Opium Den
© n/aEr en hierarkisk opbygget civilisation et stofmisbrugs skøre drøm?
Indledning

Hvad topper listen af menneskeartens karakteristika? Mens vores syn på os selv næppe kunne undgå at understrege vores resultater inden for ingeniørvidenskab, kunst, medicin, rumfart og lignende, ville agerbrug i en mere nøgtern vurdering sandsynligvis fortrænge alle andre kandidater til en topplacering. De fleste af menneskehedens resultater har fulgt denne ene. Næsten uden undtagelse bliver livet hos alle mennesker på jorden opretholdt i kraft af landbrug. Bort set fra ganske få undtagelser beskæftiger ingen anden art sig med dyrkning. Praktisk talt alt opdyrkeligt land i verden udnyttes. Alligevel begyndte agerdyrkningen for blot få tusinde år siden, længe efter tilsynekomsten af det anatomiske moderne menneske.

I betragtning af hvor hurtig og omfattende denne revolution var for den menneskelige biologi, er det helt ekstraordinært, at der ikke findes nogen alment accepteret model, der redegør for agerbrugets opståen. Faktisk har en voksende række af argumenter i de senere år antydet, at agerbruget i virkeligheden var langt fra at være et naturligt og opadgående udviklingstrin, men at det faktisk i almindelighed ledte til en lavere livskvalitet.

Jæger og samler samfund udfører typisk mindre arbejde for den samme mængde mad, er sundere og er mindre udsatte for hungersnød end primitive agerbrugere (Lee & DeVore 1968, Cohen 1977, 1989).

En biologisk vurdering af hvad der er blevet kaldet agerbruget mysterium kunne udtrykke de med enkle etologiske udtryk: hvorfor var denne adfærd (agerbrug) forstærket (og siden valgt) hvis den ikke resulterede i bedre tilpasning end de som var resultatet af jæger-samler eller fouragerende økonomier?

Dette paradoks er ansvarlig for et væld af modeller for agerbrugets oprindelse. "Få emner i forhistorien", bemærker Hayden (1990) "har givet anledning til så meget diskussion og resulteret i så få tilfredsstillende svar som forsøgene på at forklare, hvorfor jæger/samlere begyndte at dyrke planter og holde dyr. Klimaforandring, befolkningstryk, sedentisme, ressourcekoncentration som følge af ørkenspredning, pigers hormoner, ejerskab over landområder, genialitet, ritualer, planlægning af konflikter, vilkårlige genetiske variationer, naturlig selektion, tilpasning over en bred front og undskyldninger med angivelse af mange årsager til ikke at forklare, er alle blevet fremført for at forklare domesticering. Alle er behæftet med væsentlige fejl ... de data, der findes, stemmer ikke godt overens med nogen af disse modeller. "

Nye opdagelser af potentielt psykoaktive substanser i visse landbrugsprodukter - korn og mælk - giver et yderligere perspektiv på indførslen af agerbrug og de adfærdsmæssige forandringer ("civilisation"), som fulgte den. I dette papir gennemgår vi beviserne for de stoflignenden egenskaber ved disse madvarer og viser dernæst, hvordan de kan hjælpe med at løse det biologiske mysterium, vi lige har beskrevet.

Agerbrugets og civilisationens opståen i neolitikum (yngre stenalder)

Overgangen til agerbrug

For omkring 10.000 år siden begyndte grupper af mennesker i adskillige områder rundt om i verden at opgive den nomadiske livsstil som havde være succesrig, universel og stort set uændret gennem årtusinder (Lee & DeVore 1968). De begyndte at samle, så dyrke og slå sig ned omkring stykker med korngræsser og at domesticere dyr for gennem dem at få mad, arbejde, skind og andre materialer, og mælk.

Landbrug, hovedsageligt baseret på hvede og byg, optrådte først i Mellemøsten og spredte sig hurtigt til det vestlige Asien, Ægypten og Europa. De tidligste civilisationer var alle afhængige af først og fremmest korndyrkning. Kultivering af frugttræer begyndte først tre tusind år senere, igen i Mellemøsten, og grønsager og andre afgrøder fulgte (Zohari 1986). Dyrkning af ris begyndte i Asien for omkring 7000 år siden (Stark 1986).

Indtil i dag, er to tredjedele af de fleste menneskers proteinindtag kornbaseret. (I vesten er kornforbruget i det 20. århundrede faldet svagt til fordel for kød, sukker, fedt og så videre.) De respektive bidrag af hver kornart til verdens totale produktion er: hvede (28%), mais (27%), ris (25%), byg (10%) (Pedersen et al. 1989).

Kostændringer som følge af agerbrug

Det moderne menneskes kost er meget forskellig fra den, man finder hos tætbeslægtede primater og næsten helt sikkert tidlige menneskeaber (Gordon, 1987). Selv om der er uenighed om, hvad mennesket spiste før landbruget, indgik korn og mælk helt afgjort ikke i kosten i væsentlige mængder. Forrådslagre og oparbejdningsredskaber nødvendige for et betydeligt forbrug af kornprodukter optræder ikke før yngre stenalder (Washburn & Lancaster, 1968). Mælkeprodukter var ikke tilgængelige i større mængder før begyndelsen af husdyrholdet.

Kosten hos de tidlige menneskeaber (fra for omkring fire millioner år siden), der udviklede sig fra den hos de primate forfædre, bestod hovedsagelig af frugter, nødder og planter og lidt kød - ting der kunne samles og spises med lille eller ingen forarbejdning.

Sammenligninger af anatomien hos primater og fossilerede menneskeaber, bavianer og mennesker (Peters & O'Brien 1981, Kay 1985), så vel som mikroskopanalyser af slidmønstre på fossilerede tænder (Walker 1981, Peuch et al.1983), indikerer at
australopitheciner var, "for det meste frugtspisende altædere med et kostmønster, der ligner det man finder hos moderne chimpanser" (Susman 1987:171).

