Billede
Verdenssamfundet bør reagere med boykot, sanktioner og isolation af Israel efter genvalget af Netanyahu, mener den 53-årige fredsaktivist Miko Peled, der er søn af en israelsk general, men i dag er blandt de skarpeste kritikere af Israel.

Israelernes genvalg af Netanyahu er en åben krigserklæring mod palæstinenserne, menneskerettighederne og international ret.

Nu har den israelske regering fået fornyet sit mandat til at myrde palæstinensere og til at fortsætte 70 års racisme og apartheid mod det folk, som de stjal landet fra«.

Vredesudbruddet kommer fra den 53-årige fredsaktivist Miko Peled, der selv er israelsk jøde, efter at Israels premierminister Benjamin Netanyahu i tirsdags genvandt magten i Israel.
Miko Peled (f. 1961) er af stærk zionistisk familie og har gjort tjeneste i den israelske hærs elitekorps. Hans oplevelser gjorde ham til israelkritiker, og i dag er han fredsaktivist, foredragsholder og forfatter. Han har skrevet bogen 'Generalens Søn', der udkom i efteråret.

»Israelerne har sendt et klart signal til verden om, at den kan gå ad helvede til. Men nu er det på tide, at Vesten griber ind med boykot, sanktioner og isolation af Israel. Ikke mere business as usual. Nu skal der handles. Handlinger som dem, der knækkede apartheidstyret i Sydafrika, skal knække dette racistiske regime og give palæstinenserne deres land tilbage«, tordner han videre.

Miko Peled kunne ellers ligne en typisk tilhænger af Israels højrefløj. Han er søn af en general i den israelske hær, der deltog i Seksdageskrigen, og hans morfar var med til at underskrive den israelske selvstændighedserklæring.

Familien var stærkt patriotisk, og i barndomshjemmet fortaltes igen og igen zionistiske myter om, hvordan Israel som David havde besejret den arabiske Goliat i 1948. Som dreng drømte Miko da også om at følge i faderens fodspor.
I 1997 blev Miko Peleds 13-årige niece dræbt af to palæstinensiske selvmordsbombere. Men i stedet for at reagere med vrede og voksende had til palæstinenserne, gik Peled i den stik modsatte retning. I dag er han kendt som stærk israelkritisk forfatter og foredragsholder.

Din niece blev dræbt af palæstinenserne - har du aldrig haft lyst til at hævne dig?

"Nej. Palæstinenserne var ikke ansvarlige for min nieces død. Til begravelsen sagde min søster, at hun holdt den israelske regering ansvarlig, og at hvis vi fortsatte den brutale undertrykkelse af et andet folk, stjal deres hjem, deres land og dræbte deres børn, var dette prisen, vi måtte betale. Det er jeg enig i".

Synd går ikke i arv

I dag bor Miko Peled i USA med sin kone og tre børn og driver en karateskole. Det var karaten, der bragte ham til USA i 1987. Her mødte han palæstinensere, der ligeledes var i eksil, men som i modsætning til ham ikke kunne vende hjem.

Derfor besluttede Peled i 2000 at rejse til Nazaret sammen med sin muslimskarabiske ven Naser, der netop havde fået amerikansk statsborgerskab og dermed tilladelse til at rejse. Turen gennem Palæstina, som Peled insisterer på at kalde hele området, blev startskuddet i hans kamp for én demokratisk stat.

Du er bosat i USA. Burde du ikke være i Israel og kæmpe for din sag?

"For det første er jeg der ofte, men nej, det mener jeg ikke. Du behøver ikke at bo i et land for at slås for borgernes rettigheder. Hvis du er et samvittighedsfuldt menneske, ser du kampen for retfærdighed som din kamp. Jeg er tilfældigvis israeler, men jeg kæmper palæstinensernes sag. Jeg ville ikke have opnået den forståelse, jeg har i dag, hvis jeg ikke havde levet og mødt palæstinensere uden for. Kun uden for Palæstina kan israelere og palæstinensere mødes som ligemænd. Derhjemme gælder to forskellige love. Palæstinenserne vil altid have en lavere status".

Du er ud af en stærkt zionistisk familie. Føler du ingen loyalitet over for din familie og det jødiske folk?

