Billede
Samfundets udvikling afgøres reelt ikke i folketingssalen eller af regeringen, men af multinationale selskaber og finanssektoren. Derfor er brug for et demokratisk oprør, mener folkene bag kampagnen »Stem ikke til folketingsvalget«.

"Folketingsvalget er en barriere for demokratiet. Folketingsvalget står i vejen for udviklingen af et i sandhed demokratisk samfund, hvor alle har indflydelse på samfundsudviklingen. Det første, men langt fra sidste, skridt på vejen til et demokratisk samfund er lade være med at stemme."

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab i en ny kampagne med titlen »Stem ikke til folketingsvalget«, der via facebook, happenings og en bogudgivelse i næste måned vil starte en kritisk debat om demokratiets tilstand i Danmark.

Folkene bag beskriver sig selv som »demokratiske aktivister«, der mener, at de politiske partier har udviklet sig til »topstyrede virksomheder«, der ikke fortjener den folkelige legitimitet, som stemmerne ved folketingsvalget giver dem.

- Vi mener, at det er nødvendigt at kritisere og underminere det udemokratiske politiske system ved at undlade at stemme, samtidig med at man kæmper for demokrati på alle mulige andre måder, fortæller aktivisterne i et interview med Modkraft.

Læs manifestet "Politikerlede er progressivt" og deltag i debatten hos Modkraft.

Vil bryde neo-liberale rammer

Folkene bag »Stem ikke til folketingsvalget«-kampagnen ønsker ikke at stå frem med navn, men ifølge Modkrafts oplysninger kommer initiativet blandt andet fra personer i det studenterpolitisk miljø i Aarhus med forbindelse til netværket Et andet universitet.

Som tidligere omtalt på Modkraft stod netværket i vinters bag en række blokader, happenings og demonstrationer vendt imod regeringens uddannelsesreformer, som beskylder for netop at være »udemokratisk« og et knæfald for erhvervslivet.

Læs mere om "Et andet universitet" hos Modkraft her.

I et længere mail-interview med Modkraft forklarer aktivisterne bag den nye kampagne, at de mener, at hele det nuværende politiske system i Danmark er udemokratisk.

Årsagen er, at »samfundets udvikling ikke afgøres i folketingssalen eller regeringen, men i store nationale og multinationale selskaber, finanssektoren, store nationalstater og deres centralbanker, EU, IMF, WTO og andre transnationale institutioner,« som de formulerer det.

- Der er generelt ingen egentlig forskel på en socialdemokratisk-ledet og en Venstre-ledet regering, andet end mindre prioriteringer og småkrummer. Begge er enige om de grundlæggende neoliberale rammer, lyder kritikken.

- Både DF og Enhedslisten har som parlamentarisk grundlag stemt for disse rammer via finansloven. Hvis den nuværende regerings arbejde giver bare et lille fingerpeg om, hvordan en fremtidig socialdemokratisk ledet regering vil arbejde, ser vi overhovedet ingen grund til at gøre en indsats for at sikre en sådan regering. Det samme kan siges om den tidligere VK-regering, skriver aktivisterne til Modkraft og fortsætter:

- Lad os i stedet gøre hvad vi kan for at afskaffe et politisk system, hvor det reelt er ligegyldigt, hvem der har regeringsmagten, fordi folketingets og regeringens funktion er reduceret til at implementere beslutninger, der er taget andetsteds.

Besøg "Stem ikke til folketingsvalget" på facebook her.

Et samfund, hvor alle har indflydelse

Kampagnes kritik af det borgerlige demokrati kan lyde bekendt på den yderste venstrefløj, men initiativtagerne fastholder, at de er et tværpolitisk projekt.

Hvem står bag kampagnen?

- Vi er en gruppe af mennesker, der ønsker et mere demokratisk samfund. Hvilke enkeltindivider, der har taget initiativ til projektet, er ikke vigtigt. Noget af det, der er galt med det nuværende politiske system er det enorme fokus på personer, og derfor vil vi sætte sagen, og ikke os som personer, i fokus.

Hvordan vil I beskrive jer selv politisk?

- Vi har et fælles udgangspunkt, som er demokratisk. Det betyder at vi kæmper for et samfund, hvor alle har indflydelse på samfundets udvikling.

