Ganske vist fortalte TASS den 25. februar om et besøg, som den ukrainske præsident, Petro Poroshenko, havde aflagt på en international våbenmesse i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han havde fået præsenteret dele af udvalget af militært isenkram.
Producenter fra mange lande præsenterede Poroshenko for det nyeste isenkram. Han havde også et møde med kronprinsen fra emiraterne og med kommandøren for emiraternes væbnede styrker. Poroshenko sagde bagefter, at han havde bestilt 20 leverancer i forskellige lande for at købe noget af det avancerede men også dyre udstyr.
Men der var slet ikke skrevet nogen kontrakt om salg, hævdede TASS, som i sin overskrift noterede, at det drejede sig om Poroshenkos normale præsidentstil.
Gradraketsystem – eller stalinorgler – trækkes væk fra demarkationslinjen
Poroshenkos "våbenordre" virker lige så verdensfjern, som da parlamentet også den 6. marts vedtog en lov, der skulle øge hæren til i alt 250.000 mand.
Da man sidste gang forsøgte at hverve soldater, var der på trods af trusler om lange fængselsstraffe kun 6 procent af de hvervede, der meldte sig, mens soldaternes familier truede med at blokere for hvervekontorerne.
Men "i mellemtiden arbejdede parterne sammen om at få implementeret aftalen fra Minsk", skrev TASS også.
Skridt i den rigtige retning
Den 5. marts rapporterede TASS fra Wien, at OSCE havde sagt, at der foregik en tilbagetrækning af tunge våben fra regeringens side i det østlige Ukraine.
"Sammenlagt er otte howitz-kanoner, tre jord til luft missiler, og fem pansrede mandskabsvogne blevet flyttet til området omkring byen Soledar i Donetsk regionen fra Klinovoye og en anden lokalitet". På den anden side forhindrede hæren OSCE i at følge hele tilbagetrækningen.
Også den 6. marts klagede Folkerepublikken Donetsk over, at man havde registreret, at der på trods af våbenhvilen havde været 15 angreb på republikken.
Blandt dem, der var udset som ofre, var også en delegation fra OSCE, som var ankommet til lufthavnen i Donetsk for at studere resultaterne af tidlige bombardementer.
Der var dog ingen ofre.
"Normandi format"-møderne viser sig effektive
"De såkaldte "Normandi format" møder mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig har vist sig at være effektive", sagde den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i onsdags", skrev TASS den 4. marts.
Den russiske udenrigsminister sagde også, at der foruden disse møder også foregik andre møder, der viste, at bekymringen for udviklingen i Ukraine også interesserede andre lande.
Den 6. marts fortalte TASS, at diplomater fra de fire lande, der udgør "Normandi format"-møderne havde været samlet til møde for lukkede døre i Berlin, for at drøfte, hvordan det gik med våbenhvilen.
"Blandt deltagerne var også repræsentanter for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - OSCE", skrev TASS. Det drejede sig om organisationens særlige udsending til Ukraine, Heidi Tagliavini, og lederen af OSCE's særlige overvågningsgruppe for Ukraine (SMM) Ertugrul Apakan.
Disse to repræsentanter fortalte de andre deltagere i mødet, hvordan det gik med implementeringen af den nye Minsk-aftale.
Den 8. marts fortalte TASS, at de ukrainske styrket havde afsluttet den fuldstændige tilbagetrækning af tunge våben fra Donbass.
Det fremgik dog kun af et interview på kanal fem med Andrej Lysenko, som er talsmand for den ukrainske sikkerhedstjeneste. Lysenko er medlem af Svoboda, som tidligere hed Ukraines Nationalsocialistiske Parti, og derfor er han ikke helt pålidelig.
"Det ukrainske militær har fuldendt tilbagetrækningen af svært artilleri fra kontaktlinjen", sagde Lysenko blandt andet i interviewet.
Ingen beslutning i NATO om at sende instruktører
Den britiske premierminister, David Cameron, har sagt, at Storbritannien var villig til at sende instruktører til Ukraine, der kunne hjælpe med at træne den ukrainske hær. Lignende tanker er blevet udtrykt af USA.
Men det bliver ikke til noget, hævder Ruslands ambassadør til NATO, Alexander Grushko.
"Det er fuldstændigt udelukket", sagde Grushko. "Mange politikere kommer med erklæringer om NATO's rolle på deres landes vegne", sagde han til en russisk tv-station.
"Men NATO's ledelse erkender, at NATO ikke har nogen rolle at spille i den ukrainske konflikt". Desuden har NATO erkendt, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten, sagde han også. "NATO mener, at konflikten kun kan løses gennem forhandlinger, og denne rolle overlader man til Rusland og FN's Sikkerhedsråd".
Sådan skrev TASS den 2. februar.
