Skiftende regeringer og kommunerne har i årevis haft stort fokus på at skabe mere målrettet læring for små børn i landets daginstitutioner. Men nu viser en ny, omfattende gennemgang af den internationale forskning på området, at strategien er direkte skadelig i forhold til at forbedre f.eks. børns sprog- og talforståelse.
»Den klokkeklare konklusion er, at jo tidligere man begynder med målstyret læring, jo dårligere går det børnene senere i skolen og uddannelsessystemet,« siger professor i udviklingspsykologi Dion Sommer, der står bag gennemgangen af over 400 internationale forskningsprojekter.
Ifølge Dion Sommer breder systematiserede læringskoncepter sig i disse år i kommunerne. Desuden er det også praksis at teste børnene for at sikre, at de udvikler sig, som de skal, før skolestart.
»Forestillingen er, at små børn kan nå at lære en masse via programmer, som voksne styrer, såkaldt instruktionspædagogik. Men små børn lærer ikke på den måde, og det skræmmende resultat er, at fremtidige kompetencer i sprogforståelse, matematik og naturfag forringes - ikke forbedres, som det ellers er målsætningen,« siger Dion Sommer.
Farlig vej
I stedet bliver børnene mindre motiverede for at lære, mere præstationsangste og mere urolige, viser nogle af de undersøgelser, Dion Sommer refererer til. Og selv om systematiske læringsprogrammer i førskolealderen endnu ikke er så udbredte som i f.eks. USA og Storbritannien, advarer Sommer politikerne mod at gå længere ad den vej.
En af fortalerne for mere struktureret pædagogik og mindre fri leg, professor Niels Egelund, mener, det er vigtigt at måle, om børn lærer det, de skal, i dagtilbuddene:
»Jeg siger ikke, at man skal lave PISA-test i daginstitutionerne. Men det er vigtigt at se, om der sker en progression med børnene. Hvis nogle hænger lidt bagefter, så er der god grund til, at pædagogerne arbejder mere med det pågældende barns udvikling.«
Formand for Børne- og ungeudvalget i Kommunernes Landsforening Anna Mee Allerslev (R) siger, at skoleledere efterspørger mere læringsparate børn.
»Det er svært for skolerne at bryde den negative sociale arv og give alle børn det fulde udbytte af undervisningen, hvis de ikke er skoleparate,« siger hun.
at børn kan lære hvad de vil, meget nemt, og med betydeligt større begejstring når deres egen interesse opstår, og på en brøkdel af den tid det tager skolen at trække usammenhængende fag ned over deres hoveder. Obligatorisk skoling er fængsel for sindet! Ja, det kan selvølgelig bruges til at håndtere arbejdsmarkedet, men prisen er fantasi og kritisk tankegang.