USA frygter at den amerikanske dollar og Bretton Woods systemet bliver overhalet af at konkurrerende finansiel system og deres svar har været at at forsøge at skade det kinisiske marked og øge værdien af den kinesiske valuta. Kina har svaret ved at regulere markederne og en finanspolitisk lempelse for at kunne fastholde den lave pris for kinesisk producerede varer og eksport.
Beijings finanspolitiske lempelse er en reaktion eller et svar på Washington og Wall Streets financielle manipulation. Ydermere havde Washington aldrig forestillet sig at Beijing ville svare igen ved at sælge ud af deres beholdning af US Treasury bonds. I stedet for det hysteri vi ser over den kinesiske økonomi "burde den amerikanske dollars forestående kollaps have alle investorernes opmærksomhed", advarer en amerikansk økonom (Peter Schiff). Schiffs stemme er en blandt mange analytikere, der påpeger at snakken om at den kinesiske økonomi er ved at tabe pusten er overdreven og ondsindet.
Økonomisk krig mod Kina og Rusland: Amerikas krig mod "Skæbnefællesskabet"
I takt med at den finansielle struktur bliver ændret af Kina og Rusland, bliver den amerikanske dollar gradvist neutraliseret som en af Washingtons foretrukne våben. Selv det monopol som Washingtons Bretton Woods system, der blev skabt af den Internationale Valuta Fond (IMF) og Verdensbanken, udgør bliver direkte udfordret. Selvom de ikke udgør et alternativ til en neoliberal økonomi, så har BRICS New Development Bank, NDB, (den nye udviklingsbank, red.) og Beijings Asian Infrastructure Investment Bank, AIIB, (den asiatiske infrastruktur-investeringsbank, red.) taget kampen op mod Bretton Woods systemet ved at etablere en rivaliserende finansiel struktur.
Det amerikanske imperium er bevidst om de tiltag, der blev gjort for at etablere en konkurrerende finansiel verdensorden. Politikere I Washington, Pentagon (det amerikanse forsvarsministerium, red.) og på Wall Street så med bekymring på det kombinerede topmøde mellem BRICS landene og Shanghai Cooperation Organisation I den russiske by Ufa. Indtil da havde de ført en information/propaganda-, energi-, finansmarkeds- og valutakrig og generel økonomisk krig mod Rusland. Efter Ufa har de udviddet krigen på finansmarkederne og valutaområdet til også at dække Kina.
Banker og regeringer I EU havde overvejet og undersøgt mulighederne for at bruge den kinesiske valuta, renminbi/yuan, som reservevaluta. Renminbien var attraktiv grundet sin stabilitet. Dette bekymrede Washington og Wall Street og var en af grundene til at valuta- og finanskrigen mod Rusland og Kina blev eskaleret.
Ved at bruge spekulation som et psykologisk våben samt markedsmanipulation udførte USA et finansielt angreb mod kineserne. Dette blev gjort ved et forsøg på at få det kinesiske aktiemarket til at falde eller krakke og derved skade investorernes tillid til den kinesiske økonomi og aktier. Beijing reagerede hurtigt ved at indføre kontroller på hvor store salg af aktiver, der kunne foretages, hvilket forhindrede en snebold-effekt hvor flere og flere solgte deres aktier og dette demonterede den amerikanske finansielle bombe.
Da prisen på renmini begyndte at stige indførte Beijing en finanspolitisk lempelse (quantative easing) for at devaluere den nationale valuta, som et middel til at opretholde eksporten. Den amerikanske kongress og det Hvide Hus gjorde højlydte indsigelser. De anklagede kinserne for finansiel manipulation og krævdede at Beijing ikke måtte gøre noget, for at justere på renminbiens værdi. Det man ønskede I Washington var at kineserne lod værdien af renminbien stige og derigennem at forstyrre den kinesiske økonomi og de kinesiske markeder.
Den kinesiske drage slår igen: Beijing sælger ud af deres amerikanske statsgældsbeviser
Hvis man skubber til Kina, så skubber Kina tilbage. Beijing stoppede ikke da de havde indført reguleringer. Kina tog skridt, der chokerede Wall Street og gav Washington en advarsel.
