© Dni.ruMens børnene drømmer om fred, er det krig som de oplever og lider under.
Den forholdsvis fredelige verden som børnene i Østukraine kendte før 'Maidan' er forlængst væk. Livet under konstante bombninger, nogle gange i beskyttelsesrum, nogle gange uden den ene eller begge forældre og bærende vidne til grusomme oplevelser er noget som giver skar til disse børn på en måde, så selv under den rigtige omsorg og behandling, vil tage lang tid for at hele. Min egen svigermor var 6 år gammel da den tyske hær hurtigt overløb Paris i starten af den Anden Verdenskrig. Selvom angrebet var kort, så efterlod bombningerne, sirenerne og beskyttelsesrummene hende skarret for livet med kronisk nervøsistet og angst angreb. Tænk nu på børnene i Donbass og det fortsatte terrorangreb som Kiev juntaen fører der - for tæt på et år og uden udsigt til nogen hurtig ende.
President Poroshenko er helt klar over at han lader børnene i Donbass lide. Dette blev lavet helt klart i den hadfyldte tale som han gav i Radaen (det ukrainske folketing) sidste år:
...vi [i Ukraine] vil have arbejde - de [i Donbass] vil ikke. Vi vil have folkepensioner - de vil ikke. Vi vil bekymre os om vores børn og pensionisterners - de vil ikke [kunne]. Vores børn vil gå i skole, i børnehaver - deres børn vil sidde i kældre. De ved ikke hvordan man organiserer eller gør noget. Dette er til syvende og sidst hvordan vi vil vinde denne krig.En rapport for nyligt fra FN sagde at de fortsatte kamphandlinger og bombninger i det østlige Ukraine har berørt hverdagen for 1,7 millioner børn, hvoraf mange er blevet tvunget til at leve under jorden:
Ifølge denne video, så siger UNICEF at de har brug for en extra $32 millioner for at kunne imødekomme børnenes essentielle behov - deres materielle behov, hvilket ikke tager de psykologiske behov med i beregningen. Der er som altid masser af penge til våben til at føre krig, men ingen penge til krigens ofre:
Den voksnes stemme og synspunkt er en ting, men hvordan finder et barn mening i det vanvid som de oplever? De følgende videorer giver børnene en stemme:
Her er nogle andre børn som er lidt ældre:
Når børn er udsat for så voldelige begivenheder fører det næsten uundgåeligt til trauma og psykologiske problemer. Den efterfølgende video er et mix af interviews med børn og voksne, deriblandt en psykolog som forklarer hvad hun har bemærket og hvad hun gør ved de problemer som hun møder:
Nogle børn ender op fysisk skadet på livstid, som den følgende video viser:
Børn er de mest udsatte ofre i krig. Selvom denne artikel har fokuseret på Østukraine, så er det samme billede sandt for andre lande som har været eller stadigvæk er krigshærgede. De fleste af dem er ofre for Vestlige overfald og aggression (under dække af at ville "bringe demokrati og frihed etc."), såsom gennem de 13 års krig i Afghanistan (befolkning 31 millioner), 11 års krig i Irak (befolkning 36 millioner), 4 års krig og mayhem i Libyen (befolkning 6 millioner), 4 års krig i Syrien (befolkning 18 millioner). Til denne liste som på ingen måde er fuldstændig, bør også tilføjes det palæstinensiske folk, som har været underkasted krig og terror for adskillige generationer.
Denne tragedie bragede ind til Rusland for halvanden måned siden. 9 år gammel Vanya blev bragt til hospitalet i januar. Under et bombardement af Donetsk eksploderede en granat i gården udenfor Vanyas lejlighedsbebyggelse. Drengen var ved at lege med sin lillebror som døde. Vanya mistede begge ben, den ene arm og synet. Nu er han under behandling i den russiske hovedstad, Moskva
Mange russiske sociale netværk et blevet skabt for at samle penge, legetøj og bøger til sårede børn. Forældrene har tilladelse til at leve i værelserne. Lægerne mener at forældrenes pleje og omsorg vil være det bedste for at fremme helingen.
