reading, intelligence
Læsning af bøger er knyttet til et længere liv ifølge en ny undersøgelse.

Forskerne brugte data fra 3635 mennesker over 50, der deltog i et stort sundhedsstudie som havde besvaret spørgsmål om læsning.

Videnskabsfolkene delte populationen i tre grupper, de som ikke læste bøger, de som læste op til tre en halv time om ugen og de, som læste mere end tre en halv time.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Social Science & Medicine, fandt at boglæsere havde en tendens til at være kvinder, med en mellemlang eller videregående uddannelse og tilhørte højere indkomstgrupper. Så forskerne kontrollerede for disse faktorer så vel som alder, race, selvrapporteret sundhedstilstand, depression, beskæftigelse og ægteskabsstand.

Sammenlignet med de, som ikke læste bøger, havde de som læste op til tre en halv time 17 procent mindre sandsynlighed for at dø i den efterfølgende periode på 12 år, og de som læste mere havde en 23 procent mindre sandsynlighed for at dø. Boglæsere levede i gennemsnit næste to år længere, end de som slet ikke læste.


De fandt en tilsvarende forbindelse blandt dem, der læste aviser og magaziner, men den var svagere.

"Mennesker som rapporterer, så lidt som en halv times daglig boglæsning havde en betydelig højere overlevelsesgrad end de, som ikke læste" sagde seniorforfatter, Becca R. Levy, en professor i epidemologi ved Yale University. "Og den højere overlevelsesgrad forblev efter at der var taget højde for rigdom, uddannelse, kognitive evner og mange andre variable"