Aktivister: Enhedslisten bør lytte til kritik

Aktivisterne fortæller videre, at de tager udgangspunkt i den konkrete politiske situation i Danmark, når de opfordrer til boykot af det kommende folketingsvalg, men ikke afviser en parlamentarisk strategi per definition.

I Danmark fastholder de dog, at de udenomsparlamentarisk kampe aktuelt er mere gavlige for demokratiet, men understreger, at det »må ske som et led i en større mobilisering af demokratiske kræfter, og derfor vil vi selvfølgelig opfordre alle til ikke at lade det blive ved at lade være med at stemme, men sammen med andre engagere sig i kampen for et demokratisk samfund på andre måder.«

Samtidig opfordrer de Enhedslisten til at lytte til deres kritik, da de mener, at partiet trods gode takter også er underlagt medierne og magten, og i stigende grad fører "designerpolitik".
Læs hele interviewet med "Stem ikke til folketingsvalget" her.

Hvorfor kommer jeres initiativ netop nu?

- Initiativet kommer nu, fordi der er folketingsvalg i år. Vi er vant til at forstå folketingsvalget som det danske demokratis festdag, hvor alle danske statsborgere via deres stemme har en mulighed for i fællesskab at beslutte, hvordan samfundet skal indrettes. Intet kunne være længere fra realiteten. Vi lever ikke i et demokrati. Demokratiet er ikke noget der er, men noget vi må skabe.

- De udemokratiske tendenser i det danske politiske system bliver stærkere og stærkere. Samfundets udvikling afgøres ikke i folketingssalen eller regeringen, men i store nationale og multinationale selskaber, finanssektoren, store nationalstater og deres centralbanker, EU, IMF, WTO og andre transnationale institutioner. Folketingets reelle magt udhules af både interne og eksterne årsager mere og mere, og i takt med denne udvikling bliver partierne mere og mere til professionelle virksomheder, der sælger politik-produkter på et vælger-marked.

- Partierne er topstyrede virksomheder, der tiltaler vælgerne som forbrugere og reproducerer en politisk elite, der er filtret ind i samfundets andre eliter, og som fjerner sig mere og mere fra befolkningen. Medierne, der også tiltaler vælgerne som forbrugere, reproducerer og styrker hele denne fadæse, f.eks. ved at etablere en hær af kommentatorer, der næsten alle er tidligere spindoktorer, og som prøver at få politik til at handle om strategi og spin.

- De danske vælgere ved godt, at den er gal med det politiske system. Undersøgelser viser igen og igen, at vælgerne overhovedet ikke stoler på politikerne. Den udbredte politikerlede er ikke et 'demokratisk problem', som den politiske elite vil have os til at tro. Politikerlede er progressivt. Den er den eneste fornuftige reaktion på et politisk system, der taler ned til vælgerne og har reduceret dem til forbrugere uden indflydelse på samfundsudviklingen.

Jeres opfordring til ikke at stemme kan opfattes som et i praksis fravalg af Enhedslisten - i så fald hvorfor dette fravalg?

- Vores opfordring til at stemme går ikke på særlige partier, men på hele det udemokratiske politiske system som sådan. Selv et parti med en demokratisk og progressiv politik vil i dette system ikke have mulighed for udvikle samfundet i en mere demokratisk retning. Folketinget kan i den nuværende situation ikke være stedet for den demokratiske kamp.

- Enhedslisten adskiller sig på positiv vis fra de andre partier på forskellige punkter. Det er f.eks. mere demokratisk organiseret, og rotationsordningen modvirker tendenser til at skabe levebrødspolitikere. Som en del af det udemokratiske politiske system er Enhedslisten dog også påvirket af de antidemokratiske tendenser i dette system. Partiet er blevet mere professionaliseret, hvilket især viser sig i kommunikationen: Sprogbrug, fokus på let forståelige enkeltsager, ensartet visuelt udtryk, øget fokus på personer, valget af en politisk ordfører. Enhedslisten fremstår ligesom de andre partier mere og mere som en virksomhed, der prøver at sælge noget.

