Billede
Nye afsløringer om salget af DONG Energy til den amerikanske spekulationsgigant Goldman Sachs er kommet frem i den seneste tid, der blandt andet belyser finansminister Bjarne Corydons beskidte rolle. De dokumenterer, at Danmark ledes af decideret løgnagtige og kriminelle politikere.

Med salget af Dong Energy valgte et flertal i Folketinget og den daværende S-SF-R regering at sælge ud af de fælles værdier til den multinationale spekulant Goldman Sachs til en pris langt under selskabets anslåede værdi. Samtidig overlod man denne kapitalgruppe 'en gylden aktie' med en reel vetoret over energipolitkken.

Salget blev som bekendt hastet igennem i januar 2014. Det vakte en stor og bred modstand og mobilisering mod regeringen og uro i SF, hvis ledelse bakkede salget op, mens store dele af baglandet var imod, og tvang efterfølgende partiet ud af regeringen.

Nye oplysninger i bogen "Det bedste bud" af Anders-Peter Mathiasen, sætter sagen yderligere på spidsen. De afslører, hvordan Bjarne Corydon og hans ministerium på et tidligt tidspunkt foretog et valg både til fordel for privatisering af energiselskabet og for amerikansk finanskapital frem for danske pensionskasser.

For at få deres ønsker igennem benyttede sig af gennemførte løgne og bevidste fortielser. Godt hjulpet af de dominerende medier.

Beslutningen om privatisering af energiområdet og salget af Dong

Selve beslutningen om at gøre energiområdet i Danmark til et profitobjekt blev taget under den tidligere Fogh-regering i tråd med EU's nyliberale privatiseringspolitik. I 2004 blev der indgået et forlig omkring salg af Dong.

Regeringen ønskede en 100 % privatisering, men Socialdemokraterne fik en aftale gennem om at 'kun' 49 % kunne sælges.

Påstanden fra Mogens Lykketoft lød dengang, at ved at bevare 51 % på offentlige hænder ville man bevare den politiske magt. Men reelt var det en åben dør til det senere salg, der har givet Goldman Sachs en afgørende magt over dansk energipolitik.

Dongs direktør Anders Eldrup var kendt for tidligere at have kørt parløb med Mogens Lykketoft som den daværende finansministers departementschef.

Forliget skulle løbe over 10 år og stod altså overfor en genforhandling i 2014.

Skal dansk eller amerikansk finanskapital styre?

I løbet af forligsperioden opbyggede Anders Eldrup et strategisk samarbejde med dansk finanskapital i form af en række pensionskasser, som ATP og PFA.

Eldrup og gruppen omkring ham, den såkaldte 'Guldfirer', udviklede en blomstrende forretning indenfor grøn energi med et kæmpe potentiale på EU's marked, hvor statsstøtteordninger tegnede til at gøre vindmølleindustrien til en kommende pengemaskine

I Storbritannien var der bestræbelser i gang om at få store statstilskud bevilget, og Anders Eldrup førte forhandlinger om en aftale om tre vindmølleparker, der vil kunne give et overskud til Dong på 21 milliarder, hvis statsstøtten går igennem.

Disse planer bremsede den nuværende regering med Bjarne Corydon i spidsen i 2014 i huj og hast inden en ny forhandling af energiforliget. Regeringen valgte her alliancen med amerikansk finanskapital frem for de danske kapitalfonde samlet i pensionskasserne

I 2013 meddelte bestyrelsesformand Fritz Schur, at Dong var i pengenød. Anders Eldrup blev pludselig fyret og Henrik Poulsen indsat som ny administrerende direktør. Samarbejdet med pensionskasserne blev aflivet. Nu skulle Dong i stedet børsnoteres.

Efter at have været et guldæg med store investeringsplaner i en årrække bliver Dong pludselig et nødlidende selskab med akut behov for kapitaltilførsel. En krise bliver pisket op, dele af Dong sælges. 8 måneder senere er dets markedsværdi steget til det tredobbelte!

Henrik Poulsen indleder nu salgsforhandlinger med Goldman Sachs, mens pensionskasserne udelukkes fra forhandlingerne. Deres bud på køb af dele af Dong afvises. PensionDanmarks købstilbud fra denne periode viser sig senere ikke alene at matche Goldman Sachs, men at give et langt bedre pris.

På baggrund af de fortrolighedsdokumenter, det er kutyme at underskrive, kunne de dog ikke gå offentligt ud i debatten med dette.

Fra 2012 starter regeringen en plan for ledelsesskiftet i Dong og forbereder salget til deres amerikanske venner. Standard and Poors sænker Dongs kredtiværdighed og der startes en bagvaskelseskampagne i forhold til ledelsen, der angribes for deres 'astronomiske' lønninger og andre privilegier, der ligger på linje med den øvrige elites, og ikke en sjæl derfra hidtil havde taget anstød af.

Den tidligere embedsmand og succesdirektør Anders Eldrup bliver fyret, men besidder stadig en række bestyrelsesposter, bla. hos AP Møller Mærsk. I forhold til Dong modtog han efterfølgende en fratrædelsesgodtgørelse på knap ni millioner kroner for 'uberettiget fyring'.