Kosten hos anatomisk set moderne mennesker, (fra omkring 30.000 år siden), i tiden før agerbruget, blev mere varieret, men bestod stadig af kød, frugter, nødder, bælgfrugter, spiselige rødder og rodknolde, hvor indtagelsen af kornfrø kun øgedes imod slutningen af den pleistocæne epoke (fx Constantini 1989 og efterfølgende kapitler i Harris og Hillman 1989).

Civilisationens opståen

I løbet af få tusind år fra man gik i gang med korndyrkning, begyndte den gamle jæger-samler form for social organisation at gå i forfald. Store, hierarkisk organiserede samfund opstod, centreret omkring landsbyer og senere byer. Med civilisationens og statens opståen kom socioøkonomiske klasser, jobspecialisering, regeringer og hære.

Størrelsen af befolkninger, der levede som koordinerede enheder, steg dramatisk i forhold til normen før agerbrugets begyndelse. Mens jæger-samlerne levede i egalitære, autonome grupper på omkring 20 tætforbundne personer, med højst et stamme niveau af organisation over sig, havde agerbrugslandsbyerne 50-200 indbyggere, og de tidlige byer 10.000 eller flere. Folk "måtte lære at holde dybt rodfæstede kræfter i ave, som arbejdede for at øge konflikter og vold i store grupper" (Pfeiffer 1977:438).

Agerbrug og civilisation betød enden for nomadelivet - en metode til livets underhold med kortsigtede mål og belønninger - og begyndelsen (for de fleste) på regelmæssigt
anstrengende arbejde, rettet mod fremtidige belønninger og de overordnedes krav.

'Med ankomsten af store samfund, dyrkede familier ikke længere jorden alene for sig selv og deres nærmeste, men for fremmede og for fremtiden. De arbejdede hele dagen i stedet for nogle få timer om dagen, som jæger-samlerne havde gjort. Der var tidsplaner, kvoter, tilsynsførende, og afstraffelser for at drive den af (Pfeiffer 1977:21).

Forklaring på agerbrugets og civilisationens oprindelse

Fænomenet med menneskelig agerbrug og civilisation er interessante i etologisk henseende, fordi (1) praktisk taget ingen anden art lever på den måde, og (2) mennesker levede ikke på den måde indtil for relativt nyligt.

Hvorfor er denne livsmåde blevet valgt, og hvorfor er den blevet dominerende hos den menneskelige art?

Vanskeligheder ved at forklare agerbruget

Indtil de seneste årtier blev agerbruget set som et grundlæggende fremskridt: folk lærte at plante frø som fik afgrøder til at gro, og denne nye forbedrede fødekilde ledte til større befolkninger, permanente gårde og byliv, mere fritid og dernæst til specialisering, skriftsprog, teknologiske fremskridt og civilisation.

Det er nu klart at agerbruget blev indført på trods af visse ulemper ved denne livsstil (fx Flannery 1973, Henry 1989). Der er en betydelig mængde litteratur (fx Reed 1977), ikke kun om hvordan agerbruget begyndte, men hvorfor.

Palæopatologiske og komparative studier viser, at sundheden forringedes i befolkninger, som indførte agerbruget og kun i moderne tider er kommet op på de niveauer, de havde før agerbrugets indførsel. Dette kan til dels tilskrives spredningen af infektioner i overbefolkede byer, men er hovedsageligt en følge af et fald i kostens kvalitet, som fulgte det intensive landbrug (Cohen 1989).

Mennesker i mange dele af verden forblev jæger-samlere indtil for ganske nylig. Selv om de var ganske klar over agerbrugets eksistens og metoder, afslog de at beskæftige sig med det. (Lee & DeVore 1968, Harris 1977).

Sohen (1977:141) opsummerede problemet ved at spørge: "Hvis agerbrug hverken giver bedre kost eller større fødevarepålidelighed, eller gør det lettere, men omvendt lader til at give en dårligere kost, mindre pålidelighed, med større arbejdsomkostninger, hvorfor er der så nogen, der bliver landmand?"

Der er blevet givet mange forklaringer, ofte centreret omkring en særlig faktor som tvang indførslen af agerbrug, såsom miljø- eller befolkningstryk (for gennemgange af disse muligheder se Rindos 1984, Pryor 1986, Redding 1988, Blumler & Byrne 1991). Alle disse modeller har været udsat for omfattende kritik, og der er ikke nogen bredt accepteret forklaring på agerbrugets oprindelse.

Problemer med at forklare civilisation

Et lignende problem udgøres af tilsynekomsten af byer og stater overalt i verden efter at landbruget var blevet indført, og igen er der en stor mængde litteratur, som beskæftiger sig med at forklare det (fx Claessen & Skalnik 1978). De store adfærdsmæssige ændringer, der blev resultatet af at indføre den civiliserede livsstil kræver en forklaring. Bledsoe (1987:136) resumerede situationen således:
'Der har aldrig været, og der er heller ikke nu enighed om naturen og betydningen af civilisationens opståen. Spørgsmålene som affødes af problemet er enkle og dog fundamentale. Hvordan opstod civilisation? Hvilken holdning tvang mennesket til opgive stammeeksistensens uafhængighed, intimitet og uforanderlighed for den meget større og mere upersonlige politiske kompleksitet, som vi kalder staten? Hvilke kræfter forenede sig for at igangsætte den forandring, som langsomt transformerede nomadesamfund til befolkede storbyer med forskellige etniciteter, lagdelte samfund, diversificerede økonomier og unikke kulturelle former? Var civilisationens komme det uundgåelige resultat af social udvikling og naturlove for fremskridt, eller var mennesket designer af sin egen skæbne? Har teknologiske opfindelser været den motiverende kraft, eller var det en eller anden uhåndgribelig faktor så som religion eller intellektuel udvikling?'
Med en meget godt tilnærmelse har enhver civilisation som har eksisteret haft korndyrkning som sit subsistensgrundlag, og uanset hvor korn blev dyrket opstod civilisationer. Nogle hypoteser er forbundet de to. For eksempel, Wiiforgels (1957) 'hydrauliske teori' postulerede at kunstvanding var nødvendigt for agerbrug, og at staten igen var nødvendig for at organisere kunstvandingen. Men ikke alle civilisationer brugte kunstvanding, og andre mulige faktorer (fx placeringen af floddale, krigsførelse, teknologi, religion og økologi og befolkningstryk) har ikke ledt til en universelt accepteret model.