- Nogle vil sandsynligvis svare, at det i høj grad er medierne, der påtvinger Enhedslisten og andre partier disse tendenser. Til det vil vi svare: Det er ikke en undskyldning for at underlægge sig mediernes logik. Det understreger blot, at for at komme i folketinget skal man være i stand til at fremstå som et professionelt parti med professionelle politikere, der skal kunne 'begå sig i medierne', dvs. gentage de samme evindelige, klichétunge ikke-argumenter for den designerpolitik, som spindoktorer og partibureaukrater har skruet sammen, så den passer bedst til de segmenter i befolkningen, som de har udset sig som potentielle kunder i butikken.

- Vi mener, at et parti som Enhedslisten egentlig burde tage den kritik af det politiske system vi tilbyder alvorligt.

I Grækenland og i Spanien er der aktuelt store forventninger til henholdsvis Syriza og Pademos muligheder for at skabe et mere retfærdigt samfund. Spænder jeres valg-boykot ikke ben for en styrkelse af denne progressive udvikling i Europa?

- Nej, tværtimod. Det her er meget vigtigt: Vi mener ikke, at man kan have en holdning til valg generelt, og vi opfordrer ikke til at man alle steder og til alle tider skal lade være med at stemme. Det ville være en ekstremt abstrakt måde at forholde sig til politik på. Det her er ikke et spørgsmål om en principiel modstand mod valg, men et spørgsmål om en konkret analyse af en konkret situation. Det er klart, at Grækenland, Spanien og Danmark er en del af en mere generel europæisk situation, men der er alligevel forskel. Dette er dog ikke noget, vi kan eller vil tage stilling til.

- I Grækenland og Spanien ser vi store folkelige bevægelser, der kæmper for mere demokrati imod trojkaens austeritetsregime. Podemos og Syriza er delvist opstået ud af disse bevægelser. Der har altså først etableret ansatser til en egentlig social magt, og i en sådan situation kan det sagtens være det rigtige for en bevægelse at gå ind i parlamentet og kæmpe videre der (uden at sige, at dette nødvendigvis er tilfældet i nævnte lande).

- Dette er ikke situationen i Danmark. Det kan det muligvis blive, og i en sådan situation vil det muligvis også være progressivt at inddrage parlamentet som en del af en bred, folkelig mobilisering. Som sagt, er det ikke noget vi vil eller kan tage stilling til i den nuværende situation. I denne situation mener vi det er nødvendigt at kritisere og underminere det udemokratiske politiske system ved at undlade at stemme, samtidig med at man kæmper for demokrati på alle mulige andre måder.

Hvad er alternativet til at stemme ved folketingsvalget efter jeres mening?

- Alternativet er ikke at stemme. Det er vigtigt at slå fast, at man ikke er passiv, når man ikke stemmer - det er netop det, det etablerede politiske system vil have os alle til at tro, når de kalder os for "sofavælgere". Hvis vi er mange, der ikke stemmer, kan det have virkelige konsekvenser, og derfor er det ikke en passiv position. Det passive er tværtimod at stemme, og reducere sig selv til et middel for de reelle magthavere og den politiske elite.

- Derudover opfordrer vi selvfølgelig alle til at engagere sig i kampen for demokrati. Kæmp for demokrati på din arbejdsplads, i din familie, på din skole, på dit studie, i dit parforhold, i dine venskaber, kort sagt: overalt. Politik handler ikke om at 'vælge' en politisk elite med et par års mellemrum - det handler om at kæmpe for at forbedre livsbetingelser for sig selv og andre i de omgivelser, man befinder sig i. Stem ikke. Gør noget.

Er der ifølge jeres mening tale om et enten-eller i forhold til at stemme eller undlade? Kan man ikke både stemme og være aktiv i hverdagen?

- Jo, man kan selvfølgelig godt engagere sig i en demokratisk kamp på udenomsparlamentarisk vis og samtidig stemme. Men i så fald modarbejder man sig selv.

- At stemme til folketingsvalget i den nuværende situation er at modarbejde demokratiet. Vi opfordrer til at lade være med at stemme, og samtidig engagere sig i politisk arbejde der, hvor man har en chance for at få en reel indflydelse eller skabe betingelserne for det.

Mener I at der er forskel på om vi får en 'rød' eller 'blå' regering efter næste valg? Og i så fald; hvordan mener I at man som borger bør påvirke udfaldet af valget? Hvis ikke: Hvorfor mener I ikke, at der er forskel på en socialdemokratisk-ledet regering og en Venstre-ledet regering?

