Billede
Det voksende antal af kræfttilfælde i Serbien er en del af den ikke omtalte følgevirkning af Balkankrigene.

Brugen af brugt uranium ammunitioner af NATO i Kosovo og i de tilstødende områder har medført en drastisk forøgelse af kræfttilfælde i den centrale del af Serbien.

En relevant rapport som blev frigivet i 2014 viser også en betydelig stigning i antallet af patienter med ondartede kræftknuder,, sagde Slobodan Cekaric, chefen for den Serbiske forening imod kræft til Sputnik.

Tilfældene af lymfekræft mellem 1999 og 2012 steg også med 80 procent, hvor dødelige tilfælde steg med 11 procent.

Andre kræftinducerede sygdomme var også under stigning for både mænd og kvinder. Kræft er en af de hyppiste årsager til død rundt omkring i verden. hivlket leder til 8 millioner dødsfald om året.

Dog er ondartede sygdomme vokset hurtigere i Serbien end i Vestueropa og stiger år for år, siger serbiske læger.

Professor Cekaric frygter at 2015 kunne bringe en ny bølge af kræftofre.

Ifølge ekspertvurderinger, så alene i 2013 og 2014 steg kræfttilfældene i Kosovo, nu fri fra det "serbiske diktat", med en voldsom 57 procent.

"Hvis denne tendens fastholdes, så vil Serbien have 5500 registrerede kræftpatienter per million indbyggere i forhold til blot 2000 per million i resten af verden," siger Slobodan Cekaric.

En estimeret 15,000 tons af brugt uranium blev droppet over Serbien gennem NATOs 1999 bombekampagne. To måneder efter bombningerne, registrerede græske eksperter en næsten 30 procent forøgelse i radioaktivitetsniveauet, langt mere end hvad der er nødvendigt for at forårsage kræft og genetiske permutationer resulterende i fødslen af fysiske og åndelige retarderede børn.

"Ti millioner serbere var udsat for stråling gennem NATO bombingerne og er det fortsat i dag... Hvorfor kræver vi ikke erstatning fra dem som bombede os? Jeg har talt om dettte med mange inflydelsesrige personer, men de er ikke eksperter. Dem som er foretrækker ikke at sige noget, fordi det er præcist hvad politikerne foretrækker, at skjule det hele af vejen - dem som var i spidsen dengang, dem som er det idag og måske selv dem som bliver det næste gang, konkluderer Slobodan Cekaric.