Korn og mælks farmakologiske egenskaber
Ny forskning i madvarers farmakologi præsentere et nyt perspektiv på disse problemer.

Eksorfiner: opioide bestanddele i mad

Ansporet af et muligt link mellem diæt og mental sygdom, begyndte adskillige forskere i slutningen af 1970erne at forske i forekomsten af narkotikalignende ingredienser i nogle af de almindelige fødevare.

Dohan (1966, 1984) og Dohan et al. (1973, 1983) fandt at symptomerne ved skizofreni blev lindret i nogen grad, når patienterne blev givet en diæt fri for korn- og mælkeprodukter. Han fandt også at folk med cøliaki - de som var ude af stand til spise hvedegluten på grund af en højere en normal gennemtrængelighed i tarmsystemet - havde statistisk set større sandsynlighed for også at lide af skizofreni. Forskning i nogle samfund i Stillehavet viser, at skizofreni kun blev udbredt i disse befolkninger, efter at de blev delvist vestligtgjorte og forbrugte hvede, byg, øl og ris (Dohan 1984).-

Forskningsteam ledet at Zioudrou (1979) og Brantl (1979) fandt at opioid aktivitet i hvede, mais og byg (eksorfiner), og i ko- og menneskemælk (casomorfin), så vel som disse proteiners stimulerende aktivitet, også i havre, rug og soya.

Eksomorfin i korn er meget stærkere end casomorfin fra køer, som igen er stærkere end menneskeligt casomorfin. Mycroft et al. (1982,1987) fandt en analog til MIF-1, et naturligt forekommende dopaminergisk peptide, i hvede og mælk. Det optræder ikke i andre eksogene proteiner. (I efterfølgende sektion bruger vi udtrykket eksorfin til at dække, eksorfin, casomorfin, og MIF-1 analogen. Selvom opioide og dopminergiske substanser, arbejder på forskellige måder, er de begge "belønnende." og derfor mere eller mindre ækvivalente til vores formål.)

Siden har forskere målt eksorfiners styrke og vist, at de er sammenlignelige med morfin og enkefalin (Heubner et al. 1984), bestemt deres aminosyresammensætning (Fukudome & Yoshikawa 1992) og vist, at de optages gennem tarmene (Svedburg et al.1985) og kan skabe effekter, så som bedøvelse og mindskelse af frygt, der sædvanligvis er knyttet til valmueafledte opioider (Greksch et al.1981, Panksepp et al.1984).Myrcoft et al. anslog, at det der kan sammenlignes med 150 mg MIF-1, kan produceres gennem almindelig daglig indtagelse af kornprodukter og mælk. De bemærkede at sådanne mængder er oralt aktive og 'har frembragt humørændringer i klinisk nedtrykte personer' (Mycroft et al. 1982:895). (For detaljeret gennemgang se Gardner 1985 og Paroli 1988.)

De mest almindelige vanedannende stoffer er enten opioide (fx heroin og morfin) eller dopaminergiske (fx cocaine og amfetamin), og fungerer ved at aktivere hjernens beløningscentre. Derfor kan vi spørge, om disse opdagelser betyder, at kornprodukter og mælk er kemisk belønende? Er mennesker på én eller anden måde afhængige af disse fødevarer?

Problemer med at fortolke disse resultater

Diskussionen af de mulige adfærdsmæssige virkninger af mængden af eksorfiner i almindelige kost har været forsigtig. Fortolkningen af resultaternes betydning har været af to slags:

# hvor en patologisk effekt er blevet foreslået (sædvanligvis af forskere i kornprodukter, og relateret til Dohans resultater, men se også Ramabadran & Bansinath 1988), og

# - hvor en naturlig funktion er foreslået (af forskere i mælk, som siger at casomorfin kan hjælpe i moder-barn bindingen eller på anden måde regulere spædbarnets udvikling).

Vi tror ikke, der kan være nogen naturlig funktion for indtagelse af eksorfiner af voksne mennesker.

Det kan være, at et ønske om at finde en naturlig funktion har hindret fortolkningen af tilstedeværelsen af eksorfiner, (så vel som skabt opmærksomhed mod mælk, hvor en naturlig funktion er mere plausibel). Det er usandsynligt at mennesker har vænnet sig til et stort indtag af eksorfin i korn, fordi den moderne dominans af korn i kosten ganske enkelt er for ny. Hvis eksorfin findes i komælk, så kan det være, den har en naturlig funktion for køer. Tilsvarende kan det være at eksorfin i modemælk har en funktion for spædbørn. Men uanset om det forholder sig sådan eller ikke, så drikker voksne mennesker ikke naturligt mælk af nogen slags, så den naturlige funktion kan ikke være gældende for dem.

Vi har derfor sympati for den patologiske fortolkning af eksorfiner, som siger at stoffer fundet i korn- og mælkeprodukter kan ses som moderne abnormaliteter i kosten, som kan forårsage skizofreni, cøliaki eller hvad som helst. Men disse er alvorlige sygdomme hos en minorietet. Kan eksorfiner have en effekt på menneskeheden som et hele?

