Det er ikke den holdningsløse handling som den politiske elite og medierne vil have os til at tro, når de kalder os for sofavælgere eller taler om spildte stemmer og valgprognoser, som var de i sig selv mål for demokratiet. At lade være med at stemme er at sige ja til alle de muligheder, der er uden for folketingets 179 fastfrosne mandater. Styrk demokratiet, der hvor demokratiet allerede er. I foreninger, på arbejdspladsen, din uddannelse, dit lokalsamfund, til demonstrationer, deltag i den offentlige debat uden for folketinget. Bloker, strejk, besæt! Stem ikke til folketingsvalget! For demokratiets skyld!
I år er der igen folketingsvalg. Vi er vant til at forstå valget som det danske demokratis festdag, hvor alle danske statsborgere via deres stemmeret har mulighed for at beslutte, hvordan vi skal indrette vores samfund. Denne forståelse er vi blevet opdraget med og fået fremført som et indiskutabelt faktum. Vi er blevet fortalt, at mængden af opstillede partier udgør grænserne for, hvad et demokrati — et folkestyre — kan være. Intet kunne være længere fra virkeligheden.
Folketingsvalget giver ikke folket mulighed for at bestemme samfundsudviklingen. For det første fordi folketinget igennem vekslende regeringer og partisammensætninger har vist sig at arbejde udelukkende i forlængelse af den økonomiske elites interesser. Og for det andet fordi folketinget, et nationalt parlament, slet ikke har en reel mulighed for at indrette samfundet efter befolkningens ønsker, fordi vi lever i en verden, der bliver stadigt mere styret af den internationale handels interesser. Blandt andet derfor er Danmark ikke et demokratisk samfund .
Hvorfor stemmer vi? Fordi vi alle konstant bliver bombarderet med propaganda, der fortæller os, at det er en demokratisk pligt at stemme, at man, hvis man ikke stemmer, er en uengageret, ligeglad og udemokratisk sofavælger, der vender demokratiet ryggen. Fra barnsben bliver vi opdraget til, at man selvfølgelig stemmer til folketingsvalget.
Uddannelsessystemet lærer os at blive 'gode demokratisk samfundsborgere', der stemmer. Statsapparatet bruger millioner på kampagner, der skal få os til at stemme. Det så vi for eksempel ved sidste kommunalvalg, hvor alle unge med stemmeret fik en sms, der mindede dem om, at de skulle huske at stemme. Det er lykkedes den politiske elite at cementere stemmeafgivningen som en stærk norm, der bliver håndhævet gennem en effektiv social kontrol. Derfor bliver man mødt med enten moralisme eller medlidenhed, hvis man ikke stemmer.
Folketingsvalget er et ideologisk ritual, som dækker over, at samfundsudviklingen ikke ligger i hænderne på befolkningen. Derimod er den styret af et netværk af nationale og internationale politiske og økonomiske eliter: Multinationale selskaber, de store centralbanker og transnationale organisationer som EU, IMF og WTO. Folketinget er blot et redskab, der bliver brugt af disse magtfulde instanser til at gennemføre deres egne interesser. Politikerne er dukker i magtens rænkespil.
Folketinget er ikke en institution, hvorigennem befolkningen udøver sin magt. Folketinget er tværtimod en institution i et udemokratisk politisk system, hvor en lille politisk og økonomisk elite sidder på magten. Den økonomiske elite har aldrig været stærkere: De rige har aldrig været rigere og der har aldrig levet flere under fattigdomsgrænsen. Samtidigt er velfærdsstaten under afvikling og vores klima er blevet taget som gidsel af de multinationale virksomheder. Imens ser politikerne hjælpeløst til; bundet til at adlyde en række internationale institutioner og virksomheder.
Folketinget er den lovgivende magt... Eller det burde det være. Lovgivningsarbejdet er så omfattende og komplekst, at politikerne ikke kan overskue at tage stilling til det på en kvalificeret måde. Folketingsmedlemmerne indrømmer det selv; det er umuligt dagligt at forholde sig til mange tusinde siders lovtekst. Konsekvensen er, at de enkelte forslag bliver udliciteret til embedsmænd og ekspertkommissioner, der laver det egentligt lovgivningsarbejde. I stedet har politikerne kastet sig over den konstante valgkamp, hvor de 'brander' sig selv og deres partier som private virksomheder, der forsøger at sælge en vare.
Partierne er blevet til topstyrede, udemokratiske private virksomheder, der opretholder en politisk elite, der fjerner sig mere og mere fra befolkningen. Når man ser på den faktisk førte politik, er det tydeligt, at det er ligegyldigt, hvilket parti der er ved magten.
Politiske visioner er blevet til marketingstrategier, der handler om at sælge en politik-vare til vælgerne. Valutaen er stemmer, der kan veksles til statsstøtte, der sammen med salget af ydelser fra andre private virksomheder ('partistøtte') gør det muligt for partierne at føre konstant valgkamp og forurene det offentlige rum med reklamer for deres produkter. Politikerne er reklamesøjler, der gennem benhård medietræning lærer at tale udenom og 'begå sig i medierne'. De gentager de samme evindelige, klichétunge ikke-argumenter for den designerpolitik, som spindoktorer og partibureaukrater har skruet sammen, så den passer bedst til de segmenter i befolkningen, de har udset sig som potentielle kunder i butikken. Når politikerne er færdige med at være politikere og har scoret sig en god pension, kan de være sikre på, at der venter dem et godt job i en af samfundets andre eliter.