Personlige interesser i salget

Gennem ændringer af reglerne købte finansministeriet og Henrik Poulsen sig intern opbakning til salget til GoldmanSachs og skabte mulighed for, at prisen på Dong blev vurderet meget lavt.

Nu blev det tilladt for ledende ansatte i Dong at købe aktier i firmaet. Jo lavere værdien af Dong sættes - jo billigere aktier. Ikke kun for Goldman Sachs, men også for Dongs ledelse.

Noget af det første Henrik Poulsen gjorde efter sin tiltrædelse var at nedskrive værdien af Dong til det halve, hvorefter han selv indkøbte aktier for 6,3 millioner.

Fidusen har allerede vist sig at kaste godt af sig. På et år er Dongs værdi røget pænt i vejret.

Goldman Sachs regnede ved købet med at fordoble dets investering i løbet af 4 år og lagde ikke skjul på dette.

Tilbud fra pensionskasserne

Gennem aktindsigt kan Anders-Peter Mathiasen dokumentere, at pensionskassernes købstilbud tidligt i processen anslog Dongs værdi højere end i det amerikanske tilbud, og hvor fortjenesten undgik at ende i skattely, som Goldmans Sachs med al tydelighed ville.

Ikke desto mindre blev dette tilbud både afslået og hemmeligholdt, også overfor folketinget. Ikke engang partiledere fik lejlighed til at sætte sig ind i baggrund og kontrakter, idet afgørende materiale først blev udleveret til finansudvalget aftenen før den afgørende afstemning.

Sjovt nok er Corydons to nærmeste medarbejdere i finansministeriet gennem hele processen nu begge fyret!

Den påståede krise og det store kapitalbehov hos Dong viste sig at være en løgn. Der var ingen grund til at haste et salg igennem for at 'redde' Dong Energy.

Det skulle da lige være at nå det inden udløbsdatoen for energiforliget - eller måske før den britiske aftale om vindmøller, der øgede Dong Energys værdi med 21 milliarder, blev kendt, så prisen kunne holdes nede på foræringsniveauet?

Den 31. januar - dagen efter den endelige beslutning i finansudvalget om salget til Goldman Sachs - meddelte Dong, at de havde frasolgt deres aktier i havvindmølleparken London Array for 5,8 milliarder. Nyheden druknede i støjen fra SF's udtræden af regeringen.

Medierne omtalte det stort set ikke.

Havde salget været kendt inden den 30. januar havde det trukket tæppet væk under regeringens argument om Dongs 'akutte kapitalbehov'.

Fire dage efter finansministeriets godkendelse af aftalen i 2013 stod det klart, at Dong er meget tæt på at få del i de nye britiske støtteordninger.

Dette var helt tys-tys fra alle sider - også i de danske nyhedsmedier, selvom beslutningen blev offentliggjort i Storbritannien

Se
Record investments of £40 billion in renewable electricity to bring green jobs and growth to the UK
GOV.UK 4. december 2013
Dong på sin side lægger ikke skjul på, hvor de kommende profitter skal komme fra. De reklamerer over for investorer med de gode fremtidsudsigter, som bl.a. den statstøttede vindmølleindustri skal give dem.

Se
Goldman ser guldgrube i DONG
Belingske 30. januar 2013
Berlingske vælger dog først at offentliggøre papirerne umiddelbart efter beslutningen om salget er taget i finansudvaget.

Goldman Sachs slår fast, at Dong er en sikker investering. Helt i modsætning til finansminister Corydon og Thorning-regeringen, der påstår at Goldman Sachs løber en stor risiko og skal sikres mod dette.

"Det bedste bud" afdækker også, at et notat fra kammeradvokaten til Bjarne Corydon få dage før beslutningen om salget blev taget, pålægger regeringen at stoppe salget af dele af Dong til Goldman Sachs, hvis der var mulighed for en bedre pris andetsteds.

Dette notat lagde Corydon i skuffen og holdt det hemmeligt - også for finansudvalget!

Tre måneder efter salget af Dong-aktierne falder den britiske aftale med Dong om havvindmøller på plads, og Dongs værdi stiger med 21 milliarder.

Strategisk samarbejde med amerikansk finanskapital

Hele offensiven for at privatisere områder som energi, der er livsvigtige for en selvstændig stat, er ensbetydende med udsalg af landets suverænitet og politiske selvbestemmelse - hvad enten der sælges til den ene eller anden kapitalgruppe.

Målet om overskud og profit bliver det styrende - frem for hvad der er nyttigt for samfundet på kort og lang sigt.

Valget af amerikansk kapital afslører, hvor tæt den danske stat er strategisk forbundet med denne på alle områder.

Det gælder økonomisk, hvor også EU-medlemskabet arbejder for at lægger forholdene bedst muligt til rette for amerikanske kapitalinteresser gennem handelsaftaler som TTIP.

Og det gælder i lige så høj grad militært - hvor Danmarks deltagelse i USA's imperialistiske krige udgør en anden central side af alliancen.