Andre beviser for "stof-lignende" virkninger af disse madvarer

Forskning i fødevareallergi har vist, at almindelige mængder af nogle madvarer kan have farmakologiske, herunder adfærdsmæssige virkninger. Mange mennesker udvikler intolerance overfor særlige fødevarer. Forskellige fødevarer er impliceret, og en række af symptomer skabes. (Udtrykket "intolerance" snarere end allergi bruges ofte, da immunsystemet i mange tilfælde ikke er involveret (Egger 1988:159). Nogle symptomer på intolerance, så som angst, depression, epilepsi, hyperaktivitet og skizofreniske episoder involverer hjernens funktion (Egger 1988, Scadding & Brostoff 1988).

Radcliffe (1982, citeret i 1987:808) opstillede en lister over de madvarer det drejer sig om, i faldende orden af hyppighed og ud fra et forsøg der omfattede 50 mennesker:
hvede (mere end 70 procent af forsøgspersonerne reagerede over for det på en eller anden måde),
mælk (60 procent),
æg (35 procent),
mais, ost, kartofler, kaffe, ris, gær, chokolade, te, citrus frugter, havre, svinekød, rørsukker, og oksekød (10 procent).

Dette er praktisk taget en liste, ordnet efter hyppighed, over madvarer, som er blevet almindelige i kosten efter agerbrugets indførslen. De mest almindelige symptomer, der kan lindres gennem behandling, var humørændringer (>50 procent) fulgt af hovedpine, samt lidelser i bevægeapparatet og åndedrættet.

En af de mest slående fænomener i disse studier er at patienter ofte udviser behov for, afhængighed af og abstinenssymptomer med hensyn til disse madvarer (Egger 1988:170, citing Randolph 1978; se også Radcliffe 1987:808-10, 814, Kroker 1987:856, 864, Sprague & Milam 1987:949, 953, Wraith 1987:489, 491).

Brostoff og Gamlin (1989:103) anslog, at 50 % af de patienter, der oplever intolerance begærer de madvarer som forårsager dem problemer ligesom de oplever afvænningssymptomer når de udelader disse madvare fra deres kost.

Afvændingssymptomerne ligner de, der er forbundet med stofmisbrug (Radcliffe 1987:808). Muligheden for at eksorfiner er involveret har været bemærket (Bell 1987:715), og Brostoff og Gamlin konkluderer (1989:230):
"...resultaterne indikerer indtil videre, at de de kan indvirke på vores humør. Det er afgjort ikke et spørgsmål om, at nogen bliver 'skæve' af et glas mælk eller en skive brød - de mængder, der er involveret, er for små til det - men disse madvarer kan inducere en oplevelse af velbehag, som fødevareintolerante patienter ofte siger, de gør. Der er også andre hormonlignende peptider i delvist fordøjet mad, som kan have virkninger på vores krop."
Der er ingen mulighed for, at begær efter disse madvarer har noget som helst at gøre med den almindelige opfattelse, at kroppen fortæller hjernen, hvad den ernæringsmæssigt har brug for. Disse madvarer havde ingen betydning i den menneskelige kost før agerbruget, og store mængder af dem kan ikke være nødvendige for ernæringen. Faktisk, er den almindelige måde at behandle fødevareintolerance at fjerne de symptomfremkaldende fødevarer fra patientens kost.

En foreslået fortolkning af eksorfin forskningen

Men hvad er effekten af disse fødevare på almindelige mennesker? Selvom eksorfiner ikke har en naturlig udvalgt fysiologisk funktion i mennesker, betyder det ikke, at de ikke har nogen effekt. Forskning i fødevareintolerance indikere at korn- og mælkeprodukter, i en almindelige kost er i stand til at påvirke adfærden hos mange mennesker. Og hvis alvorlige adfærdsmæssige virkninger i personer, der lider af skizofreni og cøliaki, kan forårsages af en højere en normal optagelse af peptider, så kan mere subtile virkninger, som endog ikke anses for for abnorme, skabes i mennesker i almindelighed.

Forskningsresultaterne, der er præsenteret indtil nu, indikerer følgende fortolkning.

Indtagelsen af korn og mælkeprodukter, i almindelige moderne kostmængder af almindelige mennesker, aktivere belønningscentrene i hjernen. Fødeemner som var almindelige i kosten før agerbruget (frugter og så videre) har ikke denne farmakologisk egenskab.

Virkningen af eksorfiner er kvalitativt den samme, som de, der fremkaldes af andre opioider og / eller dopaminergiske stoffer, det vil sige, belønning, motivation, formindskelse af angst, en oplevelse af velvære, og måske endog afhængighed.

Selvom virkningen af et typisk måltid er kvantitativt mindre end den, som der fås ved doserne af disse stoffer, oplever de fleste moderne mennesker dem adskillige gange om dagen, hver dag i deres voksenliv.

Hypotese: Eksorfiner og oprindelsen til agerbrug og civilisation

Når dette scenario for menneskets kostvaner ses i lyset af problemet med agerbrugets oprindelse som beskrevet tidligere, leder det til en hypotese, som kombinerer resultaterne fra disse undersøgelser.

Forskere af eksorfin, der måske mangler et langtidshistorisk perspektiv, har generelt ikke undersøgt den mulighed, at disse fødevarer virkelig er stoflignende, og har i stedet, uden held, forsket i eksorfinernes naturlige funktion.

Indførslen af korndyrkning og den efterfølgende opståen af civilisation er ikke blevet tilfredsstillende forklaret, fordi de underliggende adfærdsændringer ikke har nogen klar basis i forhold til tilpasning.

Disse uløste og hidtil urelaterede problemer kan i virkeligheden løse hinanden. Det svar, vi foreslår er: korn og mælkeprodukter er ikke naturlig menneskelig føde, men er snarere foretrukket fordi de indeholder eksorfiner. Denne kemiske belønning var tilskyndelsen til at indføre korndyrkning i neolitikum. Regelmæssig selvadministration af disse stoffer faciliterede de adfærdsændringer som efterfølgende førte til civilisationens opståen.