Mens amerikanske finansielle institutioner prøvede på at skade investorernes tillid til Kina gennem psykologiske metoder, og hævdede at den kinesiske økonomi var ved at miste pusten samt at de kinesiske markeder var I frit fald, offentliggjorde Beijing at de de havde købt 600 tons guld indenfor en måned og at People's Bank of China havde skilt sig af med 17 milliarder US dollars fra deres udenlandske valutareserver. Kinas udenlandske valutareserver - hvis man ser bort fra reserverne fra Hong Kong Special Administrative Region og Macau Special Administrative Region - var 3,71 billioner (3.711.143 millioner) US dollars I maj 2015. Dette var faldet til 3,69 billioner US dollars I juni 2015.
Zero Hedge, en hjemmeside om finansmarkederne, der havde fulgt udviklingen, forklarede hvad de havde fundet ud af, der skete. "Vi sammenholdt ændringen I Kinas valutareserver med de samlede statsgældsbeholdninger I Kina og deres "anonyme" offshore statsgælds-forhandler Euroclear ('Belgien'), der blev offentliggjort af TIC, og opdagede den dramatiske sammenhæng, vi havde opdaget I maj måned blev ved - nemlig at stort set hele ændringen I de kinesiske valutareserver kom fra Kinas beholdning af amerikanske statsgældsbeviser."
Den centrale pointe her var at Kina har solgt for 107 milliarder amerikanske statsgældsbeviser indtil videre I 2015. "Ved at følge Kinas finansielle transaktioner I Belgien, kunne Zero Hedge regne ud at Beijing havde skilt sig af med 143 milliarder US dollar I løbet af tre måneder. Et par måneder senere, I august, skilte kineserne sig af med yderligere 100 milliarder US dollars over en periode på to uger.
Dagen efter, den 27. August, bekræftede Bloomberg, hvad Zero Hedge havde fundet ud af. En Bloomberg rapport forklarede følgende: "People's Bank of China har skilt sig af med dollars og har købt yuan for at opretholde valutakursen, en politik, der har medført et fald på 315 milliarder dollar I deres fremmed valuta reserver over de seneste 12 måneder. Beholdningen på 3,65 trillioner dollars vil falde I størrelsesordenen 40 milliarder dollar per måned I resten af 2015 som følge af inteventionen, ifølge det gennemsnitlige estimat I en Bloomberg undersøgelse."
Mens Bloomberg fremhævede at kineserne brugte amerikanske dollar til at købe deres egen valuta, nævnte de I en sidebemærkning "fra et strategisk perspektiv har det sikkert været Kinas intention at finde det rette tidspunkt at skille sig af med nogen af deres overdrevent store beholdning af amerikanske statsgældsbeviser", gennem citat fra en økonom fra Reorient Financial Markets Limited I Hong Kong.
Den kinesiske renminbi overhaler den amerikanske dollar
Wall Street burder bekymre sig over de hjemlige økonomiske problemer I USA I stedet for at prøve at underminere Kina. Snakken om den stagnerende kinesiske økonomi er delvist en distratktion. Den fjerner opmærksomheden fra den amerikanske nedgang og har til formål at styrke Washingtons og Wall Streets arbejde med at få Beijing under kontrol. Kina fortsætter imidlertid ufortrødent.
Beijing valgte Qatar som deres først clearing house I Mellemøsten og Nordafrika for regionale valutamarkeder I april 2015. Clearing house'et hedder Qatar Renminbi Centre. Det vil gå udenom det amerikanske finansielle system og give den Kinesiske Folkerepublik større adgang til olie og naturgas fra Mellemøsten og Nordafrika.
På trods af Washingstons og Wall Streets håb om det modsatte, fortsætter the Silk World Order (Silkeverdensordenen, red.)
Kommentar: Er dollaren I overhængende fare for at miste status som verdensvaluta til yuan'en? De fleste centralbanker I andre lande ligger inde med en masse Federal Reserve Notes (disse kan omveksles til dollar, red.) til brug på kapitalmarkederne. Yuan'en er ikke en del af de øverste fire valautaer efter dollaren (euro, yen, engelske pund og schweizerfranc). Ikke desto mindre tegner fremtiden lys af flere grunde: amerikanerne bliver fattigere, mens kineserne bliver rigere, den kinesiske middelklasse bliver fire gange så stor som den amerikanske, yuan'en bruges allerede til handle med Australien og Japan I stedet for dollar, Kinas samlede varehandel har overhalet den amerikansek målt på værdi, det amerikanske hjemmemarked er 310 millioner, mends det kinesiske er 1,3 milliarder forbrugere.
For at gøre en lang historie kort: USA trykker så mange penge det har behov for I forsøget på at forblive førende. Men disse penge er ikke funderet på reele aktiver og er derfor tomme værdier. Tomme værdier, kan man ikke bygge en førerposition på ret længe.