Billede
© Martin Popek
Martin Popek har taget disse utrolige billeder af røde Sprites i nattehimlen over det nordvestlige Polen, den 1. September. Fænomænet opstod under en såkaldt Mesoscale Convective System, en klynge af forstærkede tordenstorme, der indenfor 1½ time bød på 22 røde Sprites, eller 'røde feer' som de også kaldes.
Billede
© Martin Popek

Popek brugte til optagelsen et Watec 910hx og en Super Takumar 20/1,4 linse.
Billede
© Martin Popek
"Red Sprites"

...blev de opkaldt, efter de i 1989 blev fotograferet af amerikanske forskere fra University of Minnesota. Det skete ved en ren tilfældighed, de havde aldrig været fotograferet tidligere, men der havde været beretninger om nogle fjerne røde glimt på himlen, så der har formodentlig været tidligere visuelle observationer, men man har ikke vidst hvad det var. Navnet kommer af, at de ligner "air spirits" altså luftånder. Ofte kaldes de bare sprites. Den danske betegnelse er "røde feer".

Sprites minder måske lidt om lyn, fordi der er et kort glimt, i form af en aflang struktur på himlen og de udløses over kraftigt tordenvejr, men sprites består af kold plasma, i modsætning til de ekstremt varme lyn. Efter 1989, da de første billeder blev taget, begyndte videnskaben at interessere sig for fænomenet. Den 15. august 2012 blev sprites fotograferet i Danmark - for første gang.

Sprites er kæmpestore, de dannes i en højde af 50-95 kilometer, de opstår få millisekunder efter et kraftigt lyn i tordenvejret nedenunder. Man regner med at kun ganske få lyn er i stand til at producere sprites. Almindelige negativt ladede lyn kan have en strømstyrke på 30.000 ampere, positivt ladede lyn udspringer som regel fra toppen af en velvoksen tordensky og kan have en strømstyrke på 300.000 ampere. Når disse kæmpelyn slår ned, kan de samtidigt trigge sprites højt oppe i mesosfæren. Effekten i sprites kan være så stor som 5-50 gigawatt.

Kilde:
Hvad i Himlen

Andre Kilder:

Amateur storm chasing forum
Space Weather Gallery