Billede
Modsat hvad mange eksperter havde forventet kom der ikke endnu en " München" fra Vladimir Putin I New York. Den russiske præsident kom ikke med noget storladede udtalelser I sin tale til FNs Generalforsamling. Faktisk var han udadtil væsentligt mildere, end man kunne have forventet. I sammenligning virkede Obamas følelsesladede tale, der var fyldt med grove påstande, der ikke blev underbygget, trist og til tider komisk. For eksempel talte Obama et sted om at Assad skulle sættes fra magten, men mindre end en dag senere vendte amerikanerne 180 grader på dette område.

Efter talerne, satte Putin og Obama sig sammen I næsten to timer. Herefter kunne den amerikanske præsident ikke engang opbyde tilstrækkelige kræfter til at tale med journalisterne. Derfor var det op til den russiske præsident at afholde en udmattende pressekonference alene.

Hvad er resultatet af de tre sidste dage I september, der ifølge mange skrinlagde forestillingen om en unipolær verden?

For det første ændrer USA grundlæggende syn på Poroshenkos regime I Ukraine ved at samle et reservedhold af "politikere" og trække det grønne lys tilbage de havde givet I forhold til at Kiev kunne indlede en militæraktion mod oprørerne. Den nuværende premiereminister Yatsenyuk ser ud til at blive udskiftet med Sergey Lyovochikin, der tidligere var chef for eks-præsident Janukovichs regering og medlem af "oppositionsblokken". Når man ser på pacificeringen af regeringen I Kiev og det sydvestlige Ukraine I overensstemmelse med Moskvas betingelser og USAs tilbagetog fra Ukraine og konflikten I Ukraines udtræden af det globale rampelys, så giver det rigtig god mening at USA satser på "oppositionsblokken".

Allerede næste dag I Minsk bekræftede Aleksandr Zakharchenko og Leonid Kuchma at våben med en kaliber mindre end 100 mm ville blive trukket tilbage til 15 kilometer bag frontlinjen, hvilket I praksis betyder at sammenstødene er forbi. I løbet af de seneste syv måneder var der ikke nogen, der havde lykkedes med at nå til enighed på dette punkt. Samtidig indrømmede Kiev at de havde begået krigsforbrydelser I Donbass - der dukkede flere historier om dette emne op I ukrainske medier. Fra indrømmelsen om at Oles Buzina var blevet dræbt af kommandosoldater fra en specialenhed under Indenrigsministeriet til en erkendelse af forbrydelser begået af "territoriale kompagnier". Det er klart at dette ikke ville være sket uden en ordre fra den amerikanske ambassade. Til dette må man lægge Evelyn Farkas tilbagetræden. Hun var Pentagons øverste ansvarlige for militære relationer med Rusland og Ukraine. Farkas havde haft dette job I fem år. Hun forlader officielt sin stilling I slutningen af oktober. Det er værd at lægge mærke til at denne senior embedsmand havde insisteret på gengældelsesaktioner I forhold til Ruslands Ukrainepolitik og havde også faciliteret økonomisk støtte til Kiev.

Og alt dette skete mindre en dag efter Vladimir Putins tale I New York og hans møde med Obama. Det betyder at alle disse begivenheder er resultatet af en aftale. Og faktisk er disse kun de første frugter. Der er tydeligvis flere på vej. Men trenden er tydelig - USA har erkendt Ruslands legitime krav om at Ukraine befinder sig I Ruslands interessesfære.