Tyskland på kant med USA
Der hentydes til udtalelser fra general Philip Breedlove, som er den øverstkommanderende for NATO i Europa.
Generalen har nemlig sagt, at "selvforsvarsstyrkerne med assistance fra Rusland er i færd med at anbringe over tusind kampkøretøjer og et sofistikeret luftforsvarssystem samt bataljoner med infanteri i den sydvestlige del af landet".
Generalen konkluderede: "Hvad der står klart lige nu, er at intet bliver bedre, tværtimod bliver det værre for hver dag, der går".
RT skrev også:
"Kommentarerne kom samme dag som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) understregede fremskridtene i implementeringen af fredsplanen mellem den ukrainske regering og militserne i Donetsk og Lugansk regionerne".
"De tyske autoriteter", skrev RT også, "er "alarmerede" over NATO-kommandørens holdning og undrer sig over, hvorvidt "amerikanerne er ude på at ødelægge europæernes fredsbestræbelser, som ledes af den tyske kansler, Angela Merkel".
Nå, men da det ikke er første gang Tyskland er "alarmeret" over den amerikanske generals krigeriske udtalelser, "nøjes det tyske kansleri med at ryste på hovedet, når generalen udtaler sig", skrev Der Spiegel også.
Den dybe kløft
Der Spiegels artikel viser den dybe kløft, der er i virkeligheden er opstået mellem USA på den ene side og Europa og EU på den anden i holdningen til konflikten i Ukraine.
Mens USA stadig håber på, at et mirakel kan redde landet fra et totalt nederlag, har EU indset, at den eneste mulighed for at undgå at tabe al skindet på næsen er at tilslutte sig den nye aftale fra Minsk, som man derfor arbejder med på at få virkeliggjort.
Hvor dyb kløften er, kom frem i en anden artikel den 7. marts på RT.
"EU vil ikke drages ind i brushovedernes forslag om at sende våben til Ukraine, da det kan fremtvinge en konfrontation med Rusland. Europæerne henholder sig til de fremskridt, der er sket med implementeringen af Minsk-aftalen mellem Kiev og de lokale rebeller", skrev RT.
Ideen om at sende dødelige våben til Ukraine er kommet fra USA, hvor den er meget populær, men europæerne er imod den, skrev RT også.
"Den Europæiske Union er i dag ekstremt realistisk om udviklingen i Rusland. Men vi ønsker ikke at blive trukket ind i en konfrontationspolitik", sagde EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, til medierne efter et uformelt møde fredag mellem EU's udenrigsministre i Riga i Letland.
"Vi tror stadig på, at samarbejde på vores kontinent er meget bedre end konfrontation. Vi vil stadig argumentere for det", tilføjede hun.
Den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, sagde at EU's mål i Ukraine var "en våbenhvile ikke en eskalering".
I øvrigt har udenrigsministeren i Spanien, som er hårdt ramt af EU's sanktioner, talt med den russiske udenrigsminister i et forsøg på at få ham til at lægge pres på EU for at få sanktionerne hævet. Men det har Rusland ikke lyst til at gøre, lød svaret.
Sanktioner er nemlig et tveægget sværd.
Et andet tveægget sværd
Den 6. marts skrev TASS blandt andet:
"Restriktioner på de russiske massemediers adgang til at dække udviklingen i Ukraine, kan vise sig et have den stik modsatte effekt, sagde Dr. Ruslan Bortnik, som leder Ukraines Institut for Analyser og Politisk Lederskab i et interview med TASS.
"Et forbud mod de russiske mediers ret til at beskrive udviklingen i Ukraine passer godt sammen med de radikaliseredes opfattelser, men det risikerer at have den modsatte effekt på befolkningen som helhed", sagde han blandt andet.
Baggrunden for Bortniks udtalelser var, at det ukrainske udenrigsministerium var ophørt med at akkreditere russiske medier, og at parlamentet også havde vedtaget en lov i samme retning.
Men Bortnik synes at mene, at forbuddene kun vil føre til øget appetit på at følge med i de russiske medier.
De økonomiske realiteter
Under overskriften, Ukraines industrielle produktion er faldet med 21 procent i januar, skrev TASS den 6. marts:
"Ukraines industriproduktion er faldet med 21 procent i januar 2015 oplyste Ukraines minister for økonomiske udvikling, Aivaras Abromavichus på en pressekonference i fredags".
Abromavichus er en af de mange udenlandske ministre, som den ukrainske præsident har hentet hjem udefra. Eller måske ligefrem er blevet påtvunget.
Abromavichus er født i Vilnius i Litauen. Her har han ledet et stort privat firma. Han betegner sig selv som patriot, men tilsyneladende har hverken patriotisme eller hans erfaringer som forretningsmand kunnet afværge nedturen for den ukrainske økonomi.
