Omskæring af drenge er kontroversielt, og debatten for og imod omskæring raser i mange lande, herunder Danmark.Tilhængerne af omskæring peger på både kulturelle, religiøse, hygiejniske og medicinske årsager til at lade drengebørn omskære.
Modstanderne mener derimod, at omskæring af drengebørn krænker barnets kropslige rettigheder og er et voldsomt og smertefuldt overgreb på individet, der kan medføre livsvarige fysiske og psykiske skader uden at have relevante sundhedsfordele.
Nu kaster et nyt dansk studie lidt mere benzin på bålet under debatten. Ifølge det nye studie, der er udført på 340.000 danske drenge, ser det nemlig ud til, at omskæring øger risikoen for, at drenge udvikler autisme.
Således er der dobbelt så mange danske drengebørn under fem år med infantil autisme blandt omskårne drenge i forhold til drenge, der ikke er blevet omskåret.
»Sammenhængen er blevet antydet tidligere i udenlandske studier. Vi kan nu bekræfte den ved brug af de danske sundhedsregistre, der indeholder data omkring både, hvem der udvikler autisme, og hvem der er blevet rituelt omskåret,« fortæller Morten Frisch, der er overlæge i epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet.
Det nye studie, som Morten Frisch har lavet i samarbejde med statistiker Jacob Simonsen, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the Royal Society of Medicine.
Smerte leder muligvis til autisme
Årsagen til sammenhængen mellem omskæring og autisme er ikke klar. I det nye studie kan forskerne blot konstatere, at der er en sammenhæng.
Ifølge Morten Frisch kan sammenhængen, hvis den kan bekræftes i andre studier, muligvis skyldes den intense smerte, som nogle drenge oplever, når de bliver omskåret.
»Vi kan ikke vide, hvad der giver denne sammenhæng. Det at blive omskåret er for små drenge et voldsomt indgreb, hvor forhuden, der sidder fast på penishovedet i den tidligste barndom, først skal flås løs, inden den derefter skæres af. Består bedøvelsen kun af lidt EMLA-tryllecreme på penis, er der ingen tvivl om, at det er en intens smerteoplevelse. Forklaringen kender vi ikke, men muligvis kan det lille barns smerte være betydende for den senere udvikling af autisme,« siger Morten Frisch.
340.000 danske drenge undersøgt
I studiet har forskerne undersøgt de danske sundhedsregistre og udtaget data for alle danske drenge, der blev født mellem 1994 og 2003, i alt 340.000.
Herefter kiggede forskerne på sammenhænge mellem, hvilke drenge der havde udviklet autisme, og hvilke drenge der var omskåret.
Forskerne fandt, at omskårne drenge under fem år havde dobbelt så høj risiko for at udvikle den alvorlige infantile autisme i forhold til drenge, der ikke var blevet omskåret. Den øgede risiko, der var forbundet med omskæring, fandt forskerne både hos drenge med muslimsk familiebaggrund og i resten af befolkningen.
Forskerne fandt desuden ingen sammenhæng mellem omskæring og risikoen for astma. Dette tyder ifølge Morten Frisch på, at sammenhængen med autisme ikke afspejler et generelt fænomen med højere sygdomsforekomst blandt omskårne drenge.
Vil skabe debat
Morten Frisch håber, at studiet hurtigt vil udløse nye undersøgelser om sammenhængen mellem omskæring og autisme i andre lande. Disse studier skal i første omgang afklare, om det danske fund kan bekræftes eller må afvises.
»Hvis resultaterne kan bekræftes, er autisme den mest alvorlige sygdom hos børn, der kan sættes i forbindelse med rituel omskæring. Resultaterne er tankevækkende og vil utvivlsomt indgå i omskæringsdebatten både i Danmark og i udlandet, så det er vigtigt, at vi hurtigt får bekræftet eller afvist sammenhængen,« siger Morten Frisch.
Resultaterne af undersøgelsen giver ifølge Morten Frisch også anledning til et bredere spørgsmål om betydningen af smertefulde oplevelser i den allertidligste barndom:
»Andre forskere har fundet, at for tidligt fødte børn, som starter deres liv på en intensiv afdeling og oplever et stort antal smertefulde undersøgelser og procedurer, udviser ændret smerteadfærd senere i barndommen, hvilket ofte ses hos børn med autisme. Vores resultater rejser behovet for en nærmere undersøgelse af den mulige betydning for børns autisme-risiko, når de udsættes for smertefulde, traumatiske oplevelser i den allertidligste barndom - selv når der er tale om enkeltstående, intense smerteoplevelser,« siger Morten Frisch.
Forsker vil have flere undersøgelser
Carsten Obel er Professor i almen børnesundhed ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og forsker i børns psykiske lidelser.
Carsten Obel er enig i, at det i studiet ser ud til, at der er en let overhyppighed af autisme blandt omskårne drenge.
Dog mener han, at det er for vidtrækkende at konkludere, at autisme skulle skyldes smerte ved omskæring.
»Det springende punkt her er årsagssammenhænge. Jeg vil mene, at der sagtens kunne være en anden forklaring på den sammenhæng, som studiet finder,« siger Carsten Obel.
Professoren peger blandt andet på, at mennesker, som lader deres drengebørn omskære, måske adskiller sig fra dem, der ikke lader deres børn omskære, og disse forskelle er relateret til disposition for autisme.
Derfor mener Carsten, ligesom Michael Frisch i øvrigt selv mener, at studiet bør efterprøves i andre lande. Carsten Obel mener også, at man som udgangspunkt for flere undersøgelser kan tage den danske undersøgelse og gå dybere ned i sammenhængene mellem omskæring og autisme for måske at finde andre potentielle årsager end smerte til udvikling af autisme.
»Når mistanken først er rejst, er vi nødt til at få gå videre for at få afdækket, om det er rigtigt eller forkert, at omskæring kan relateres til autisme,« siger Carsten Obel.
Kommentar: Hvis man overvejer hvilke psykologiske faser eller kredsløb der dannes i disse første år og hvad det psykologisk fortæller barnet, skal det nok vise sig at den barbariske behandling som omskæring er, vil have andre og lige så langt rækkende effekter som autisme.