Detter er rækken af hændelser som vi ser det.

Klimaforandringer i slutningen af den sidste istid ledte til en forøgelse i størrelsen og koncentrationen af pletter med vilde korn i visse områder (Wright 1977). Den store mængde af korn, der som noget nyt blev tilgængelig, blev en tilskyndelse til at prøve at lave mad af dem. Mennesker, som havde held til at spise en betragtelig mængde af kornfrø, opdagede de belønnende egenskaber ved de eksorfiner, som de indeholder. Bearbejdningsmetoder, så som formaling og kogning, blev udviklet til at gøre kornene mere spiselige. Jo mere spiselige de blev gjort, jo mere blev de indtaget og jo mere vigtige blev eksorfinbelønning for mennesker.

I begyndelsen blev pletter med vilde korn beskyttet og høstet. Senere, blev landområder ryddet, og frø blev plantet og passet for at øge mængden og forsyningspålideligheden. Eksorfiner tiltrak mennesker til at slå sig ned omkring kornbeplantede pletter, idet de opgav deres livsstil som nomader, og det tillod dem at udvise tolerance i stedet for aggression efterhånden som befolkningstætheden steg under disse nye livsbetingelser.

Selvom det, som vi foreslår, var tilstedeværelsen af eksorfiner som gjorde at det var korn og ikke noget andet som allerede var fremtrædende i kosten, som var den store anledning til dyrkningens begyndelse, betyder det ikke at korn "kun er stoffer". De har været basiskost i tusinder af år og har helt klar en ernæringsmæssig værdi. Den kendsgerning at den generelle sundhed faldt, da de blev indført i kosten, indikerer, at den hurtige, næsten totale erstatning af andre madvarer, mere var en følge af den kemiske belønning end af ernæringsmæssige årsager.

Det er bemærkelsesværdigt at den udstrækning med hvilken tidlige grupper blev civiliseret korrelerer med denne type agerbrug. Det vil sige, at de større civilisationer (i sydøst Asien, Europa, Indien, Mellemamerika, dele af nord- og Sydamerika, Ægypten, Etiopien og dele af det centrale og vestlige Afrika) stammede fra grupper som praktiserede dyrkning af korn og specielt hvede (Bender 1975:12, Adams 1987:201, Thatcher 1987:212). (De mere sjældne nomadiske civilisation var baseret på mælkeproduktion.)

Grupper som praktiserede dyrkning af frugter, rodfrugter og grøntsager eller intet landbrug (i det tropiske og sydlige Afrika, det nordlige og centrale Asien, Australien, Nyguinea og Stillehavet samt store dele af det Nord- og Sydamerika) blev ikke civiliseret i samme udstrækning.

På denne måde har civilisationer det tilfældes at deres befolkninger var hyppige forbrugere af eksorfiner. Vi foreslår, at store hierarkiske stater var en naturlige konsekvens blandt sådanne befolkninger. Civilisation opstod fordi pålidelige, lettilgængelige opioider i individernes kost ændrede deres adfærd, reducerede aggression og tillod dem at blive tolerante overfor det stillesiddende liv i overfyldte grupper, til at udføre regelmæssigt arbejde og til lettere at blive underkastet herskere. To socioøkonomiske klasse opstod, hvor der før kun havde været én (Johnson & Earle 1987:270), og skabte derved et mønster, som har være fremherskende siden den tid.

Diskussion

Den naturlige kost og genetisk ændring

Nogle ernæringseksperter benægter forestillingen om en naturlig menneskelig kost før agerbrugets indførelse på baggrund af, at mennesket er altædende (en altæder kaldes også en omnivor) eller har tilpasset sig dyrket mad (fx Garn & Leonard 1989; for det modsatte synspunkt se fx Eaton & Konner 1985). En altæder er imidlertid et dyr, som både spiser planter og dyr, og det kan være ganske specialiseret i sit fødevalg (chimpanser er et passende eksempel). Tidlige mennesker kan have været forudtilpasset til nogle af de næringsstoffer som findes i korn, fordi de var omnivorer, men ikke til eksorfiner som er unikke for kornprodukter.

Forskellene i hyppigheden af laktoseintolerance, cøliaki og favisme, også kaldet glucose-6-phosphat-dehydrogenase-mangel (den manglene evne til at fordøje hestebønner) hos forskellige moderne racegrupper forklares sædvanligvis som et resultat af genetiske variationer i den kosten efter indførelsen af landbruget (Simopoulos 1990:27-9), og dette kunne derfor også tænkes som at der derfor også må være en tilpasning til eksorfiner. Vi hævder, af to grunde, at kun en lille eller ingen tilpasning har fundet sted. For det første viser forskning i allergi, at disse fødevarer stadig giver abnorme reaktioner i mange mennesker, og at følsomheden varierer inden for så vel som mellem befolkningspopulationer, hvilket indikerer at forskelle i følsomhed ikke er den eneste faktor der er involveret. For det andet, funktionen af den nævnte tilpasning er at sætte mennesker i stand til at fordøje disse madvarer, og hvis de er tilpasninger, opstod de, fordi de ville give en fordel med hensyn til at overleve.Men ville følsomheden over for eksorfiners belønnende effekt føre til en lavere eller højere reproduktiv succes? Man ville i almindelighed forvente, at et dyr med en forsyning af stoffer ville opføre sig mindre tilpasset og således mindske sine overlevelseschancer. Men vores model viser, hvordan menneskets udbredte indtagelses af eksorfiner har ledt til en øget befolkningsmængde. Og når først civilisation var normen, ville manglende følsomhed over for eksorfiner betyde, at man ikke ville passe ind i samfundet. Derfor, selvom der kan være en tilpasning til det ernæringsmæssige indhold i kornprodukter, vil der være lidt eller ingen tilpasning til eksorfiner. I hvert tilfælde, mens det moderne menneske kan nyde gavn af en vis tilpasning til dyrket kost, så havde de, der faktisk foretog ændringen for 10.000 år siden, det ikke.