Det har bestræbelser i samme retning fra den ukrainske finansminister, Natalie Jaresko, tilsyneladende heller ikke kunnet på trods af, at hun tidligere var økonomisk rådgiver for den amerikanske ambassade i Kiev.
"Ukraine har mistet 20 procent af sit økonomiske potentiale på begivenhederne i Donbass", sagde den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenyuk sidst i februar skrev TASS også.
"Dette er tabene i den industrielle økonomi, tabene i, hvad vi har eksporteret i hårdt tiltrængt udenlandsk valuta", sagde han til en ukrainsk tv-selskab.
Ukraine måtte igen opbygge sine væbnede styrker, tilføjede han, og sagde at store pengesummer var afsat til landets væbnede styrker.
Økonomisk frigørelse
Faldet i Ukraines økonomi har gjort vejen til økonomisk selvstændighed lettere for de to folkerepublikker i det østlige Ukraine.
Der er nemlig ikke tvivl om, at de to republikker også ønsker at frigøre sig økonomisk fra det øvrige Ukraine.
Men da trykning af egne pengesedler forekommer at være en bekostelig affære, kan befolkningen vælge mellem tre forskellige valutaer, når de skal foretage indkøb.
Den ene er den ukrainske valuta: hryvnia. Men den er det kun de færreste, der har tiltro til. Den anden valuta er amerikanske dollars, men den valuta er myndighederne af myndighederne af politiske grunde ikke meget for at opfordre folk til at bruge.
Den tredje valuta er russiske rubel, som er langt den foretrukne både hos autoriteterne, såvel som i befolkningen.
Den 3. marts åbnede Centralbanken i Folkerepublikken Donetsk 89 kontorer i hele republikken. Her kunne folk gå hen og afhente sociale ydelser og pensioner. De kunne vælge mellem alle tre valutaer, men langt de fleste valgte rubelen.
Folkerepublikken kan også betale for gasleverancer fra Rusland i rubel.
Den 6. marts meddelte Folkerepublikken Lugansk, at man nu kunne begynde at hente sociale ydelser i rubel.
Aflevering af døde
Folkerepublikken Donetsk har foreslået Kiev, at man genoptager udvekslingen af krigsfanger.
Denne opfordring er endnu ikke blevet besvaret.
Republikken har også foreslået, at man begynder at udveksle lig af soldater, der er blevet dræbt under kampene, men også det kniber det med.
Den 5. marts fortalte TASS, at Folkerepublikken Donetsk havde afleveret 23 lig af dræbte ukrainske soldater ved demarkationslinjen.
Men da der ikke var nogen fra den ukrainske hær til at tage imod ligene, blev det overdraget til en privat organisation at bringe dem videre til de dræbte soldaters familier.'
En mere realistisk holdning
Blandt magthaverne - i hvert fald i Europa - synes der ændringer på vej, der harmonerer dårligt med stemningen fra den kolde krig, som man stadigt bruger i sin propaganda.
Der er flere ting, der synes at være gået op for de europæiske politikere.
Det ene er, at russere, folkerepublikker såvel som de fleste ukrainere i praksis har vist, at de ikke ønsker en gentagelse af den anden verdens krig rædsler i det østlige Europa.
Selvom der stadigt foregår mindre bombardementer fra resterne af de nynazistiske bataljoners side i det østlige Ukraine, og selvom regeringen i Kiev stadig udsættes for pres fra dem, er truslen om en nazistisk magtovertagelse, som var eminent for et år siden, stort set væk. Nynazisternes styrke i dag er kun en skygge af deres styrke i foråret 2014.
Den 12. marts gav Folkerepublikken Donetsk i realiteten den ukrainske regering et ultimatum. De sidste tropper og de sidste svære våben skal være trukket væk inden for to døgn.
Der er ingen tvivl om, at man tager udsagnet alvorligt, for republikken har tidligere sagt, at man stadig er i stand til at kæmpe - hvad regeringsstyrkerne ikke kan.
En anden ting, som synes at dæmre hos politikerne, er, at russerne ikke længere vil finde sig at blive dikteret og omringet af NATO.
Det kom blandt andet frem, da Putin den 12. marts erklærede, at Krim, som nu er del af den russiske føderation, også ville blive forsynet med atomvåben.
Kommentar: Der er et stort spørgsmålstegn ved om våbenhvilen vil holde, da USA har intet at vinde ved at trække sig tilbage. USA har en for stor interesse i at kæmpe mod Rusland til den sidste Ukrainer. Det at USA sender 600 instruktører til Ukraine for at træne hæren der og det at den krigeriske rhetorik fortsætter fra NATOs og USAs side er ikke et tegn på at alle aktørerne er interesserede i fred.