Billede
Da jeg hørte at Germanwings GWI9525 var styrtet ned i de franske alper den 24. Marts om morgenen, var jeg chokeret, men hvis jeg skal være ærlig, måske ikke helt så chokeret alligevel. Det er ikke fordi, at jeg forventede, at det ville ske, men dette var den femte af den type hændelser indenfor et år. Hvis vi fortsætter den udvikling, bliver vi nød til at genberegne den statistisk set meget lille risiko for at lide en pludselig død ombord på et passagerfly.

Som så mange andre ventede jeg i timerne efter styrtet tålmodigt på de nærmere omstændigheder omkring styrtet. Hvad i alverden kunne få et moderne, om end lidt ældre, første generations Airbus 320 til pludselig at falde fra himlen og smadre ind i en bjergvæg. Jeg havde et par teorier - en af dem var en elektromagnetisk trykbølge (på engelsk EMP, red.) der kom fra en sten fra rummet, der eksploderede højere oppe. Den chokerende stigning i antallet af observerede ildkugler/meteorer gennem de seneste 10 år gør dette til en plausibel årsag. Og det er også muligt, at dette var årsagen til at AF447 styrtede i Stillehavet 8 2009. Men jeg ventede og regnede også med at vente et stykke tid, da efterforskninger af denne slags både kan og bør tage en rum tid af gennemføre.

Når man har med flystyrt at gøre, så er det vigtigste - og også vigtigere end stemmeoptagelser fra cockpittet - Flight Data Recorder'en (FDR) eller Ulykke Data Recorder (UDR). FDR'en gemmer alle instruktioner sendt til elektroniske systemer i en flyvemaskine. Disse indeholder også instruktioner sendt til auto-pilot og sikkerhedssystemerne, de styrer adgang til cockpittet.

Uanset hvilken information man får fra samtaler mellem piloten og styrmanden, så vil de skulle bakkes op eller bekræftes af hårde data fra FDR'en. Det tager naturligvis flere dage eller uger at analysere disse data, så det var overraskende at New York Times, inden der var gået 24 timer kunne citere en anonym "senior militær talsmand" for at sige, at en af piloterne var låst ude af cockpittet af den anden, og at det var årsagen til at flyet styrtede ned. New York Times citere militær-talsmanden:
"Manden udenfor døren banker let men der bliver ikke svaret", sagde efterforskeren. "Og så banker han hårdere på døren og stadig intet svar. Der bliver aldrig svaret. Man kan høre at han prøver at bryde døren op [...] det, der er sikkert, er at når flyet styrter er den anden pilot alene og han åbner ikke døren".
Den lynhurtige offentliggørelse af denne information synes at have undermineret den officielle undersøgelse, der udføres af det franske "kontor for undersøgelse og analyse for civil luftfartssikkerhed" (BEA), der er en civil og ikke militær gren af den franske regering, med ansvar for at undersøge flyulykker. Således er det blevet den narrativ, der er blevet den officielle sandhed om hændelserne ombord på flyet, - det blev bevidst styrtet af anden-piloten Andreas Lubitz.

Mens New York Times var på vej i trykken i onsdags gav chefen for BEA en pressekonference, der var forsigtig og med rimelige forbehold. BEA chefen Remi Jouty fortalte journalister, at mens stemmoptagelsen fra cockpittet havde indehold lyde og stemmer, var der ikke skyggen af en forklaring på, hvorfor flyet styrtede ned, og at det ville tage dage hvis ikke uger at tyde optagelserne. "Der er arbejdet med at forstå hvad der er stemmer, lyde, alarmer, hvilke stemmer hører til hvilke personer", sagde han.

Blot én dag efter den meget hurtige konklusion fra den militære kilde, der blev offentliggjort i New York Times og den forsigtige udmelding fra chefen for BEA, erklærede den offentlige anklager Brice Robin sig ikke desto mindre enig i den militære talsmands konklusion, og besluttede sig for at begynde en straffesag, idet han udtalte at : "målet var at ødelægge flyet". Dette er en alarmerende hastig beslutning for en offentlig anklager, og det får os til at spekulere på, om der var nogen, der havde behov for hurtigt at etablere en narrativ eller fortælling, der ville blive den officielle udlægning af hændelsen, snarere end at vente på en grundig undersøgelse. Faktisk forholder det sig sådan, at idet at fly-styrtet bliver behandlet som en straffesag, så bliver undersøgelsen ikke længere hovedsageligt udført af den civile luftfartsmyndighed BEA.