Medierne reproducerer og styrker hele denne fadæse. Som et svar på partiernes massive oprustning i presseafdelingerne er der opstået en hær af kommentatorer. Kommentatorerne, der næsten alle er tidligere spindoktorer eller embedsmænd, smører deres indholdsløse og ligegyldige analyser af strategi, spin og positioneringer ud over hele mediebilledet og lykkes med at få mange til at tro, at politik handler om spin. Medierne og partierne arbejder sammen om at fokusere på personer i stedet for politik og får det til at se ud som, at det vigtige er om man kan identificere sig med en politiker eller ej. På den ene side har vi partiernes spindoktorer og de professionelle politikere. På den anden side har vi kommentatorerne, som kun er optaget af at råbe ad hinanden i en ond cirkel, hvor rygter på Christiansborgs gange fremstår som det vigtigste i verden. I den proces er befolkningen blevet fuldstændigt glemt.
Det er intet under, at danskerne finder politikerne utroværdige. Politikerleden har været støt stigende siden 2007, hvor finanskrisen begyndte at bryde ud. Det giver god mening, at politikerleden stiger i krisetider og særligt i 2007 blev det tydeligt for enhver, at folketinget på ingen måde kan 'styre økonomien'. Magten er i stedet udleveret til det internationale (finans)markeds bevægelser. I krisetider bliver det tydeligt, at folketingets magt er udhulet, og at samfundsudviklingen styres af langt mere magtfulde aktører og strukturer. Politikerlede er ikke et demokratisk problem, tværtimod er det et demokratisk sundhedstegn. Politikerlede er den eneste fornuftige reaktion på det danske politiske systems nuværende tilstand. Politikerlede er progressivt!
Det virkelige under er, at de danske vælgere bliver ved med at stemme. Danmark har nogle af verdens højeste stemmeprocenter. Men hvad hvis det ikke vidner om, at det danske 'demokrati' lever i bedste velgående? Hvad hvis det i stedet vidner om, at stemmeafgivningen er blevet en bevidstløs vane, som vi gentager, fordi det nu engang er sådan 'man' gør, og fordi hele samfundets elite lader til at være enige om, at det er vigtigt, at man stemmer?
Folketingsvalget er ikke ligegyldigt. Tværtimod er det en vigtig del af et udemokratisk politisk system. Valget er det blændværk som overhovedet giver systemet et skin af demokrati. Folketingsvalget står i vejen for udviklingen af et virkeligt demokratisk samfund, hvor alle har indflydelse på samfundsudviklingen. Det første, men langt fra sidste skridt på vejen til et demokratisk samfund er at lade være med at stemme. Lad være med at reducere dig til den forbruger af politik, som den politiske elite vil have dig til at være. Forveksl ikke en valgdag hver fjerde år, hvor en elite bestående af de sædvanlige levebrødspolitikere får lov til at sidde fire år før de skal ud til en toppost i erhvervslivet, med demokrati. Lad ikke folketingsvalget være en sovepude for faktisk at engagere dig i demokratiet.
Kritikken af det udemokratiske politiske system, vi lever under, er altafgørende for udviklingen af et egentligt demokrati. Før vi kan begynde at udvikle et demokratisk samfund, må vi først gøre op med forestillingen om, at vi lever i et demokrati. Når det ikke er det store flertal af befolkningen, men en lille politisk og økonomisk elite, der har magten, så er det på tide at gøre noget andet end at stemme. Det er på tide at gøre op med hele det udemokratiske system, ikke bare at forbedre det hist og her.
Samtlige af de politiske partier er en del af det udemokratiske system. Derfor kan de umuligt være udgangspunktet for udviklingen af et demokratisk projekt. Uanset hvor meget enkelte partier forsøger at profilere sig på at være anderledes, mere demokratisk sindede, eller at gøre tingene på en anden måde, undslipper ingen partier det politiske system, som de udgør en helt central del af. Udvælgelsen af det rette forbrugersegment, der gerne vil købe ens varer, er tværtimod en vigtig del af politik-producenternes salgsstrategi. At profilere sig på at være anderledes er en reklamestrategi. Uanset hvad, er 'vælgerne' reduceret til en bestemt type forbrugere. Derfor er det ikke bedre at stemme end at lade være. At stemme er at stemme på én samlet politisk elite, der uanset mindre forskelle er med til at opretholde det nuværende udemokratiske system.
Det er ikke neutralt at stemme. I dag er den bedste måde, at handle demokratisk på, derfor at lade være med at stemme for at gøre noget andet. Der er tusinde andre måder at engagere sig politisk på og handle demokratisk: I foreninger, på arbejdspladsen, din uddannelse, dit lokalsamfund, til demonstrationer. Styrk demokratiet, der hvor demokratiet allerede er. Den demokratiske virkelighed er uden for folketinget!
Gør modstand. Tag sagen i egne hænder. Slut dig sammen med andre. Stem ikke ikke til folketingsvalget!
Kommentar: Fra kampagnens hjemmeside: For bedre at forstå hvem der egenligt regerer, så læs: Elitens bedste trick er overbevisningen om at den ikke eksisterer