Billede
Globalt vokser såvel forskellene på rig og fattig som skaderne på klodens klima. Tilsammen er det en selvforstærkende cocktail, der kan lede til faretruende social instabilitet, lyder det i oplægget til World Economic Forum i Davos

To udfordringer står højt på dagsordenen, når mere end 2.500 ledende repræsentanter for erhvervsliv, politik og internationale organisationer fra i dag mødes i Davos, Schweiz, til det årlige World Economic Forum (WEF): Global ulighed og globale klima- og miljøtrusler. Og ikke mindst koblingen mellem de to påpeges som en fare, der øger den risiko for social instabilitet, som mange af Davos-mødets deltagere synes stærkt bekymrede for.

"Virkningerne af klimaændringer forstærker den voksende kløft mellem rige og fattige," skriver en af WEF-formændene, direktør for Oxfam International Winnie Byanyima, i sit oplæg til mødet.

I sig selv er den globale ulighed et alvorligt alarmsignal for verdens ledere, påpeger hun.

På sidste års møde offentliggjorde Oxfam en opsigtsvækkende statistik, der fortalte, at de 85 rigeste enkeltpersoner i verden har flere penge end den fattigste halvdel af verdens befolkning, dvs. 3,5 milliarder mennesker.

"I dag, et år senere, er det tal blevet endnu mere ekstremt: 80 milliardærer har samme velstand som den halvdel af verdens befolkning, der ligger i bunden," påpeger Winnie Byanyima. Disse 80 multimilliardærer - med Bill Gates fortsat i spidsen - er således i løbet af de seneste fire år tilsammen blevet 600 milliarder dollar rigere og sidder nu netto på 1.900 milliarder dollar. Omvendt er den fattigste halvdel af verdensbefolkningen blevet fattigere siden 2010.

"Fortsætter denne tendens med en stigende andel af velstanden til de rigeste, vil den ene pct. i toppen have mere velstand end de øvrige 99 pct. af menneskeheden om bare to år," vurderer Oxfam.

"Den ekstreme økonomiske ulighed er ude af kontrol og bliver værre. Fra Ghana til Tyskland, fra Sydafrika til Spanien øges gabet mellem rige og fattige hastigt," siger Winnie Byanyima.

Og de menneskeskabte klimaændringer risikerer altså ifølge udviklingsorganisationen at gøre det værre.

"I takt med at temperaturerne stiger, bliver ekstreme vejrfænomener hyppigere og alvorligere. Afgrøder og livsgrundlag ødelægges, og anstrengelserne blandt personer med lav indkomst for at ernære deres familier undergraves. De, der har mindst ansvar, lider mest," hedder det.

Den onde cirkel består i, at desto hårdere tørke, oversvømmelser etc., der rammer klodens udsatte og fattige lande og befolkningsgrupper og derved ødelægger deres økonomi, desto færre ressourcer har disse tilbage til at beskytte sig mod, hvad der måtte være på vej.

De aktuelle risici

Som oplæg til Davos-mødet har World Economic Forum udarbejdet sin 10. årsrapport om de globale trusler, Global Risks 2015, baseret på en rundspørge blandt 900 ledende beslutningstagere fra erhvervsliv, offentlig sektor og forskningsverdenen. Af årets rapport fremgår det, at beslutningstagerne placerer 'ekstreme vejrfænomener' som den globale risiko, der har næststørst sandsynlighed for at ramme - efter 'mellemstatslige, regionale konflikter'. Mens 'vandkrise' og 'fejlslagen klimatilpasning' er henholdsvis nr. ét og nummer fem, når det gælder risici med størst forventet skadevirkning i 2015.


Kommentar: Klimakrisen vi ser i øjnene nu, er ikke den menneskeskabte version vi bliver tudet ørene fuld af i medierne, men en kosmisk forandring (vores naboplaneter oplever også klimaforandringer), men mere om det i senere artikler. Vandkrisen handler mere om grådige og skruppelløse multinationale kræfter der globalt privatiserer vandforsyninger og dermed øger faren i områder med tørke situationer og tilstrækkelig fattigdom. Så en 'fejlslagen klimatilpasning' er nok nærmere at flertallet af folk og medier ikke anerkender at jordens problemer i stort omfang kan skydes i skoen på beslutningtagerne - den økonomiske, politiske og krigsprofiterende elite - der misforvalter jordens rigdomme, for egen vinding, og til de fleste andres nød.


Når det gælder beslutningstagernes risikovurderinger, synes der over de seneste år "at være sket et skift fra generelle økonomiske risici til miljømæssige risici - lige fra klimaændringer til vandforsyningskriser. Selv om dette illustrerer erkendelsen af disse langsomt fremadskridende problemers vigtighed, er det slående så små fremskridt, der er gjort for at håndtere dem, i betragtning af de vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for denne og kommende generationer," hedder det i rapporten til Davos-mødet. Ligesom Oxfams udspil påpeger rapporten tingenes sammenhæng og deres fælles betydning for det, der ligger højt på beslutningstagernes bekymringsliste: faren for den sociale stabilitet.

"Samfundenes skrøbelighed giver anledning til en voksende bekymring, næret af de underliggende økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige udviklinger," hedder det.

Rapporten omtaler den stigende socioøkonomiske ulighed internt i lande som "en betydelig drivkraft bag den sociale skrøbelighed", ligesom "virkningerne af klimaændringer vil lægge yderligere pres på samfundene" og bl.a. kunne udløse pludselige og ukontrollable flygtningestrømme.

"I takt med at samfundene bliver mindre homogene og mindre bundet sammen af fælles værdier samt mere polariserede mellem dem, der har, og dem, der ikke har, bliver de vanskeligere at lede effektivt. Det øger i sig selv risikoen for forlænget økonomisk stagnation og skaber potentiale for en selvforstærkende nedadgående spiral mod socialt kaos," lyder den barske advarsel til de 2.500 deltagere ved starten på årets Davos-møde, der udspiller sig på baggrund af Den Internationale Valutafonds aktuelle nedskrivning af den forventede globale vækst i år til 3,5 pct., herunder blot 1,2 pct. vækst i eurozonen.