Andre "ikke ernæringsmæssige" oprindelser til landbrugsmodellerne

Vi er ikke de første til at foreslå et ikke ernæringsmæssige motiver for den tidlige agerdyrkning. Hayden (1990) hævdede at de tidlige dyrkede landbrugs- og handelsvarer havde mere prestigeværdi end nytteværdi, og foreslog at agerbruget begyndte, fordi samfundets magtfulde brugte dets produkter til at konkurrere med hinanden om deres kapacitet til at holde fester og om hvor meget rigdom de havde samlet sammen. Braidwood et al. (1953) og Voigt (1986) foreslog, at tilskyndelsen til korndyrkning var produktionen af alkoholisk øl:
"Under hvilke betingelser ville forbruget af en vild planteressource være tilstrækkeligt vigtigt til at lede til en forandring i adfærden (eksperimenter med dyrkning) for at sikre en tilstrækkelig forsyning af denne ressource? Hvis vilde kornsorter i virkeligheden var en mindre del af kosten, svækkes et hvilket som helst argument for kaloriebehov. Det er vores påstand, at ønsket om alkohol ville udgøre et opfattet psykologisk og socialt behov, som let kunne føre til ændringer i subsistensadfærden" (Katz & Voigt 1986:33).
Dette synspunkt er klart foreneligt med vores. Der er imidlertid problemer med en alkohol hypotese: øl er måske opstået efter brød og andre kornprodukter, og er blevet brugt mindre udbredt og mindre ofte (Braidwood et al. 1953). Ulig alkohol, er eksorfiner tilstede i alle disse produkter. Dette gør det argumentet for en kemisk belønning som motivet til agerbrug meget stærkere. Opiumsvalmuer blev, også, dyrket på et tidligt tidspunkt (Zohari 1986). Eksorfin, alkohol, og opium er primært belønnende (i modsætning til typiske hallucinogene stoffer, der blev brugt af nogen jægersamler kulturer) og det er en kunstig belønning som er nødvendig, hævder vi for civilisation. Måske var alle tre instrumentelle årsager til at civiliseret adfærd opstod.

Kornprodukter har vigtige kvaliteter, som adskiller dem fra de fleste andre stoffer. De er en fødekilde så vel som et stof og kan opbevares og transporteres let. De indtages hyppigt i små doser (ikke lejlighedsvise store), og hindrer ikke arbejdspræstationen i de fleste mennesker. Et ønske om stoffet, endog et begær eller et abstinenssymptom kan forveksles med sult. Disse træk gør kornprodukter den ideelle facilitator for civilisation (og kan have bidraget til den lange forsinkelse med at anerkende deres farmakologiske egenskaber).

Kompatibilitet, begrænsninger,behov for mere data

Vores hypotese er ikke en gendrivelse af eksisterende forklaringer på agerbrugets opståen, men passer sammen med dem, idet den forklarer hvorfor kornagerbrug blev indført på trods af dets tilsyneladende ulemper, og hvordan det ledte til civilisation.


Kommentar: Vi undskylder at resten af artiklen er på engelsk, men vores lille frivillige stab har begrænset ressourcer. Hvis du har lyst til at oversætte fra engelsk, tysk eller fransk, så skriv blot til sott_da@sott.net

Oversat fra den engelske artikel på SOTT


Gaps in our knowledge of exorphins limit the generality and strength of our claims. We do not know whether rice, millet and sorghum, nor grass species which were harvested by African and Australian hunter-gatherers, contain exorphins. We need to be sure that preagricultural staples do not contain exorphins in amounts similar to those in cereals. We do not know whether domestication has affected exorphin content or-potency. A test of our hypothesis by correlation of diet and degree of civilisation in different populations will require quantitative knowledge of the behavioural effects of all these foods.

We do not comment on the origin of noncereal agriculture, nor why some groups used a combination of foraging and farming, reverted from farming to foraging, or did not farm at all. Cereal agriculture and civilisation have, during the past ten thousand years, become virtually universal. The question, then, is not why they happened here and not there, but why they took longer to become established in some places than in others. At all times and places, chemical reward and the influence of civilisations already using cereals weighed in favour of adopting this lifestyle, the disadvantages of agriculture weighed against it, and factors such as climate, geography, soil quality, and availability of cultigens influenced the outcome. There is a recent trend to multi-causal models of the origins of agriculture (e.g. Redding 1988, Henry 1989), and exorphins can be thought of as simply another factor in the list. Analysis of the relative importance of all the factors involved, at all times and places, is beyond the scope of this paper.

Conclusion
'An animal is a survival machine for the genes that built it. We too are animals, and we too are survival machines for our genes. That is the theory. In practice it makes a lot of sense when we look at wild animals.... It is very different when we look at ourselves. We appear to be a serious exception to the Darwinian law.... It obviously just isn't true that most of us spend our time working energetically for the preservation of our genes' (Dawkins 1989:138).
Many ethologists have acknowledged difficulties in explaining civilised human behaviour on evolutionary grounds, in some cases suggesting that modern humans do not always behave adaptively . Yet since agriculture began, the human population has risen by a factor of 1000: Irons (1990) notes that 'population growth is not the expected effect of maladaptive behaviour'.

We have reviewed evidence from several areas of research which shows that cereals and dairy foods have drug-like properties, and shown how these properties may have been the incentive for the initial adoption of agriculture. We suggested further that constant exorphin intake facilitated the behavioural changes and subsequent population growth of civilisation, by increasing people's tolerance of (a) living in crowded sedentary conditions, (b) devoting effort to the benefit of non-kin, and (c) playing a subservient role in a vast hierarchical social structure.

