Vores politikere har tilmed den frækhed at kalde store dele af befolkningen dovne og nassere. De har heller ingen kvaler med at mistænkeliggøre deres medmennesker som mulige "sociale bedragere." Eller at beskylde en hel religion for at være en samling terrorister. Frastødende opførsel er normal opførsel for politikeren.
Jeg ville skamme mig over at ytre sådanne arrogante påstande og generaliseringer om mine egne venner, familie, kolleger, og naboer. Men ikke politikeren. Jeg ville simpelthen ikke kunne se dem i øjnene under familiemiddagen eller til byfesten. Måske er det derfor at politikeren er nødt til at holde sine folkemøder så langt fra folket.
Jeg ville spørge mine medmennesker til råds, før de sendes i krig for at kæmpe og dø for mig og min politik. Jeg ville i samme øjeblik blive klar over, at jeg sad med magten til at sende mennesker i krig for at slå hinanden ihjel. Og jeg ville med det samme frabede mig den magt. Men det gør politikeren ikke. Magten er meningen med politikerens liv. En mening som betyder død, lemlæstelse, destruktion, frygt, flugt, og tortur for millioner af andre mennesker over hele verden. Politikeren mangler medfølelse og respekt for andre mennesker.
Jeg ville skamme mig over konstant at tage fra de fattige og give til de rige. Jeg ville skamme mig over, at give de fattige skylden for de riges gerninger. Jeg ville skamme mig over at sælge noget, som ikke var mit. Jeg ville skamme mig over at have brudt alle mine løfter. Men politikeren skammer sig ikke.
Jeg ville hurtigt blive stemplet som upålidelig af min omgangskreds og nærmeste, hvis jeg konstant løj og gjorde det stik modsatte af hvad jeg havde sagt. Men politikeren charmerer gang på gang sine vælgere til at blive ved med at tro på løgnene. Politikeren er ekspert i manipulation.
Politikeren mangler dømmekraft. Den ene dag tager man dagpenge fra svageste, den anden giver man skattelettelser til de rige og virksomhederne. Offentlighedslov til magthaverne, og massiv overvågning og aflytning af borgerne. Den ene dag svinges sparekniven over sygehus, uddannelse, og sociale ydelser, den anden køber bombefly til 30 milliarder kroner.
Politikeren er overfladisk. Jeg kunne ikke drømme om at tage en selfie med en korrupt selskabstømmer, som lige har røvrendt en hel nation. Jeg kunne aldrig drømme om at tage en selfie med en amerikansk præsident, som har røvrendt en hel verden, og slået tusinder af børn, kvinder og mænd ihjel. Men sådan noget er en drøm for politikeren. Jeg ville føle fysisk ubehag ved at være i selskab med en korrupt selskabstømmer eller en krigsforbryder. Politikeren hygger sig derimod fint i selskab med den slags.
Politikere er mennesker, som vil bestemme over andre mennesker. Politikere er mennesker, som siger et og gør noget andet. Politikere er mennesker uden samvittighed. Politikere er mennesker uden skam i livet. Politikeren udviser aldrig omsorg eller kærlighed for sine medmennesker. Politikeren viser sig aldrig blandt sine medmennesker, og når det en sjælden gang sker, er det bag hegn og politibeskyttelse. Politikeren er et menneske som aldrig svarer på konkrete spørgsmål. Politikeren er ikke i stand til at svare ja eller nej. Politikeren er en uendelig strøm af tomme ord, vildledning, og paroler. Politikerens eneste løsningsmodel er vold, straf og krig.
Hvad siger det om en menneske, som på intet tidspunkt er i tvivl om egne evner og beslutninger? Som på intet tidspunkt angrer eller indrømmer fejl? Mennesker, som ikke synes at tage ved lære af deres fejl? Mennesker, som trods manglende indsigt, anser sig selv for bedrevidende, og håner eksperter og professorer? Håner en hel befolkning? Hvad kalder man et menneske, som kalder andre nassere, mens de selv er blevet taget med fingrene i fadet?
Vi anser normalt vindueskiggere for at være nogen perverse stoddere. Men hvad kalder man mennesker, som ved lov indfører massiv overvågning og aflytning af sine medmennesker? Hvad er det for mennesker, som kræver økonomisk ansvarlighed hos andre, mens deres egen privatøkonomi ofte sejler? Og det på trods af millionlønninger, diæter, pensioner, og gratis rejser på først klasse, som betales af netop dem som politikeren beskylder for at være en samling uansvarlige nassere. Politikere er virkelighedsfjerne.
Definitionen af en politiker minder i uhyggelig grad om definitionen af en psykopat. Her nogle af de adfærdsmæssige symptomer som karakteriserer en psykopat:
- Overfladisk charmerende og gode intellektuelle evner
- Fravær af vrangforestillinger og andre tegn på irrationel tænkning
- Fravær af nervøsitet eller neurotisk karakter
- Upålidelig
- Løgnagtig, falsk, uærlig, vildledende, manipulatorisk
- Mangel på anger og skam
- Asocial adfærd: foragt for, og krænkelse af, andres rettigheder
- Dårlig dømmekraft og lærer ikke af sine erfaringer
- Sygelig selvoptagethed og manglende evne til at elske
- Overfladisk følelsesliv
- Manglende indsigt
- Manglende lydhørhed i personlige relationer
- Mærkelig og frastødende opførsel, både ædru og beruset
- Agerer kortsigtet og kan ikke planlægge på lang sigt, ansvarsløshed
Det er jo nemt nok at spotte det i dem fra Liberal Alliance. Og Bjarne Corydons psykopatiske træk stråler jo ligefrem ud af ham i stride strømme. I Helle Thorning-Schmidts tilfælde er der ingen tvivl. Lars Løkke og staklerne i Dansk Folkeparti? Mette Frederiksen, psykopat. Lene Espersen, psykopat. Trine Bramsen. Margrethe Vestager. Karen Hækkerup. Lykke Friis. Brian Mikkelsen. Psykopater. Der er mange flere. Vi må heller ikke glemme Anders Fogh Rasmussen, stjernepsykopaten som ingen kan nå. Ikke engang Søren Pind, og han helt sikkert psykopat.
Er alle Folketingspartiets 179 medlemmer i en eller anden grad psykopater?
Kommentar: Se også: Blændet af Mørket: Den kollektive fornægtelse af ondskab og dets indflydelse