© Værnsfælles ForsvarskommandoDen danske styrke i Irak indgik i 2007 en uformel aftale med det kontroversielle amerikanske lejehærsfirma Blackwater. Ifølge aftalen skulle Blackwater blandt andet rykke ud med sin hurtige reaktionsstyrke, hvis danske soldater blev angrebet.
Der blev konkret etableret et samarbejde om "taktisk koordination og gensidig støtte". Det oplyser forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i et svar til Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.
Samarbejdet gik ud på, at de danske soldater kunne få støtte fra en såkaldt Quick Reaction Force (hurtig reaktionsstyrke) fra Blackwater, hvis de blev angrebet i områder, hvor den amerikansk ledede koalition ikke selv kunne yde hurtig støtte.
En Quick Reaction Force (QRF) er en gruppe soldater, der rykker ud til nødsituationer. Lejesoldaterne fra Blackwater rådede både over firehjulstrækkere og helikoptere og var bevæbnet med automatvåben.
Blackwater skulle blandt andet komme de 23 danske soldater, som bevogtede den danske ambassade i Bagdad, til undsætning. Det fremgår af en aktindsigt i militærets interne og eksterne korrespondance om Blackwater, som Arbejderen har fået fra Værnsfælles Forsvarskommando.
Aftale undrer ekspert
Det undrer seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, at dansk militær lokalt i Irak kunne indgå sådan en "uformel" aftale.
- Det er i orden at bruge private selskaber som vagter til at beskytte eksempelvis bygninger med videre. Men her ser det ud til, at man ville bruge de private selskaber i direkte kamphandlinger. Det kan få karakter af lejesoldater, som er forbudt i en FN-konvention fra 1989, forklarer Peter Vedel Kessing.
Hvornår den uformelle aftale med Blackwater præcist blev indgået vides ikke.
Men den 31. oktober 2007 skriver chefen for Den Internationale Operationsafdeling, T. M. Paulsen hjem til Forsvarskommandoen, og gør det klart, at han ønsker at samarbejde med Blackwaters Regional Security Office i Bagdad.
Chefens opfordring om et samarbejde med Blackwater kom på trods af, at soldater fra Blackwater få uger forinden - 16. september 2007 - var gået amok med granater og automatvåben i en rundkørsel i Bagdad. 17 blev civile blev dræbt og 27 såret.
Kommentar: Se for eksempel: Mafia rule! Blackwater awarded over $1bn from State Dept. since threat on investigator's life
Rule of the jungle: How Blackwater survived Iraq probes of being "Above the Law" - by threatening to kill investigators
Peter Vedel Kessing mener ikke, at det er i orden, at dansk militær bruger private firmaer til at deltage i kamphandlinger.
- Det er statens ansvar at føre krig og foretage kamphandlinger. Det er ikke noget ansatte i private firmaer er uddannet til, siger han.
En juridisk gråzone
Den såkaldte Genevekonvention - også kaldet krigens love - beskriver nøje, hvilke spilleregler stater skal overholde, når de fører krig.
Der gælder eksempelvis regler for hvilke våben, soldater må benytte hvornår og regler, der skal sikre, at civilbefolkningen bliver beskyttet og hvordan krigsfanger skal behandles og at ofre skal have erstatning og genoprejsning.
Men det er kun stater, der er underlagt Genevekonventionerne. De gælder ikke for de private firmaer, som kun underlagt den almindelige strafferet, foreklarer Peter Vedel Kessing.
- Derfor er vi ude i en juridisk gråzone, når dansk militær på den her måde indgår en aftale om, at et privat firma skal tage direkte del i kamphandlinger, som danske soldater er involveret i. For så er hverken det private firma eller Danmark som stat jo underlagt konventionerne. Og hvem har så ansvaret, når noget går galt og krigens regler ikke bliver overholdt, spørger han.
Han mener, at der er brug for klare retningslinjer, så Danmark undgår at komme i en lignende situation i fremtiden. Han henviser til Norge, hvor forsvarsministeren netop har fremsat et forslag, som skal forbyde private sikkerhedsfirmaer at bistå norsk militær med direkte kamphandlinger.
På spørgsmålet om den danske forsvarsminister har planer om at indføre nye regler, der forhindrer dansk militær i at samarbejde med private lejehære, lyder svaret fra ministeren: "Forsvaret har intet samarbejdsprogram med private sikkerhedsfirmaer som Blackwater og har ikke planer om at indføre nye regler på området".
Peter Vedel Kessing mener, at det er oplagt, at regeringens Irakkommission undersøger dansk militærs samarbejde med private sikkerhedsfirmaer og de nærmere omstændigheder omkring indgåelsen og indholdet af aftalen.
Minister skal svare på kritiske spørgsmål
Enhedslisten tager nu samarbejdet med Blackwater op i Folketinget. Nikolaj Villumsen vil have ministeren til at uddybe, hvornår aftalen ophørte, og om det var i tråd med gældende regler i militæret at indgå et samarbejde med private sikkerhedsfirmaer.
Socialdemokraternes forsvarsordfører og næstformand for Forsvarsudvalget, Annette Lind har ingen kommentarer til oplysningerne om dansk militærs samarbejde med Blackwater og om det fremover skal være muligt for dansk militær at samarbejde med private lejehære.
Læserkommentarer
dig vores Nyhedsbrev