Cereals are still staples, and methods of artificial reward have diversified since that time, including today a wide range of pharmacological and non-pharmacological cultural artifacts whose function, ethologically speaking, is to provide reward without adaptive benefit. It seems reasonable then to suggest that civilisation not only arose out of self-administration of artificial reward, but is maintained in this way among contemporary humans. Hence a step towards resolution of the problem of explaining civilised human behaviour may be to incorporate into ethological models this widespread distortion of behaviour by artificial reward.

References

Adams, W .M., 1987, Cereals before cities except after Jacobs, in M. Melko & L.R. Scott eds, The boundaries of civilizations in space and time, University Press of America, Lanham.

Bell, I. R., 1987, Effects of food allergy on the central nervous system, in J. Brostoff and S. J. Challacombe, eds, Food allergy and intolerance, Bailliere Tindall, London.

Bender, B., 1975, Farming in prehistory: from hunter-gatherer to food producer, John Baker, London.

Bledsoe, W., 1987, Theories of the origins of civilization, in M. Melko and L. R. Scott, eds, The boundaries of civilizations in space and time, University Press of America, Lanham.

Blumler, M., & Byrne, R., 1991, The ecological genetics of domestication and the origins of agriculture, Current Anthropology 32: 2-35.

Braidwood, R. J., Sauer, J.D., Helbaek, H., Mangelsdorf, P.C., Cutler, H.C., Coon, C.S., Linton, R., Steward J. & Oppenheim, A.L., 1953, Symposium: did man once live by beer alone? American Anthropologist 55: 515-26.

Brantl, V., Teschemacher, H., Henschen, A. & Lottspeich, F., 1979, Novel opioid peptides derived from casein (beta-casomorphins), Hoppe-Seyler's Zeitschrift fur Physiologische Chemie 360:1211-6.

Brostoff, J., & Gamlin, L., 1989, The complete guide to food allergy and intolerance, Bloomsbury, London.

Chang, T. T., 1989, Domestication and the spread of the cultivated rices, in D.R. Harris and G.C. Hillman, eds, Foraging and farming: the evolution of plant exploitation, Unwin Hyman, London.

Claessen, H. J. M. & Skalnik P., eds, 1978, The early state, Mouton, The Hague.

Cohen, M. N., 1977, Population pressure and the origins of agriculture: an archaeological example from the coast of Peru, in Reed, C.A., ed., The origins of agriculture, Mouton, The Hague.

Cohen, M. N., 1989, Health and the rise of civilization, Yale University Press, New Haven.

Constantini, L., 1989, Plant exploitation at Grotta dell'Uzzo, Sicily: new evidence for the transition from Mesolithic to Neolithic subsistence in southern Europe, in Harris, D. R. & Hillman, G. C., eds, Foraging and farming: the evolution of plant exploitation, Unwin Hyman, London.

Dawkins, R., 1989, Darwinism and human purpose, in Durant, J. R., ed., Human origins, Clarendon Press, Oxford.

Dohan, F., 1966, Cereals and schizophrenia: data and hypothesis, Acta Psychiatrica Scandinavica 42:125-52.

Dohan, F., 1983, More on coeliac disease as a model of schizophrenia, Biological Psychiatry 18:561-4.

Dohan, F. & Grasberger, J., 1973, Relapsed schizophrenics: earlier discharge from the hospital after cereal-free, milk-free diet, American Journal of Psychiatry 130:685-8.

Dohan, F., Harper, E., Clark, M., Ratigue, R., & Zigos, V., 1984, Is schizophrenia rare if grain is rare? Biological Psychiatry 19: 385-99.

Eaton, S. B. & Konner, M., 1985, Paleolithic nutrition - a consideration of its nature and current implications, New England Journal of Medicine 312: 283-90.

Egger, J., 1988, Food allergy and the central nervous system, in Reinhardt, D. & Schmidt E., eds, Food allergy, Raven, New York.

Flannery, K. V., 1973, The origins of agriculture, Annual Review of Anthropology 2:271-310.

Fukudome, S., & Yoshikawa, M., 1992, Opioid peptides derived from wheat gluten: their isolation and characterization, FEBS Letters 296:107-11.

Gardner, M. L. G., 1985, Production of pharmacologically active peptides from foods in the gut. in Hunter, J. & Alun-Jones, V., eds, Food and the gut, Bailliere Tindall, London.

Gam, S. M. & Leonard, W. R., 1989, What did our ancestors eat? Nutritional Reviews 47:337 45.

Gordon, K. D., 1987, Evolutionary perspectives on human diet, in Johnston, F., ed, Nutritional Anthropology, Alan R. Liss, New York.

Greksch, G., Schweiger C., Matthies, H., 1981, Evidence for analgesic activity of beta-casomorphin in rats, Neuroscience Letters 27:325~8.

Harlan, J. R., 1986, Plant domestication: diffuse origins and diffusion, in Barigozzi, G., ed., The origin and domestication of cultivated plants, Elsevier, Amsterdam.

Harris, D. R., 1977, Alternative pathways towards agriculture, in Reed, C. A., ed., The origins of agriculture, Mouton, The Hague.

Harris, D. R. & Hillman, G. C., eds, 1989, Foraging and farming: the evolution of plant exploitation, Unwin Hyman, London.

Hayden, B., 1990, Nimrods, piscators, pluckers, and planters: the emergence of food production, Journal of Anthropological Archaeology 9:31-69.

Henry, D. O., 1989, From foraging to agriculture: the Levant at the end of the ice age, University of Pennsylvania Press, Philadelphia.

Heubner, F., Liebeman, K., Rubino, R. & Wall, J., 1984, Demonstration of high opioid-like activity in isolated peptides from wheat gluten hydrolysates, Peptides 5:1139-47.

