Copenhagen Connecting er navnet på et prisvindende projekt under Københavns Kommune, der skal komme med bud på, hvordan hovedstaden bliver intelligent. Visionen skildrer en by, hvor biler, cykler og mennesker kan overvåges konstant via trådløse signaler fra smartphones eller RFID-tags.
Kommunen selv kalder projektet for et idékatalog med større og mindre ideer til, hvordan hovedstaden i fremtiden kan udnytte moderne teknologi til at blive mere intelligent. Der er ikke taget nogen politisk beslutning om at realisere ideerne, understreger Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, der heller ikke vil gå på kompromis med borgernes ret til privatliv. Han mener dog, at ideerne er spændende.
En del af de visioner, som Copenhagen Connecting har fundet frem til, er efter alt at dømme, intelligente. Sensorer i kloakken kan fortælle ansvarlige, hvor byen har rotteproblemer. Konstante luftmålinger kan lade borgere med åndedrætslidelser holde øje med forureningen, mens realtidsovervågning af vandet i havnen sikrer sunde badeture til byboerne.
Men idékataloget er også opskriften på en by, der ved alt om alle og konstant detekterer og registrerer oplysninger om borgernes gøren og laden. Mange af punkterne bygger på en præmis om, at København dækkes af et såkaldt by-netværk. Netværket fungerer som rygsøjlen for muligheden for at udstyre alle biler og cykler med RFID-tags, så transportmidlerne kan spores. Den teknologi kan bruges til alt fra at finde stjålne cykler og til at indføre road-pricing billigt.
Netværket kan også gøre kommunale medarbejdere uafhængige af teleselskabers priser og begrænsninger. Copenhagen Connecting funderer over den frihed netværket vil give de ansatte i kommunen:
"Vi ville være i fuld kontrol. (... ) Det vil fuldstændigt ændre måden, som vi kører byen på," står der i idébeskrivelsen, der i slutningen af sidste år vandt kommunen den internationale pris World Smart Cities Award for verden bedste plan for indsamling og brug af data.
Ikke et ord om privacy
Der står stort set ingenting om hensyn til privatlivet i idékataloget og i de tilhørende ekspertkommentarer, som projektet har gjort offentlig tilgængeligt på sin hjemmeside. Det undrer Liv Holm Carlsen, der er cand.comm og har skrevet speciale om smarte byer og privatliv.
"Det fylder ikke noget overhovedet. Jeg har læst alt, hvad de har, og det er et emne, som ikke er stillet op, hverken som mulighed eller udfordring. Jeg synes, det er kritisk, når man taler om at videresælge informationer og genere en masse data, at man så overhovedet ikke har nævnt noget om privatliv," siger hun til Version2.
Med mulighederne som idékataloget beskriver, kan en smartphone trackes gennem byen på baggrund af sit wifi-signal. Alene muligheden for den slags overvågning vil skabe en bevidsthed hos borgerne, der begrænser friheden, mener Liv Holm Carlsen.
"Denne her bevidsthed om overvågning er faktisk også problematisk, idet at bevidstheden kan nedsætte vores forventninger om privatliv, altså en slags ufrivillig accept," mener hun.
Borgmester: Den personlige frihed er uantastelig
Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, understreger, at visionen om en smart by ikke må blive starten på et overvågningssamfund. Og selvom hensynet til privatliv er til at overse i idékataloget fra Copenhagen Connecting, så har det været en central del af de politiske overvejelser omkring eventuelle smart by-tiltag, forsikrer borgmesteren.
"Den personlige frihed er for mig uantastelig," fastslår Morten Kabell og tilføjer:
"I den politiske behandling er privacy meget på radaren, og det er en ting vi tager meget seriøst. For mig - og for det politiske flertal - er det et grundvilkår, at man har ret til et ikke-overvåget liv."
Borgmesteren ser ideerne som et skridt mod den intelligente by, der blandt andet kan tilpasse trafiklyset efter antallet af trafikanter.
"Jeg synes, det er rigtig spændende ideer, som jeg har bakket op om. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver en smart by, som bruger teknologien klogt, så vi for eksempel på trafikområdet sørger for at få opfyldt vores mål om en grønnere og mere effektiv by," siger Morten Kabell til Version2.
Frie hænder til at innovere
At Copenhagen Connecting alligevel kommer med vidtgående ideer for overvågning i byen, betyder dog ikke, at der har været noget i vejen med den opgave, der er blevet stillet, mener borgmesteren.
"Jeg synes ikke opdraget har været forkert. Vi prøver at give de personer, der skal tænke innovation i kommunen, så frie hænder som muligt. Hvis de tænker ud af boksen, så skal vi nok skære til politisk," forklarer Morten Kabell.
For eksempel mener Morten Kabell ikke, at det er kommunens opgave at installere sensorer, der kan opfange røgen fra ulovlige stoffer, sådan som idékataloget nævner. Til gengæld kan kommunen godt indsamle og sælge data - så længe det ikke er på individplan.
"Generelt har jeg ikke noget problem med at byen stiller den data, vi har, til rådighed for alle - om det er forskere eller journalister, eller om det er folk, der gerne vil åbne et cykelværksted, og som gerne vil vide, at de ikke ligger det et sted, hvor der ikke kommer nogen cykler," forklarer Morten Kabell.
Privacy kan være innovationsdriver
København er langt fra alene i sine ambitioner om at blive smart. Omkring halvdelen af de danske kommuner har sat initiativer i søen, der skal gøre en almindelig provinsby til en Smart City. Netop derfor har vi brug for en dialog om, hvor smarte de smarte byer må blive, mener Liv Holm Carlsen.
»Der er rigtig mange muligheder, men der er altså også en række udfordringer. Og den debat, der kører nu, kigger faktisk udelukkende på mulighederne og meget lidt på udfordringerne. Det er jo ikke et enten eller-spørgsmål, der siger, at enten skal vi være smarte, eller også skal vi være usmarte og have et privatliv. Man kan godt få begge dele,« siger hun.
Privacy behøver ikke at stå i modsætning til innovationen, mener Liv Holm Carlsen. Under de rette omstændigheder kan det være en innovations-booster.
Dertil er borgmester Morten Kabell enig. Hvis ideerne til den smarte by overtræder grænserne for borgernes privatliv, kan det være skubbet, der folk til at udvikle nye tekniske løsninger.
"Det politiske fokus betyder, at der skal noget innovation til for at sikre nogle løsninger, der ikke overskrider retningslinjerne," forklarer Morten Kabell.
Som eksempel nævner borgmesteren trafikkameraer, der ikke gemmer billeder, men kun registrerer, at et køretøj kommer forbi. På samme måde mener borgmesteren, at nye teknologiske løsninger - hvad end det er realtids-overvågning af P-pladser i centrum eller bevægelsessensorer til at bekæmpe graffiti - skal respektere hensynet til privatlivet, før de får lov til at højne intelligensen af storbyen.
Kommentar: Så meget tom snak på vegne af det 'smarte' (læs: automatiseret og behændigt), for at dække over et samfund der er på vej i kloakken (politisk, økonomisk og menneskeligt), grundet ubevidst parrering af hoved- og hjerteløse ideer.