Hvorvidt det nogensinde bliver muligt, at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse er der rejst tvivl om, da det blev offentliggjort, at det alt afgørende data-kort fra FDR tilsyneladende er forsvundet. Idet FDR'en er blevet fundet, er det svært at forklare, hvordan data-kortet mangler, medmindre der er nogen, der har konfiskeret det med vilje.
Germanwings Airbus A320
© Maxppp /LandovWreckage from the crash. The plane virtually disintegrated.
Efter den første offentliggørelse af grundlæggende informationer fra Cockpit Stemme Optageren om "stemmer" og "låst ude" fra cockpittet, har mainstream medierne arbejdet videre med historien og nogle kyndige personer er sågar gået så langt som til at "forestille" sig, hvad piloten tænkte. For eksempel spekulerede Gordon Rayner, ledende reporter for engelske Telegraph:
Der skete en forandring da Kaptajn Sonderheimer briefede Lubitz om landingen. 27-årige Lubitz blev "kortfattet" men Kaptajn Sonderheimer hæftede sig ikke ved det, hvilket skulle vise sig at blive skæbnesvangert.
Midt i al dette navlepilleri har der været forbløffende lidt mediedækning af øjenvidner, der hørte en eksplosion og så der kom røg ud af flyet umiddelbart før det styrtede. En helikopterpilot fra det franske flyvevåben stationeret i Orange, 30 minutter fra flystyrtet sagde at det franske luftvåben havde modtaget en række samstemmende beretninger fra vidner, der bekræfter dette udsagn. Han bekræftede yderligere, at der var fundet vragdele højere oppe end der, hvor flyet havde ramt bjerget, hvilket i hans perspektiv bekræftede at en del af motoren var blevet "revet løs fra flyet før det ramte bjergsiden".

Men rygtebørsen i mainstream medierne arbejdede allerede på højtryk, og på blot fire dage gik andenpilot Andreas Lubitz fra at være en entusiastisk, udadvendt ung pilot uden nogen tegn på depression og med drømme om at blive kaptajn på de lange ruter, til at være en hårdkogt narcissistisk depressiv person med synsproblemer og en morderisk dødstrang og med "beviser" fra hans hjem, der kunne bekræfte det.

En af de vigtigste data, der bliver brugt som grundlag for "selvmordspilot"-fortællingen, kommer fra den påståede optagelse fra Cockipittet Stemme Optageren, hvor vi får fortalt, at man kan høre Lubitz's åndedræt. Denne påstand er blevet direkte modsagt af Gerard Arnoux, en Air France pilot med 18 års erfaring og talsmand for Frankrig's nationale tilsynsmyndighed for flysikkerhed, der optrådte på "Le Grande Journal" to dage efter styrtet. Arnoux udtalte, at der var tre fejl i den officielle fortælling:
1) Det kan ikke lade sig gøre at høre en pilot's åndedræt på flyets Cockpit Stemme Optager. Arnoux udtaler, at der er utrolig meget støj i cockpittet i første generations Airbus 320erne. Der er så meget larm, at piloterne er nødt til at bruge head sets for at tale sammen. Ideen om at CSO'en kunne opfange Lubitzs åndedræt med så meget baggrundsstøj kan ikke lade sig gøre, ifølge Arnoux.

2) Den officielle fortælling påstår, at efterforskerne hørte et "bip" fra knappen, som Lubitz brugte for at påbegynde flyets dyk. Arnoux afviser kategorisk at denne knap giver lyd fra sig.

3) Arnoux undrer sig også over, hvorfor der ikke er nogen af efterforskerne, der har nævnt, at de hørte den høje vedvarende bip-lyd som cockpit dør konsollen laver, når der bliver indtastet en nød-kode for at åbne døren til cockpittet. Arnoux anerkender at dørens nød-kode kunne overtrumfes af nogen, der indefra cockpittet manuelt holdt lås-knappen trykket ned, men dette ville ikke have stoppet bip-lydene når adgangskoden blev tastet udefra. Dette ville have været det tydeligste tegn på, at en af piloterne var blevet låst ude. Ikke desto mindre er det ikke nævnt en eneste gang. I stedet bliver vi bedt om at stole på hvad dem, der har fået lov til at høre optagelserne, siger om, at nogen "bankede hårdt på døren" og råbte "åben den forbandede dør". Og med al den baggrundsstøj i cockpittet, må de have haft en meget god hørelse.
Det er interessant at høre svaret på Arnoux's kommentarer fra en af de andre paneldeltagere i tv-programmet. Han spørger "så hvorfor ville den offentlige anklager sprede falske informationer? Er der noget de holder skjult?". Svaret fra de andre paneldeltagere er, at han simpelthen må være "fejlinformeret".

Den måde denne "undersøgelse" er blevet håndteret på, har ligheder med Egypt Air Flight 990. Det styrt var højst sandsynligt et resultat af atypiske vejrforhold, der viste sig at overskride grænserne for hvad flyets mekanik kunne holde til. Men fra Boeings perspektiv er fortællingen om en "selvmords-pilot" meget mere finansielt tiltalende, så de gik videre med den og lancerede en strafferetligt efterforskning, til stor frustration for de egyptiske myndigheder.

Mit hjerte rækker ud til alle de omkomnes familier, men jeg har specielt meget medfølelse med Andreas Lubitz familie. De har ikke alene mistet en søn og en bror, men deres minde om ham vil for evigt være farvet af det karaktermord, der er i gang i mainstream medierne i øjeblikket - de foretrækker altid en dramatisk Hollywoodagtig fortælling fremfor en sober og ærlige undersøgelse