"Det er ikke et spørgsmål om loyalitet. Du er ikke bare født ind i en familie, men også ind i en virkelighed. Min familie gjorde noget, de mente var rigtigt. Jeg har det anderledes. Jeg mener ikke, at staten Israel har været god for nogen. Det er frygteligt for jøder over hele verden at blive betragtet som Israels medsammensvorne. Der hersker en opfattelse af, at Israel repræsenterer det jødiske folk, og at alle jøder støtter Israel. Det er ikke tilfældet. Hvis folk betragter mig som illoyal over for regimet, tager jeg det som en kompliment. Min loyalitet er ikke begrænset til en bestemt religion eller et særligt flag. Jeg er loyal over for de værdier, jeg tror på, og de mennesker, der deler mine værdier - uanset om de er palæstinensere, jøder eller noget tredje".

Føler du, at du skal stå til regnskab for din bedstefar og din fars handlinger?

"Nej, jeg tror ikke på, at man kan arve synd. Vi arver den virkelighed, vi er født ind i. Ingen bør holdes ansvarlig for deres forfædres synder. Det er en farlig tankegang, der har ledt til mange af de konflikter, vi ser i dag. Jeg føler ansvar for at kæmpe for det, jeg finder rigtigt, og forsvare dem, der er undertrykt. Jeg føler tilknytning til landet, det er mit hjem, og jeg vil gerne gøre det til et godt sted".

To folk, et land

Rejsen i 2000 førte til, at Miko Peled sluttelig opgav tanken om, at Israel og Palæstina kunne fungere som selvstændige nationer. I dag sammenligner han Israel med apartheidstyret i Sydafrika og peger derfor på, at den eneste løsning er at forene de to folk i én demokratisk stat.

»Den ene stat er allerede en realitet. Israel vil aldrig tillade et selvstændigt Palæstina med eget militær. Ikke desto mindre er den eneste reelle løsning et demokrati. Lige rettigheder for israelere og palæstinensere er essentielt. Det vil gøre det muligt at leve sammen i en demokratisk stat. Det er den bedste løsning for både palæstinensere og israelere«.

I årtier har der været krig mellem Israel og Palæstina. Er det ikke naivt at tro, at de pludselig vil kunne leve fredeligt sammen?

"Det er ikke en krig mellem to jævnbyrdige nationer. Der er tale om en kolonimagt, der undertrykker, og et offer, der forsøger at gøre modstand. I årtier har Israel udvidet besættelserne, myrdet og forsøgt at gennemføre etnisk udrensning i Palæstina. Der har da været væbnet modstand fra palæstinensisk side, men størstedelen har været ubevæbnet. Apartheid, kolonialisme og racisme varede flere hundrede år i Sydafrika. At vende 65 års kolonialt styre er relativt let. Især når begge samfund er veluddannede og produktive. Chancerne for succes er tårnhøje og skabt af nødvendigheden. Israel har brug for læger, og palæstinenserne er gode læger. De to lande komplimenterer hinanden".

Men kan du slet ikke forstå israelernes frygt for Hamas' terror?

"Jo, på et følelsesmæssigt plan. Jeg har lige været i Israel, hvor raketterne føg om ørerne på mig. Det er ikke rart. Men enhver israeler ved, at palæstinenserne aldrig har haft en tank, en militærstrategi eller sågar en rigtig hær. Det er udelukkende en irrationel frygt for disse hævngerrige, blodtørstige arabere, der er ude efter os. I virkeligheden har palæstinenserne aldrig udgjort en sikkerhedstrussel mod Israel. Angrebene i Gaza begyndte ikke med Hamas, men da Gazastriben blev etableret. I 2020 vil der være mere end to millioner flygtninge i Gaza. Flygtningene sår tvivl om Israels legitimitet. Derfor er Israel nødt til at gøre noget. Det er ikke selvforsvar, men et fortløbende forsøg på at holde indbyggertallet nede. Det er koldblodigt mord. Palæstinensernes krav er meget enkle: Afslut besættelsen, genopbyg landet, og frigiv fangerne. Hvis Israel ikke bryder sig om raketterne, kan de stoppe dem i morgen. Israel vælger at bevare status quo, og derfor vil modstanden fortsætte. I Gaza er der to muligheder: Dø i kamp eller dø uden kamp. Angrebene fra Israel vil fortsætte uanset hvad".