handwriting
Den videnskabelige forskning om fordelene ved den såkaldte 'udtryksfuldt skrift' (expressive writing) er overraskende omfattende. Forskning viser, at det at skrive om sig selv og ens personlige oplevelser kan forbedre humørsvingninger, hjælpe på reduktion af symptomer blandt cancer patienter, forbedre helbred efter hjertetilfælde, formindske lægebesøg og selv forbedre hukommelse.

Nu studerer forskere hvorvidt skriftens magt - og det at genskrive - sin personlige historie kan lede til ændring i opførsel og forbedre lykkefølelse.

Konceptet lægger sig op af ideen om, at vi alle har personlige historier, der former vores syn på verden og os selv. Men nogle gange har vores indre stemme ikke fat i den lange ende. Nogle forskere tror, at vi ved at skrive og sidenhen redigere vores egne historier, kan ændre vores opfattelse af os selv og identificere forhindringer, der står mellem os og et bedre helbred.

Det kan være, det lyder som noget selv-hjælps vrøvl, men forskning viser at virkningen er ægte

I et af de tidligste studier af personlig historieredigering, samlede forskere 40 førsteårs universitetstuderende fra Duke University, der havde akademiske problemer. De var ikke blot bekymrede omkring karakterer, men de satte også spørgsmålstegn ved, om de i virkeligheden var på intellektuelt niveau med deres medstuderende.

De studerende blev inddelt i interventionsgrupper og kontrolgrupper. Studenterne i interventionsgruppen blev givet information, der viste, at det er almindeligt at kæmpe som førsteårsstuderende, De så videoer af studerende hvor tredje- og fjerdeårs studerende fortalte om, hvordan deres karakterer forbedrede sig efterhånden som de vænnede sig til universitetslivet.

Målet var at tilskynde disse studerende til at ændre deres egen historiefortælling omkring universitetet. I stedet for at tænke, at de ikke var universitetsmateriale, blev de opmuntret til at tænke, at de blot havde brug for mere tid til at tilpasse sig.

Interventionsresultaterne, der blev publiceret i The Journal of Personality and Social Psychology, var bemærkelsesværdige. På kort sigt, fik studenterne der modtog intervention, bedre karakterer i en prøvetest. Men de langsigtede resultater var de mest imponerende.

Studenter der var blevet tilskyndet til at ændre deres personlige historier forbedrede deres karaktergennemsnit og var mindre tilbøjelige til at droppe ud det følgende år, set i forhold til de studenter der ikke havde fået denne information. I kontrolgruppen, der ikke havde fået nogen gode råd angående karakterer, droppede 20 procent ud indenfor et år. Men i interventions gruppen, droppede kun 1 student (5%) ud.

I et andet eksperiment, fokuserede forskere ved Stanford på Afro-Amerikanske studenter der kæmpede med at tilpasse sig universitetet. Nogle af studenterne blev opfordret til at skrive et essay eller lave en video, hvor de talte om universitetslivet, med henblik på at blive vist for fremtidige studenter. Eksperimentet fandt, at at studenter der tog del i skriveprocesser og videoskabelse fik bedre karakterer i de følgende måneder, end studenterne i kontrolgruppen.

Et andet skrivestudie spurgte gifte par, om de ville skrive om en konflikt, som om de var neutrale observatører. Blandt 120 par, viste de som udforskede deres problemer via skrivning, større forbedringer i ægteskabelig lykke end de, der ikke skrev om deres problemer.

"Disse skriveinterventioner kan virkelig skubbe folk fra en tankegang præget af selv-nederlag til en mere optimistisk cyklus, der forstærker sig selv," sagde Timothy D. Wislon, en psykologiprofessor ved Virginia University og hovedforfatter af Duke studiet.

Dr. Wilson, hvis bog Redirect: Changing the Stories We Live By, blev udgivet som paperback i denne måned, tror på at, selvom skrivning ikke løser alle problemer, kan det i hvert tilfælde hjælpe folk med at kunne 'klare skærene'. "Skrivning presser folk til at genkonstruere hvad det end er, der går dem på og finde ny mening med det," siger han.

Meget af undersøgelsesarbejdet bag 'udtryksfuldt skrivning' er blevet ledt af James Pennebaker, en psykologi professor ved University of Texas. I et af hans eksperimenter blev universitetsstuderende bedt om at skrive 15 minutter om dagen omkring enten et vigtigt personligt emne eller overfladiske emner. Bagefter havde de studenter, der havde skrevet om personlige emner, færre lidelser og lægebesøg.

"Ideen er at få folk til at tage stilling til hvem de er, og hvor de vil hen," sagde Dr. Pennebaker. " Jeg tænker om 'udtryksfuldt skrivning', at det er en kursændring for livet."

Ved Johnson & Johnson Human Performance Instituttet, beder life coaches deres klienter om at identificere deres mål, og bagefter bedes de om at skrive om hvorfor de ikke har nået disse mål.

Når først disse klienter har skrevet deres gamle historier, bliver de bedt om at reflektere og redigere deres narrativer, for at komme frem med en ny og ærlig vurdering. Selvom instituttet ikke har længerevarende data, har interventionen produceret stærke anekdotiske resultater.

I et eksempel, skrev en kvinde, ved navn Siri, i sin 'gamle historie', at hun ønskede at forbedre sin kondi, men som hovedforsørger for sin familie, måtte hun arbejde mange timer og følte sig allerede skyldig ved at bruge mere tid brugt væk fra sine børn.

Med lidt tilskyndelse, skrev hun omsider en ny historie, på baggrund af de samme fakta, men med en mere ærlig vurdering af hvorfor hun ikke fik trænet fitness. "Sandheden er," skrev hun, "Jeg kan ikke fordrage at træne, og jeg sætter ikke nok pris på mit helbred. Jeg bruger arbejdet som undskyldning for manglende kondi."

Fascineret af beviserne, der understøtter 'udtryksfuldt skrivning', besluttede jeg mig for selv at prøve, med hjælp fra Jack Groppel, medstifter af Human Performance Institute.

Som Siri, havde jeg adskillige forklaringer på, hvorfor jeg ikke havde tid til at træne. Men da jeg først begyndte at nedfælde mine tanker, opdagede jeg, at ved at ændre prioriteter bliver jeg i stand til at finde tid til træning.

"Når man kommer til den konfrontation med sandheden omkring, hvad der egentligt betyder noget for én, skaber det den største mulighed for forandring," sagde Dr. Groppel.