Lægerne- de bedste eksperter - har gjort alt hvad de havde mulighed for at gøre for at hjælpe Vanya og andre børn til at lede et aktivt liv. Håbene stiger hver eneste dag. Vanya er begyndt at smile , og hans appetit er kommet tilbage.
Børnenes skæbne i de ovenstående tilfælde har ikke været vurderet af den vestlige medie som værende opmærksomheden værd. Den eneste gang som hvor den vestlige medie er interesseret i børns skæbne i disse lande, er når man har brug for den vestlige befolknings sympati og opbakning i salget af endnu en krig. To eksempler som kommer mig på tankerne: Saddam Husseins inkubator baby historie i Irak og Houla massakren i Syrien, begge viste sig senere at være fuldtud konstruerede (non-eksisterende i det første tilfælde, altså ren opdigtning, og et falsk flag i det andet tilfælde) begivenheder som var designed til at 'skabe og kannalisere følelsesmæssigt impakt' og rejse en populær lyst for krig.
Hvad slags ledere og journalister har vi, som bekymrer sig så lidt for børn, og menneskeliv i al almindelighed? Dette er spørgsmålet som folk i den 'frie Vestlige verden' burde stille sig selv og fundere over. Svaret til det spørgsmål vil hjælpe med at dreje den berettigede harme og forargelse derhen hvor den hører hjemme, dvs ikke hen til de af den krigsliderlige elites benævnte syndebukke, hvadenten det er grækere eller muslimer eller jøder eller slavere eller russere. Kun ved rigtigt at forstå sygdommens natur vil vi være istand til at helbrede den sygdom som hærger menneskeheden. Det er også den eneste måde hvorpå vi virkelig kan hjælpe og beskytte børnene i fortiden, nutiden og fremtiden.
Hvorfor er der ingen dansk reaktion på disse lidelser som den dansk støttede regering i Kiev påføre børn. Det har jeg længe undret mig over, men måske er der en forklaring. Det viser sig at de børn, der tilhører den part man anser som fjende ikke anses for værdig til menneskelig behandling eller omtale. Og det er ikke noget nyt. I en Phd undersøgte Kirsten Lylloff, hvad der skete med mange af de tysk børn, der kom til Danmark i slutningen af anden verdenskrig og har skrevet en bog om det: "Barn eller fjende" [Link] Her står der i omtalen fra bogsælgeren:
"Historien om Danmarks og danskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse år ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark på fire måneder i 1945. Med fokus på de uledsagede tyske flygtningebørn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion må betegnes som den største danske humanitære katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men danskerne var på det tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke så dem som mennesker i nød, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optræden' at hjælpe dem. I 1945 døde i Danmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år.Denne afhandling beskæftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede børn blandt flygtningene. Behandlingen af disse børn var hård og uden indføling fra den øverste politiske ledelse. Børnene blev totalt isoleret med pigtråd og bevæbnede vagter, og dermed hindredes den empati for børnene, som måske var opstået, hvis 'almindelige' danskere efter 1945 havde fået lejlighed til at se deres usle forhold."
På engelsk har det tyske magasin Spigel Online en artikel om det [Link] Men der er også nogle på dansk [Link] og her er et resume af Kirsten Lylloffs phd forsvar [Link]
Mangler der en dansk reaktion på de virkninger som krigen har på børn i Østukraine? Måske vindene vender, når der er gået et stykke tid. Blot fordi Danmark støtter Kiev idag, er de ikke sikkert de gør det i morgen, i hvert fald ikke hvis man ser på hvad der tidligere er sket:
[Link] "Frem til Tysklands kapitulation i maj 1945 tjente i alt 6 000 danskere frivilligt i Waffen SS. 2 000 af dem vendte aldrig hjem fra østfronten. De udgør i dag en af de klart største grupper af danskere, der mistede livet under 2. verdenskrig.
Efter Tysklands kapitulation stod de danske veteraner fra østfronten tilbage som uønskede elementer i det danske samfund. Under retsopgøret efter krigen blev ca. 3 300 danske frivillige idømt fængselsstraffe på op til seks år for deres krigsdeltagelse på tysk side. Det på trods af, at den danske samarbejdsregering under krigen havde accepteret, at danskere lovligt kunne melde sig til tysk krigstjeneste."