimere dig og din sag (om nogen) i almindelige menneskers øjne, og afbilleder dig i stedet som en irrationel, skør, fundamentalistisk tosse.
Denne kampagne med "islamisk terrorisme" i Europa synes derfor massivt at modarbejde nogen som helst agenda om befrielse af Mellemøsten fra NATOs aggression. Faktisk faciliterer det direkte yderligere vestlig militær indblanding i Mellemøsten for at kunne "håndtere terrortruslen" og som bemærket, for at kunne retfærdiggøre implementering af politistatsmetoder i det europæiske samfund og gennemføre nedlukning af almindelige menneskers frie bevægelighed.
Det, som vi kommer frem til her, hvis du ikke har bemærket det, er, at "islamiske terrorangreb" mest sandsynligt er en form for proxykrig ført af USA (og andre vestlige regeringsagenter) med det mål at opretholde kontrol med deres "interesser". De interesser er (og har altid været) kontrol med den politiske skæbne af så meget af resten af verden som muligt og, selvfølgelig, stadig finere kontrol over den mest værdifulde ressource på denne planet: dens menneskelige befolkning.
Det kan godt være, at ideen om en "proxykrig" ført af regeringer som en måde til at skjule deres sande intentioner, er ny for dig, men den er ikke ny for dine politiske og militære ledere. Som en reaktion på angrebene i Bruxelles i dag, sagde chefen for det Ukrainske efterretningstjeneste, at han "ikke ville blive overrasket, hvis det viste sig, at Bruxelles angrebene var et element i en hybrid krig ført af Rusland." Selvfølgelig er ideen om at Rusland var bag angrebene latterlig, og helt i tråd med den vedholdende USA ledet antirussiske propagandakampagne, som for nylig fik NATOs øverstbefalende krigsmager i Europa, General Breedlove, til at anklage Rusland - et land som har brugt 6 måneder på at ødelægge de terroristhære i Syrien, der skabte flygtningekrisen - for at være ansvarlig for at skabe flygtningekrisen som en form for "hybridkrig" mod Europa! Man skal virkelig være en ren psykopat eller klinisk sindssyg (ikke stor forskel) for at nå den konklusion.
Så hybridkrig er det samme som proxykrig. Det er en krig med indirekte midler, hvor en aktør har som mål at skabe den samme effekt i opponenten som et direkte angreb, uden direkte at angribe ham, mens en tredje part får skylden. Så i betragtning af at det direkte resultat af såkaldt islamisk ekstremisme er fornyet retfærdiggørelse af vestlig regeringskontrol med Mellemøsten og retfærdiggørelse af en stadig strammere politistatskontrol med den europæiske befolkning, hvem vil du så konkludere har mest gavn af disse angreb? Rusland? Folk fra Mellemøsten og andre muslimer, der kæmper for "frihed"? Eller visse vestlige kikker inden for politik- og virksomhedsverdenen?
Kommentar: Artiklen er oversat af Sott.net fra Who is Bombing European Civilians?