Arbejderen skrev:
"Hvilken sikkerhed har vi for, at de her oplysninger ikke kan risikere at ende i hænderne på Assad. Hvis de her oplysninger om luftrummet over Irak og Syrien falder i hænderne på Assad, er det jo meget tragisk, hvis det gør det lettere at gennemføre bombningerne af hans befolkning, advarede Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm."
Med andre ord er Enhedslisten bekymret over, at oplysninger om fra den danske radarstation skal falde i hænderne på - Syriens lovlige præsident!
Nu er det et åbent spørgsmål, om den syriske regering overhovedet har brug for de informationer, den danske radarstation kan give den. Enhver, der har fulgt så nogenlunde med i udviklingen i Syrien i den sidste tid vil vide, at Syriens forsvarsstyrker er dækket så rigeligt ind i forvejen af overvågning af de såkaldte oprørere af egne og russiske radarstationer, af russiske satellitter, fly og droner.
De vestlige mainstreammediers offensiv mod den syriske regering har været massiv. Alligevel kunne man have forestillet sig en mere nuanceret holdning fra et parti, der kalder sig socialistisk.
Man burde lave et kursus om FN-pagten og folkeretten for Enhedslistens folketingsgruppe. Så vil også denne grupper blive klar over, at ethvert angreb på et suverænt og selvstændigt land, der er medlem af FN, er forbudt - hvad der dog ikke forhindrede Enhedslisten i en kort overgang at godkende NATO's bombardementer af Libyen.
Ikke blot er krig forbudt. Det er trusler om krig også. Krigslignede handlinger som boykotter og embargoer er ligeledes forbudt. Stort set det samme gælder i folkeretten.
Men desværre lever vi i en verden, hvor kun den stærkes ret har været gældende i lang tid - og derfor har USA og dets allierede også i de arabiske diktaturstater i Golfen i fire og et halvt år ført krig mod den syriske regering og dens forsvarsstyrker.
Denne krig er ulovlig både i henhold til FN-pagten og folkeretten. Kun en vedtagelse i FN's Sikkerhedsråd ville i givet falde kaste et lovligt skær over denne kostbare krig. Men en sådan beslutning i Sikkerhedsrådet får man aldrig, fordi Kina og Rusland vil nedlægge veto - efter at de har set, hvordan NATO udnyttede, at de undlod at stemme imod godkendelsen af angrebet på Libyen.
Derimod er de russiske bombardementer af Islamisk Stat i Syrien fuldt ud lovlige. De finder nemlig sted i forståelse med den syriske regering.
Den vestlige fortælling
Ifølge de vestlige massemediers fortælling, som Enhedslisten synes at tro på, var det regeringens brug af vold, der er årsag til krisen i Syrien.
Denne fortælling gør nærmest Assad til en supermand. Ikke blot har han formået i fire og et halvt år at undertrykke sin egen befolkning, men han har også formået at holde verdens stærkeste militærmagt og dens venner også blandt de arabiske diktaturstater i Golfen, der har betalt størstedelen af omkostningerne, stangen. Han var endog ved at vinde over dem.
Fortællingen modsiges også af en række fakta.
Den modsiges af en rapport fra en undersøgelseskommission fra Den Arabiske Liga, som besøgte Syrien på invitation af regeringen.
Af rapporten fremgår det, at det var den vestligt støttede opposition - blandt andet Syriens Frie Hær - der var skyld i volden, mens regeringens styrker stort set måtte forsvare sig:
http://www.intersol.dk/da-den-arabiske-liga-besoegte-syrien/
Den modsiges også af en undersøgelse, som NATO lod foretage i 2013. Af denne undersøgelse fremgik det, at 70 procent af den syriske befolkning støttede Assad, 20 procent erklærede, at de var neutrale, og 10 procent erklærede, at de støttede oprørerne:
http://www.intersol.dk/syrien-en-undersogelse-fra-nato-viser-at-assads-popularitet-er-steget-staerkt/
Hvis man vil vide, hvorfor det er sådan, er det værd at læse, hvad vestlige medier skrev om grusomhederne, der bliver begået af "oprørerne", over for den almindelige befolkning:
http://www.intersol.dk/vold-i-syrien/
Og faktisk har der været præsidentvalg i Syrien. Ved valget i sommeren 2014, hvor også syrere lande uden for Syrien (minus en række lande som Tyskland, hvor myndighederne havde forbudt det) gik trafikken i Beirut i stå i to dage, fordi så mange ønskede at stemme: http://www.intersol.dk/assad-vinder-det-syriske-praesidentvalg/
Kommentar: -
Ingen af Folketingpartiets medlemmer synes at have en snert af virkelighed i sig. Med regeringens ønske om at være 'muskelen der presser til forhandlingsbordet' (en analogi der maler et billede af gangster muskler mod folkeret), synker de blot længere ned i åndsforladt lakaj-virksomhed for den anglo-amerikanske destabiliserings-investeringen i Syrien, for der jo i virkeligheden intet formål fra det officielle vesten om at frisætte Syrien.
Hvilken side er vi på? Fortællingen om 'Krigen mod Terror' bryder sammen
Russiske fly ødelægger terroristernes baser i Syrien men hvad gør USA og deres koalition?