Billede
Mens der i de seneste uger har været fokus på præsident Vladimir Putins rolle i forhandlingerne om en ny våbenhvile i det østlige Ukraine, har den russiske præsident haft tid til to meget vigtige udenrigspolitiske besøg - et til Cypern og et til Egypten. Det, som de to lande har til fælles er at de grænser op til den østlige del af Middelhavet, hvis strategiske vigtighed set fra søfartsperspektiv er uhyre stor i den tilspidsede konfrontation mellem NATO og Rusland.

I mere end 2000 år har Middelhavet været et af de farvande der har haft størst strategisk værdi. Det forbinder Mellemøstens olie og gas med markeder i EU. Det forbinder shipping fra det Indiske Ocean, i stigende grad fra Kina, Indien og Sydkorea og resten af Asien med de europæiske markeder og Atlanterhavet gennem den egyptiske Suez kanal. Det forbinder den livsvigtigte russiske sortehavsflådebase på Krim med både Atlanterhavet og det Indiske Ocean. Kort sagt forbinder det Europa, Eurasien og Afrika.

Med dette i mente, lad os kaste et blik på Putins seneste rejseaktiviteter.

Til Kairo

Den 9. Februar mødtes den russiske præsident med Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi i Kairo. Da al-Sisi var chef for Egyptens væbnede styrker og førte an i magtovertagelsen fra den USA-støttede Mohamed Morsi og hans Muslimske Broderskab i 2012, var Putin en af de første der støttede at al-Sisi stillede op til præsident. I august 2014 inviterede Putin al-Sisi til møde i Moskva samtidig med at Washington blev en åben modstander af den egyptiske præsident.

Få detaljer fra det seneste møde i Kairo er blevet offentliggjort, men Putin har udtalt at de var enige om øget samhandel og militært samarbejde og Rusland er begyndt at levere våben til Egypten efter at de har underskrevet et memorandum. Forretningsmæssige aftaler forventes også at være et resultat af Putins to-dages møde, inklusiv en sandsynlig aftale mellem det russiske nyhedsbureau Fossiya Segodnya og Egyptens statsejede avis Al-Ahram.

Et par dage efter at Putin havde mødtes med al-Sisi i Kairo underskrev Rusland og Egypten en aftale om at bygge fire avancerede atomkraftværker i Egypten. Disse vil give et stort skub fremad for Egyptens sparsomme el-net og forsyningsproblemer.

Ved samme lejlighed offentliggjorde al-Sisi at Egypten deltager i Ruslands nye Eurasiatiske Økonomiske Union i form af en fælles frihandelsaftale. Unionen består af Rusland, Hviderusland, Kazakhstan og Armenien. Det var den Ukrainske præsiden Viktor Yanukovichs udtalelser tilbage i november om at Ukraine ville deltage i den Eurasiatiske Union, der udløste USA overlagte statskup på Maidan pladsen.

Cypriotisk havjuvel

To uger efter turen til Kairo modtog præsident Putin den cypriotiske præsident Nicos Anastasiades i Kreml for at snakke om emner af fælles interesse. Anastasiades benyttede lejligheden til at kritisere EU's sanktioner mod Moskva. Han udtalte "det mindste jeg kunne gøre var at aflægge et besøg i Rusland i disse vanskelige tider for at sikre at, på trods af den vanskelige sitation, så kan vi bygge videre på vores forbindelser. Uanset hvilke sanktioner der bliver sat i gang mod Rusland, så har de også indflydelse på andre lande, EU medlemsstater. Det inkluder mit hjemland, der i høj grad er afhængig af Rusland."

Et blik på et kort over Cypern i det østlige Middelhav viser en juvel, rig på olie og gas placeret på et militærstrategisk vigtigt sted.

Selvom det muligvis kan være en fordel for Rusland i forhold til yderligere EU sanktioner, handlede kernen i forhandlingerne om militært samarbejde mellem Cypern og Rusland. Cyperne tilbød den russiske flåde adgang til sine havne til udvalgte formål, "for Russiske fartøjer involveret i anti-terror og anti-pirat arbejde." De russiske skibe vil bruge den cypriotiske havneby Limassol, der har en civil havn og huser mellem 30.000 og 50.000 russiske indbyggere, der udgør en fjerdedel af byens befolkning. I øjeblikket er Ruslands eneste adgang til Middelhavet gennem den syriske havneby Tartus.

