Middle East map
© Ralph Peters, Chris Broz
Den sprængfarlige storpolitiske situation i Mellemøsten, østeuropa og sydøstasien nærmer sig et point of no return - de forskellige parter i den kommende globale konflikt er i fuld sving med at positionere sig i forhold til deres egne strategiske og geopolitiske interesser og interessesfærer.

Syriens præsident har lige holdt en sjælden og væsentlig tale, hvor han gør rede for den øjeblikkelige militær-politiske situation i Syriens forskellige kampzoner. Den syriske hær, Hezbollahs elite-enheder og irakiske, afghanske og sågar Houthi styrker fra Yemen er igang med flere store militære operationer på én gang, som kræver koncentration af særdeles store styrker - det foregår i Aleppos ruin-helvede, den vigtige bjergby Zabadani tæt ved Libanon, befrielses aktion af oldtidsbyen Palmyra og den nærliggende kæmpe flyvebase og by Tadmud,(der lige er blevet generobret af syriske og iranske special tropper) - det foregår i Golan højderne og i syriens drusiske områder i syd og det er igang i Hasakah og Deir Ez Zour enklaven i nordøstsyrien samt i kyst provinsen Latakia. Alle disse war theaters har fået den syriske militærledelse til at trække sig tilbage fra syriens store ørken områder i øst og nordøst.

Assads overkommando er nu i færd med at omorganisere syriens væbnede styrker til kun at have 3 kommando centraler under stærk iransk, russisk, irakisk, og gud hjælpe mig, også nordkoreansk indflydelse. Dette skulle effektivisere planlægningen i forhold til tidligere. Assad er under et voldsomt pres som vi ved, men hele mellemøsten er i fuld politisk nyorientering/realignments, med de iranske såkaldte atomaftaler i hus, og med en U.S.-amerikansk præsidents administration, der åbenlyst nu taler om den arabiske verdens opløsning som vi kender den, ifølge israelske debka files, så har saudiaraberne på deres grædende knæ tigget Rusland om et tæt partnerskab, atomsamarbejde, olie, gas, iskander missiler,og russisk fremstillede torpedobåde.

Saudiarabien er kommet i en livsfarlig situation hvor kongehusets overlevelse er på spil. Saudiernes kamp mod Yemen kan ikke vindes og denne konflikt truer nu med at ramme kongedømmet hårdt, flere stammer i det sydlige Najran område har erklæret deres broderskab med yemenitterne og er nu i væbnet kamp med de saudiske styrker, Ahrar al Najran guerillaerne har erobret flere militær baser og en stor lufthavn i regionen, samtidig med det har ISIS foretaget flere bombe sprængninger af flere shia-muslimske moskeer i Al Hasa regionen, hvilket kan medføre en shiitisk opstand i denne del af landet. Saudiarabien har ikke længere kontrol over ISIS religiøse og militære ledelse der er infiltreret af gamle irakiske Baath-officerer og efterretningsfolk.

I Bahrain er den shiitiske befolkning fuldt ud klar over at deres opstand er en direkte trussel mod saudirabiens overherredømme i golfen og opstand er i den senere tid blevet mere voldsom og langt mere organiseret af de shiitiske partier,som har oprettet en koordinations central i den sydiranske by Bandar Abbas, støttet af den iranske revolutionsgarde Al Quds brigaderne.

Irans tætte militære relationer til iraks magtfulde shia- mililitser, 400.000 mand og Irans direkte intervention i det irakiske morads, boots on the ground, samt Irans og hezbollahs støtte til Ansarullahs og deres allieredes kamp i Yemen, gør at Saudiarabien føler at USA har stukket den nye kong Salman Abderaziz Bin Saud i ryggen, ved at give efter for iranernes atomambitioner. Oven i alt dette er Oman og Iran lige blevet enige om en kæmpemæssig gas aftale på over 60 milliarder dollars der giver Iran adgang til omanitisk territorium.

Saudiaraberne føler sig også helt eller delvist forrådt af deres gamle protektor Pakistan, der ikke er kommet dem til undsætning i Yemen og det pakistanske styre flirter åbenlyst med Syrien, Iran og Rusland.

Nå, men tilbage til situationen imellem Syrien og Tyrkiet. Tyrkiets Erdogan er efter han tabte parlamentsvalget i juni så hans parti ikke kan danne regering alene og det tyrkiske nationalistiske og socialistiske kurdiske parti HDP for første gang kom i parlamentet, usikker på hvilken kurs han skal tage. I disse dage er Erdogan på officielt statsbesøg i Kina hvor han bla. vil underskrive en våbenkontrakt for milliarder. Tyrkiet vil købe kinesiske missil-systemer trods højlydt modstand fra USA og NATO. Nu svinger Tyrkiet igen 180 grader og tillader USA at bruge flybaser i landet. Tyrkiet og USA har i hemmelige aftaler givet tyrkerne grønt lys til at angribe og ødelægge syrisk-kurdiske YPG og tyrkisk-kurdiske PKK/Kadek, Tyrkiet dropper bomber mod et lille ISIS kontrolleret område på 90 gange 50 kvadrat km. Dette område i nordsyrien skal åbenbart reserveres en ny anti-Assad styrke som USA træner i Tyrkiet, Kosovo og Albanien, de såkalt moderate. Denne aftale er begyndelsen til en flyve-forbudszone og en reel militær intervention.


Ruslands Putin har dog før Tyrkiets kovending haft en længere samtale med Erdogan og her har Putin udtrykt sit ønske om at skabe en ny bred koalition, der for alvor tager kampen op mod ISIS, en koalition hvor Iran og Ægypten, Rusland, Kina, Pakistan, Indien og andre vil kunne deltage - dette russisk-kinesiske anti-ISIS initiativ vil være et mareridt for USA's planer for Mellemøsten, Centralasien, Kaukasus og Balkan. Men derom en anden gang.

Pas på jer selv og hinanden.
- Cvitch