Irons, W., 1990, Let's make our perspective broader rather than narrower, Ethology and Sociobiology 11: 361-74

Johnson, A. W. & Earle, T., 1987, The evolution of human societies: from foraging group to agrarian state, Stanford University Press, Stanford.

Katz, S. H. & Voigt, M. M., 1986, Bread and beer: the early use of cereals in the human diet, Expedition 28:23-34.

Kay, R. F., 1985, Dental evidence for the diet of Australopithecus, Annual Review of Anthropology 14:315 41.

Kroker, G. F., 1987, Chronic candiosis and allergy, in Brostoff, J. & Challacombe, S.J., eds, Food allergy and intolerance, Bailliere Tindall, London.

Lee, R. B. & DeVore, I., 1968, Problems in the study of hunters and gatherers, in Lee, R.B. & DeVore, I., eds, Man the hunter, Aldine, Chicago.

Mycroft, F. J., Wei, E. T., Bernardin, J. E. & Kasarda, D. D., 1982, MlF-like sequences in milk and wheat proteins, New England Journal of Medicine 301:895.

Mycroft, F. J., Bhargava, H. N. & Wei, E. T., 1987, Pharmacalogical activities of the MIF-1 analogues Pro-Leu-Gly, Tyr-Pro-Leu-Gly and pareptide, Peptides 8:1051-5.

Panksepp, J., Normansell, L., Siviy, S., Rossi, J. & Zolovick, A., 1984, Casomorphins reduce separation distress in chicks, Peptides 5:829-83.

Paroli, E., 1988, Opioid peptides from food (the exorphins), World review of nutrition and dietetics 55:58-97.

Pedersen, B., Knudsen, K. E. B. & Eggum, B. 0., 1989, Nutritive value of cereal products with emphasis on the effect of milling, World review of nutrition and dietetics 60:1-91.

Peters, C. R. & O'Brien, E. M., 1981, The early hominid plant-food niche: insights from an analysis of plant exploitation by Homo, Pan, and Papio in eastern and southern Africa, Current Anthropology 22:127-40.

Peuch, P., Albertini, H. & Serratrice, C., 1983, Tooth microwear and dietary patterns in early hominids from Laetoli, Hadar, and Olduvai, Journal of Human Evolution 12:721-9.

Pfeiffer, J. E., 1977, The emergence of society: a prehistory of the establishment, McGraw Hill, New York.

Pryor, F. L., 1986, The adoption of agriculture: some theoretical and empirical evidence, American Anthropologist 88:879-97.

Radcliffe, M. J., 1987, Diagnostic use of dietary regimes, in Brostoff, J. & Challacombe, S. J., eds, Food allergy and intolerance, Bailliere Tindall, London.

Ramabadran, K. & Bansinath, M., 1988, Opioid peptides from milk as a possible cause of Sudden Infant Death Syndrome, Medical Hypotheses 27:181-7.

Randolph, T. G., 1978, Specific adaptation, in Annals of Allergy 40:333-45

Redding, R., 1988, A general explanation of subsistence change from hunting and gathering to food production, Journal of Anthropological Archaeology 7:56-97.

Reed, C. A., ed., 1977, The origins of agriculture, Mouton, The Hague.

Rindos, D., 1984, The origins of agriculture: an evolutionary perspective, Academic Press, Orlando.

Scadding, G. K. & Brostoff, J., 1988, The dietic treatment of food allergy, in Reinhardt, D. & Schmidt, E., eds, Food allergy, Raven, New York.

Simopoulos, A. P., 1990, Genetics and nutrition: or what your genes can tell you about nutrition, World review of nutrition and dietetics 63:25-34.

Sprague, D. E. & Milam, M. J., 1987, Concept of an environmental unit, in Brostoff, J. & .Challacombe, S. J., eds, Food allergy and intolerance, Bailliere Tindall, London.

Stark, B. L., 1986, Origins of food production in the New World, in Meltzer, D. J., Fowler, D. D. & Sabloff, J. A., eds, American archaeology past and future, Smithsonian Institute Press, Washington.

Susman, R. L., 1987, Pygmy chimpanzees and common chimpanzees: models for the behavioural ecology of the earliest hominids, in Kinzey, W. G., ed., The evolution of human behaviour: primate models, State University of New York Press, Albany.

Svedburg, J., De Haas, J., Leimenstoll, G., Paul, F. & Teschemacher, H., 1985, Demonstration of betacasomorphin immunoreactive materials in in-vitro digests of bovine milk and in small intestine contents after bovine milk ingestion in adult humans, Peptides 6:825-30.

Thatcher, J. P., 1987, The economic base for civilization in the New World, in Melko, M. & Scott, L. R., eds, The boundaries of civilizations in space and time, University Press of America, Lanham.

Walker, A., 1981, Dietary hypotheses and human evolution, Philosophical Transactions of the Royal Society of London B292:57-64.

Washburn, L. & Lancaster, C. S., 1968, The evolution of hunting, in Lee, R. B. & DeVore, I., eds, Man the hunter, Aldine, Chicago.

Wittfogel, K., 1957, Oriental Despotism, Yale University Press, New Haven.

Wraith, D. G., 1987, Asthma, in Brostoff, J. & Challacombe, S. J., eds, Food allergy and intolerance, Bailliere Tindall, London.

Wright, H. E., 1977, Environmental changes and the origin of agriculture in the Near East, in Reed, C. A., ed, The origins of agriculture, Mouton, The Hague.

Zioudrou, C., Streaty, R. & Klee, W., 1979, Opioid peptides derived from food proteins: the exorphins Journal of Biological Chemistry 254:244S9.

Zohari, D., 1986, The origin and early spread of agriculture in the Old World, in Barigozzi, G., ed., The origin and domestication of cultivated plants, Elsevier, Amsterdam