Med godkendelse fra den russiske Duma tilbød Putin gældssanering og - udsættelse, hvilket der var et stort behov for og noget der ikke var på tale i forhandlingerne med drakoniske EU siden den cypriotiske krise i 2013. Her konfiskerede EU bankindeståender større end 100.000 Euro, hvilket svarede til indirekte tyveri, som betingelse for deres drakoniske lånepakker. Hundredevis af russiske offshore virkshomheder, der havde hovedsæde på Cypern blev berørt og når man ser tilbage på det, var det tydeligt begyndelsen på strategien fra Washington og Bruxelles med det formål at svække Putins Rusland. Protesterne på Maidan pladsen begyndte seks måneder efter de cypriotiske beslaglæggelser.

På trods af de finansielle transaktioner og økonomisk krigsførelse fra USA's Kontor for Finansiel Terrorisme (officielt kaldet Kontoret for Terrorisme og Finansielle Efterretninger) tilbød Putin denne gang Cypern den gældssanering de så brændende havde brug for. Rusland indvilligede i at omstrukturere et nødlån på 2,5 mia. Euro som Cypern modtog i 2011 og at sænke renten fra 4,5% til 2,5% samt udskyde betalingsfristen til 206-2018 i stedet for næste år.

Relationerne mellem Rusland og Cypern har potentielt endnu større betydning. Cypern har for nyligt bekræftet at der er fundet store mængder olie og i særdeleshed naturgas i landets farvande. Angiveligt er der også snak om at invitere Gazprom til at assistere med udvindelsen. Dette kunne i høj grad underminere USA og NATOs strategi om at blokere South Stream og andre russiske gasforsyninger til EU.

Svaret fra det amerikanse udenrigsministerium på det varmere forhold mellem Rusland og Cypern var klodset, for at sige det mildt. Den amerikanske ambassadør til Cypern John Koenig sendte en besked på Twitter, hvilket ser ud til at være den foretrukne kommunikationsmetode for de amerikanske ambassadører på det sidste. Den blev sendt den 28. Februar umiddelbart efter mordet på oppositionspolitikeren Boris Nemtsov i Moskva: "Hvad tænker befolkningen i Cypern om den seneste uge i Moskva, set herfra? Anastasiades besøg og udtalelser, lejemordet på Nemtsov?" Koenig implicerede på det groveste at der var en forbindelse mellem Anastasiades besøg i Moskva og mordet på Nemtsov, der fandt sted samtidigt. I et andet tweet gik han så langt som at sige at det var Putin, der havde fået Nemtsov myrdet. Koenigs tweet resulterede i et hav af protester på Cypern og Washington offentliggjorde at han ville stoppe som ambassadør og forlade Cypern til juni. Koenig tweeter åbenbart tit sin kollega fra Kiev, USA's ambassdør Deoffrey Pyatt, der trak i trådene sammen med Nuland for at få Ukraine til at gå i opløsning.

Når man analyserer de seneste møder mellem Rusland og Cypern set i lyset af Putins besøg i Kairo, toner der et fascinerende strategisk kort frem, der på ingen måde vækker jubel hos de neo-konservative i Washington eller deres allierede i EU. Vi kan forvente at Washington i det skjulte arbejder på at skabe spændinger mellem Tyrkiet, der er medlem af NATO, og græsk-ortodokse Cypern samtidig med at presset på al-Sisi tager til.

Ikke overraskende trængte tyrkiske kampfly tydeligt ind på græsk luftrum og kundgjorde at de egenhændigt ville afholde live militære kamp-øvelser i løbet af marts måned i det ægæiske hav, der dækkede over store dele af græsk international farvand og den græske ø Limnos, og tændte hermed den geopolitiske gryde i yderligere kog.

I Egypten viste tv-kanaler, kontrolleret af det Obama og CIA støttede Muslimske Broderskab, lækkede videobånd med det formål at stille al-Sisi i et pinligt lys. Båndene forsøger at udstille al-Sisi gennem offentliggørelse af private telefonsamtaler han førte i da han var general i 2012 umiddelbart efter at have væltet Morsi og det Muslimske Broderskab. I samtalerne diskuterede han hvor meget finansiel støtte Morsi bad om fra de allierede i den arabiske Golf, der støttede al-Sisis træk mod det Muslimske Broderskab. Skandalen ser ud til at være ubetydelig idet al-Sisis popularitet i Egypten og støtte fra lederne i den Arabiske Golf synes at være upåvirket. Det tyder på at Washington bliver mere og mere utilpas med Ruslands geopolitiske færden i det østlige Middlehav.

F. William Engdahl er strategisk risko konsulent og underviser. Han har en grad i politik fra Princeton University og er forfatter til best-sellere om olie og geopolitik. Han skriver med eneret for online magasinet "New Eastern Outlook".