Billede
En undersøgelse, af University of Colorado Cancer Center blev udgivet i journalen Nicotine & Tobacco Research, viser en ny dimension af rygernes marginalisering: folk der ryger er mindre tilbøjelige til at stemme end deres ikke-rygende ligemænd.

"På den ene led er resultat intuitivt. Vi ved fra tidligere research at rygere i stigende grad er en marginaliseret befolkning, der er involveret i færre organisationer og aktiviteter og med mindre interpersonlig tilled end ikke-rygere. Men hvad vores research viser er at denne marginalisering måske også strækker sig ud over det interpersonlige niveau, med attituder mod politiske systemer og institutioner," siger Karen Albright, PhD, assisterende Professor ved Colorado School of Public healt, og undersøgelsens første forfatter.

Dataen kommer fra Colorado Tobacco Attitudes and Behaviors Study (C-TABS), et spørgeskema der administeredes af Arnold Levinson, PhD, efterforsker ved CU Cancer Center, direktør for Universitetets Helbred Ryge-Stop program, og undersøgelsens hoved forfatter.

Gennem tilfældig nummer opkald, forbandt undersøgelsen sig til 11,626 folk der gennemførte telefon undersøgelsen der søgte ud i et spænd af demografiske, sociale og adfærdsmæssige faktorer. Spørgsmålene indeholdte ryge adfærd og om den adspurgte havde stemt ved et nyligt valg. Alt i alt var 17% af de adspurgte rygere. Med alle andre variabler konstante (inklusive socialøkonomisk status der kraftigt associeres med rygning), var der 60% mindre sandsynlighed for at daglige rygere ville stemme end ikke-rygere.

Undersøgelsen er den første til at kæde en helbred-risiko adfærd med valg deltagelse, der bygger videre på en tidligere svensk undersøgelse, der fandt en sammenhæng mellem rygning og politisk mistillid. At stemme er en direkte adfærdsmæssig måling af civile og politisk engagement, der ihvertilfælde delvist reflekterer tillid til formelle politiske institutioner.

Men Albright understreger at, som med mange undersøgelser der bruger statistikker til at beskrive befolkningers adfærd, skaber undersøgelsen lige så mange spørgsmål som den besvarer, navnlig hvorfor er rygere mindre sandsynlige vælgere. En mulighed er at rygere måske ser politiske institutioner som undertrykkere, i og med de vidtspredte tobaksafgifter og love om rygning indendørs. På en lignende måde kan stigmataet associeret med rygning måske skabe social tilbagetrækning, eller depressive følelser, eller fatalisme, blandt rygere, der kunne føre til nedsat stemme afgivelse.

Albright, Levinson, og kollegaer er i gang med at analysere en anden ny tilkommen række C-TABS data, hvilket Albright efterfølgende håber på at udforske rygeres følelser mod det politiske system, mere kvantitativt.

"Vi får et klarere billede af 'hvad', og håber snart at der bliver tid til at tale med individuelle rygere i disse befolkninger så vi kan begynde på 'hvorfor'," siger Albright.

Journal Henvisning:
  1. K. Albright, N. Hood, M. Ma, A. H. Levinson. Smoking and (Not) Voting: The Negative Relationship Between a Health-Risk Behavior and Political Participation in Colorado. Nicotine & Tobacco Research, 2015; DOI: 10.1093/ntr/ntv098