Billede
EU-kommissionens formand og ledende tyske politikere melder klart ud: Der skal skabes en EU-hær og en fælles udenrigspolitik. En stærk, samlet hær vil være så meget mere effektiv mod 'landets fjender'. Her tænkes ikke mindst på Rusland. Kræfterne bag det nazistiske tredje rige har ikke opgivet deres imperialistiske mål og deres 'Drang nach Osten'. Bestræbelserne føres videre gennem EU og NATO.

Ledende tyske politikere lagde allerede op til dette kursskifte i retning af oprustning og angrebskrig i 2014 hvor både den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og krigsminister Ursula von Leyen meldte ud, at den antimilitaristiske tid var slut for Tyskland.

"Fælles styrker vil blive den logiske konsekvens af et stadigt stærkere militært samarbejde i Europa", sagde Ursula von Leyen dengang til Der Spiegel. Juncker klager nu over, at EU ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt! Så der skal åbenbart sættes militær magt bag ordene og sanktionerne.

"En fælles EU-hær vil signalere til Rusland, at vi mener det alvorligt, når vi siger vi vil forsvare den europæiske unions værdier" mens Norbert Rottgen, formand for den tyske regeringens udenrigsanliggender supplerer med, at de 'nationale mini-hære' er helt utilstrækellige - "Europas militær trænger til et boost".

Ursula van Leyden kræver generelt øget oprustning, mens hun i samme åndedrag udtaler, at en fælles EU-hær er vejen frem. Her trækkes også Islamisk Stat ind - Vestens argumenttrumf for uendelig krig: "Man må ikke undervurdere IS. Det bliver en kamp der varer meget længe".

The European Defence Union (EDU)

Tyske toppolitikere støtter idéen, mens Storbrittanien og Frankrig har udtrykt bekymring i forhold til, at den fælles EU-hær og fælles krigspolitik kan tænkes at svække NATO. Norbert Rottgen understreger, at man ikke ser alle EU-landenes opslutning om fælles hær som en forudsætning for at gå i gang. Enkelte EU-lande kan starte processen uden at tage hensyn en eventuel modstand.

Det minder om den måde Eurogendfor, EU's kombinerede militær og politistyrke er skabt, hvor en række EU-landes lovgivning hidtil har forhindret en direkte tilslutning.

USA og EU er på samme tid imperialistiske partnere i NATO, og konkurrenter. Der er dog ingen tvivl om, at også NATO ønsker oprustning af EU-landene.

En rapport med titlen "More Union in European Defense", der er udgivet i februar af den tidligere NATO sekretær Javier Solana gennem tænketanken CENTRE FOR EUROPEAN POLICY STUDIES BRUSSELS peger i samme retning - mod en mere offensiv militær EU-politik i et tættere samarbejde.

Rapporten ligner nærmest drejebogen til de aktuelle udmeldinger fra EU-Kommissionen og de ledende tyske politikere.

I konklussionen kan man bl.a. læse:

"Vi tror fuldt og fast på, at tiden er inde til skabelsen af The European Defence Union (EDU) der understøtter NATO i dets territoriale forsvar".

Denne 'forsvars'union og militariseringsoffensiv har i følge rapporten også til formål, at styrke militærindustrien og udvikle EU's militære teknologi.

Kriser og fjendebilleder baner vejen

Rapporten slutter:

"De mange kriser Europa har stået overfor har gjort forandring mulig. Kriserne giver os en mulighed til at sikre en mere fredelig og udbytterig fremtid for EU".

Her kan man roligt tilføje ordet selvskabte til de 'mange kriser' og pege på opløsning og krig i Ukraine, Syrien og Irak understøttet af den massive propaganda om 'faren fra Rusland og Islamisk Stat'.


Trin for trin udvikles EU til den fuldt udbyggede overstatslige union med fælles udenrigspolitik, fælles økonomisk politik, socialpolitik, retspolitik, med ét stort indre marked - helt uden demokrati og med fælles imperialistiske krige.

Kræfterne bag det nazistiske tredje rige har ikke opgivet deres mål og deres 'Drang nach Osten', bestræbelserne føres videre gennem EU og NATO.

Juncker will EU-Armee
Die Welt 8. marts 2015 (tysk)

Europäische Armee ist die Zukunft
Deutschlandfunk 8. marts 2015 (tysk)

European Commission chief urges 'joint EU army,' Germany backs decision
RT 8. marts 2015 (eng)

Læs også

Fælles militær- og politistyrke: På vej mod politistat EU
Netavisen 4. juli 2014

EU opruster: Tysk regering fortaler for EU-hær
Netavisen 2. februar 2014