- Ja, der vil sandsynligvis være en forskel på en 'blå' og en lidt mindre blå regering, men forskellen er så minimal og bevæger sig inden for en ramme, der er så snæver, at vi hellere vil bruge vores energi og tid på at sprænge denne ramme, end at kæmpe for en regering, der vil opføre sig en lille bitte smule mindre udemokratisk end en anden. Der er heller ingen garanti for, at en socialdemokratisk regering vil være mindre 'blå' end en venstreledet regering. Der er generelt ingen egentlig forskel på en socialdemokratisk-ledet og en venstre-ledet regering, andet end mindre prioriteringer og småkrummer. Begge er enige om de grundlæggende neoliberale rammer. Både DF og Enhedslisten har som parlamentarisk grundlag stemt for disse rammer via finansloven.

- Hvis den nuværende regerings arbejde giver bare et lille fingerpeg om, hvordan en fremtidig socialdemokratisk ledet regering vil arbejde, ser vi overhovedet ingen grund til at gøre en indsats for at sikre en sådan regering. Det samme kan siges om den tidligere VK-regering. Lad os i stedet gøre hvad vi kan for at afskaffe et politisk system, hvor det reelt er ligegyldigt, hvem der har regeringsmagten, fordi folketingets og regeringens funktion er reduceret til at implementere beslutninger, der er taget andetsteds.

Hvilke aktioner planlægger I ?

- Vi opfordrer alle til at tage del i den handling det er ikke at stemme. Vi opfordrer alle til at hæve stemmen og ikke lade sig kue af den ideologi, der siger at det skulle være noget passivt eller dovent eller udemokratisk. Ikke at stemme er sig selv en væsentlig demokratisk aktion. Som valget kommer nærmere vil vi gennem aktioner gøre opmærksom på dette. Hvis man ønsker at tage del er man meget velkommen til at kontakte stemikketilfolketingsvalget@gmail.com. Vi opfordrer alle der mener, at demokratiet befinder sig udenfor Folketinget, til selv at organisere aktioner.

- Vi overvejer i øjeblikket flere forskellige aktioner. Vi vil indkalde til møder, hvor man kan komme og være med til at beslutte og udforme aktioner. Man kan følge med på facebooksiden 'Stem ikke til folketingsvalget', hvor vi løbende vil dokumentere det politiske systems udemokratiske karakter, og informere om kommende aktioner.

Hvad kan I fortælle om jeres kommende bog »Hæv stemmen«?

- »Hæv stemmen!« udkommer i slutningen af marts på forlaget Nemo, og er skrevet af Søren Mau. Bogen indeholder en analyse af den udemokratiske tilstand i det danske politiske system og argumenterer for at undlade at stemme som et led i en strategi i kampen for et mere demokratisk samfund. Bogen imødegår desuden de mest almindelige indvendinger mod vores projekt.

Læs mere om bogen på forlaget Nemo's hjemmeside her.

Har I noget at tilføje, som I mener er vigtigt?

Det er vigtigt for os at understrege særligt fire ting:

1) Vi lever ikke i et demokrati. Det er vigtigt at gøre op med denne udbredte forestilling for at kunne udvikle en egentlig demokratisk politisk praksis.

2) Vi har ikke en abstrakt holdning til valg som sådan. Vi forholder os til situationen i dag, og her er vores kritik tredobbelt: Et, magten er centreret dels hos en økonomisk elite og dels hos et abstrakt, upersonligt marked. To, de politiske institutioner er sammenfiltret med den udemokratisk styrede økonomi, hvilket underminerer ethvert demokratisk potentiale. Tre, det politiske system selv tenderer mod koncentrationen af magten på en lille politisk elites hænder. Alle tre tendenser ser vi i dag enormt forstærket, hvorfor vi mener den eneste rigtige demokratiske praksis er at undlade at stemme.

3) Det ikke at stemme er ikke et udtryk for passivitet, men for en anden genuin demokratisk politisk praksis.

4) At undlade at stemme til folketingsvalget kan være det første skridt mod et mere demokratisk samfund, men bestemt ikke det sidste. Det må ske som et led i en større mobilisering af demokratiske kræfter, og derfor vil vi selvfølgelig opfordre alle til ikke at lade det blive ved at lade være med at stemme, men sammen med andre engagere sig i kampen for et demokratisk samfund på andre måder.